Ofte stillede spørgsmål om nye rentebetingelser for lån, kreditkort og salsfinansiering

Illustration av en röd pratbubbla med ett frågetecken i
Hvad ændres i rentebetingelserne?

Santander Consumer Bank vil ikke længere benytte referencerenten til at regulere den variable rente fire gange årligt. I stedet vil den variable rente alene blive reguleret i henhold til de øvrige årsager, som allerede fremgår af de nuværende rentebetingelser i din aftale. Det kan fx være udviklingen på det generelle rentemarked, eller hvis bankens omkostninger til at finansiere sine udlån ændrer sig.

Hvad betyder ændringen i rentebetingelserne for mig?

Du behøver ikke at foretage dig noget. Ændringerne i rentebetingelserne sker automatisk med virkning fra den 1. april 2023 på alle kreditaftaler (privatlån, kreditkort og salgsfinansiering) med variabel rente hos Santander Consumer Bank.

Hvor kan jeg se min nye betalingsplan?

Du kan se renteændringens betydning for din aftales ydelse og restløbetid på din betalingsplan i vores netbank.

Hvor meget kan den variable rente stige?

Den variable rente kan ikke overstige den lovbestemte rentesats på maksimalt 25% i ÅOP og et 100% omkostningsloft.

Hvor ofte reguleres den variable rente?

Den variable rente kan blive reguleret i henhold til de øvrige årsager, som fremgår af de nuværende rentebetingelser i din aftale. Det kan fx være udviklingen på det generelle rentemarked, eller hvis bankens omkostninger til at finansiere sine udlån ændrer sig.