Ofte stillede spørgsmål om AcceptCard
Hvornår modtager jeg kortet?
Bliver din ansøgning godkendt, modtager du en kreditaftale, som du kan underskrive med NemID og returnere med det samme. Derefter bliver du bedt om at uploade en tydelig kopi af billede ID (pas, kørekort el. lign).
Du modtager dit nye AcceptCard indenfor 14 dage.
Bemærk at vi indenfor 24 timer efter at have modtaget din ansøgning, sender dig en mail, hvor du selv kan vælge din pinkode. Hvis du ikke vælger en pinkode, vil du automatisk få en tilsendt.
Udgivet 21 september, 2021
Er det sikkert at ansøge over nettet?
Ja, det er sikkert at bestille via denne hjemmeside. Når du sender dine data over nettet bliver de krypteret, så de ikke læses af uvedkommende.
Hvad forventer I af mig, når jeg vil have et AcceptCard?
Du må ikke være registreret i RKI eller andet kreditoplysningsbureau. Din årlige indkomst skal være over 200.000 kr.
Hvordan og hvornår får jeg svar på min ansøgning?
Du får svar på din ansøgning med det samme, indenfor 3 minutter. Vi sender også svaret til din e-mail.
Har jeg fortrydelsesret?
Med AcceptCard får du automatisk 14 dages fuld fortrydelsesret. Så de første 14 dage, efter du har underskrevet kreditaftalen, kan du helt uforpligtende prøve AcceptCard. Hvis du inden 14 dage ikke vil fortsætte med at bruge dit kort, kan du lukke det igen uden hverken at skulle betale renter eller gebyrer.
Du skal naturligvis stadigvæk tilbagebetale, hvad du har brugt af kreditten på kortet.
Hvordan spærrer jeg mit kort?
Har du mistet dit kort, skal du straks kontakte Santanders 24/7 spærreservice på +45 70 25 25 02.
Hvordan er sikkerheden, når jeg handler på nettet?
Visa er blandt de sikreste kort og med Verified by Visa øges sikkerheden yderligere.
Hvilken kurs bliver brugt, og er det dagskurs?
Køb og kontanthævninger i udlandet omregnes til danske kroner og skal altid tilbagebetales i danske kroner. Omregningskursen ved brug i udlandet sker på baggrund af VISAs valutakurser. Til kursen lægges 1,75%. Kursen, der anvendes, er VISAs kurs, den dag transaktionen "rammer" VISA (som regel samme dag eller inden for få dage efter købet). Se dagens valutakurser for VISA her.