Har du mange smålån? Sådan får du overblik
Samlelån
Har du flere forskellige typer lån? Nu kan du nemt samle dem hos os via et samlelån. Vi udbetaler pengene direkte til dig, så du selv kan indfri de lån du ønsker at samle.
Beregn samlelån
Beregn lånets pris og få overblik over hvad det koster.
Ansøg med MitID
Ansøg med MitID og få svar med det samme.
Udbetaling
Underskriver du lånetilbuddet, er pengene på din konto inden for to hverdage.
Ofte stillede spørgsmål om samlelån
Hvornår er det en god idé at samle lån?
Hvis du har flere mindre lån, kan det være en god idé at samle dine lån ét sted, da du ofte kan opnå en lavere rente og månedlig ydelse. Derudover sparer du også diverse gebyrer, da du kun skal betale udgifter til ét lån.
Hvis du ønsker at blive hurtigere færdig med at afdrage på dine lån, kan du vælge en kortere løbetid på dit samlelån.
Hvordan bliver mine eksisterende lån indfriet?
Når du er blevet godkendt til et samlelån, udbetaler vi hele beløbet til din NemKonto. Herefter kan du kontakte de øvrige pengeinstitutter og bede dem om et indfrielsesbeløb.
Hvis du har brug for yderligere vejledning, vil vi gerne hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte os på 70 21 31 31. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 10.00 og 16.00.
Kan jeg låne mere end det beløb, jeg vil samle?
Du kan godt låne mere end det beløb, du ønsker at samle. Hermed bedes du bare ansøge om lånets samlede beløb – dvs. beløbet på dit samlelån plus den ekstra pengesum, du ønsker at få udbetalt.
Hvilke dokumenter kræves der?
Når du skal optage et lån, skal vi bruge din seneste lønseddel samt årsopgørelse. Vi vil automatisk modtage oplysningerne via SKAT, når du har logget ind med dit MitID og givet samtykke til, at vi må få udleveret dem.
Du bør også være opmærksom på, at vi skal have en kopi af dit sygesikringsbevis, hvis du benytter dig af en hemmelig adresse.
I tilfælde af, at du vælger at ansøge med en partner, bedes I begge opgive ovenstående oplysninger.
Skal jeg stille sikkerhed for lånet?
Nej. Når du ansøger om et samlelån hos Santander Consumer Bank, bedes du ikke stille nogen form for sikkerhed.
Du skal til gengæld være opmærksom på, at du ikke kan optage et lån hos os, hvis du er registreret i Debitorregistret eller RKI. Derudover må du heller ikke have foretaget udlæg i din bolig eller dit køretøj.
Hvad gør jeg, hvis jeg får en fejl, når jeg sender min ansøgning?
Hvis du støder på ”fejl” i forbindelse med indsendelsen af din ansøgning, kan du prøve dig frem med nogle forskellige tiltag.
Først og fremmest bør du kigge ansøgningen igennem for at se, om der optræder nogle røde ”markeringer” med en bemærkning om manglende indtastninger i skemaet.
Derefter bør du kontrollere, om du har ”hakket af” i samtykket. Hvis ikke der gives samtykke til dataanvendelse mv., kan vi nemlig ikke modtage din ansøgning om et lån.
Hvis du stadig oplever problemer med at få sendt din ansøgning afsted, kan du ringe til os på 70 21 31 31. Vi har åbent fra mandag til fredag mellem klokken 10 og 16, og vi vil hellere end gerne hjælpe dig, når du står og har brug for det.
Start med at udfylde ansøgningen og ring derefter til os, så processen bliver så gnidningsfri som muligt.
Når du støder på problemer, bør du også altid prøve at anvende en anden browser samt sikre, at din computer er opdateret med de seneste sikkerhedsopdateringer.
Er renten på et samlelån hos Santander fast eller variabel?
Når du optager et samlelån hos os, tilbyder vi udelukkende en variabel rente. Hvis du gerne vil blive klogere på området, kan du læse meget mere om, hvad en variabel rente vil sige i vores almindelige lånebetingelser.
Kan jeg ansøge om et samlelån via telefon og brev?
Nej. Du kan kun ansøge om et samlelån hos os via vores hjemmeside. Når du skal ansøge om samlelånet, skal du huske at have dit NemID parat, så du er klar til at udfylde ansøgningen. På denne måde sikrer du dig en hurtig ansøgningsproces.
Hvis du skulle blive i tvivl om noget vdr. ansøgningsprocessen, er du altid velkommen til at kontakte os via telefon på 70 21 31 31.
Når du ringer til nummeret, vil du blive stillet direkte igennem til vores privatlånsafdeling, hvor vi altid sidder klar til at besvare dine spørgsmål. Du skal vide, at der er ikke nogle spørgsmål, der er forkerte at stille – vi besvarer glædeligt dem alle.
På denne måde sikrer vi os nemlig, at du altid kan få et svar, såfremt du bliver i tvivl om noget i forbindelse med optagelsen af dit forbrugslån.
Hos Santander Consumer vægter vi din oplevelse højt, og derfor bør du aldrig tøve med at tage kontakt til os.
Hvem kan optage et samlelån?
Vi har udarbejdet nogle krav, som du skal opfylde, før du kan optage et lån hos os.
Du skal blandt andet have et CPR-nummer, være fyldt 18 år og have en dansk folkeregisteradresse.
Derudover skal du også være opmærksom på, at du ikke kan optage et lån hos os, hvis du er registreret i RKI eller Debitorregistret.
Hvorfor har jeg modtaget et tilbud på et andet beløb eller andre øvrige vilkår, end det jeg har søgt om?
I vores kreditvurdering af den enkelte ansøgning kigger vi i første omgang på, om vi kan tilbyde dig det lån, du selv har ansøgt om. Hvis det ikke er muligt, ser vi med det samme på andre muligheder for dig. Derfor vil du nogle gange opleve, at du modtager et andet tilbud end forventet.
Du har altså stadig mulighed for at optage et lån hos os, selvom du ikke bliver godkendt i første omgang. Vi beder dig til gengæld om at overveje, om de nye tilsendte betingelser og omstændigheder stadig er interessante for dig.
Gå ikke glip af
ÅOP og debitorrente – sådan hænger det sammen
Video: Sådan lægger du et budget
Alt hvad du skal vide om samlelån
I alt sin enkelthed handler samlelån om at samle flere lån fra forskellige långivere hos én samlet långiver - og det kan jo være Santander.
Nu til dags er det ikke sjældent, at flere har restgæld hos flere forskellige långivere. Her kan der være tale om:
Dog er der ofte høje omkostninger forbundet med at have sine lån spredt ud til diverse långivere. Dertil kan det også være svært for dig selv at have det fulde overblik over din økonomi.
På den måde kan der være mange penge at spare - samt færre bekymringer i en travl hverdag ved at gøre brug af ét samlelån.
Har du gennem årene optaget et eller flere lån fra forskellige långivere? Så kan det i høj grad svare sig at undersøge, hvordan et samlelån kan hjælpe dig.
Er det en god idé med et samlelån?
Der er flere gode grunde til at et samlelån kan vise sig at være en god idé for dig. Der er nemlig mange, der har spredt deres nuværende gæld ud ved forskellige långivere. Helt konkret betyder det, at der er flere årlige omkostninger for hver af disse lån, der skal betales.
Hvis du samler dine nuværende lån, vil du typisk kun have ét samlet lån, hvilket kan spare dig de mange årlige omkostninger. Med et samlelån kan du på den måde spare penge, og samtidig får du også et bedre overblik over din egen økonomi.
Fordele ved at samle dine eksisterende lån hos Santander
Måske kan det virke mærkeligt at optage endnu et lån for at indfri andre lån, men det er faktisk på denne måde at et samlelån fungerer, hvilket kan være positivt for din økonomi.
Det kan nemlig godt svare sig at ansøge om et samlelån og dermed samle alle dine lån i ét hos én långiver. Mange lån på små beløb har ofte en høj rente og en høj ÅOP. Med et samlelån får du mulighed for at samle dine dyre lån til en lavere rente.
Derudover er det tilmed praktisk, at du kan samle lån ét sted. Hvis du har mistet overblikket over din økonomi, så kan et samlelån være dig behjælpelig og dermed fjerne dine bekymringer.
Det er også let og ligetil at ansøge om et samlelån hos Santander. Du skal blot ansøge, og hvis du bliver godkendt, så kan du underskrive aftalen med MitID. Det er op til dig, hvor mange lån du vil samle inklusiv lånets løbetid. Du kan til hver en tid indfri dit lån, når det passer dig.
Vær opmærksom på, at du ikke kan optage et samlelån hos os, hvis du er registreret i RKI eller Debitorregistret.
Sådan kommer du i gang med dit samlelån
Nogle gange kan det ske, at du står i en situation, hvor du har forskellige lån, så din samlede gæld bliver til et større beløb. Det kan betyde, at du ikke har mulighed for at blive tilbudt et samlelån, der dækker over alle dine lån.
Som udgangspunkt kan du samle alle lån, men hvis du ikke kan få samlet alle dine lån, så kan det alligevel svare sig at samle de dyreste lån med et samlelån. Det gør nemlig, at du kan komme af med de dyreste årlige omkostninger og renterne.
For at komme i gang med dit samlelån vil det være fornuftigt at starte med at få et overblik over alle dine eksisterende lån, herunder de månedlige ydelser og lånenes ÅOP. I den forbindelse har forbrugslån typisk en høj månedlig ydelse og en høj ÅOP.
Når du samler dine dyreste lån under det billigste samlelån, vil du også gøre din månedlige ydelse mindre, og du vil få færre årlige omkostninger. Alt dette bidrager til at gøre det lettere for dig at holde overblikket, hvor du har færre lån at forholde dig til. Dette hjælper dig også med at lægge et fornuftigt budget, der stemmer overens med netop dine forhold.
Det er nemt at tage ét lån ét sted
Hos Santander er vi professionelle, og vi har altid dig og dine behov i fokus. Derfor sidder der altid ansatte klar til at give dig den bedst mulige service.
Vi ønsker at gøre det nemt for dig. Derfor har vi sørget for, at ansøgningsprocessen er både nem og enkel. Du skal blot have dit MitID parat, udfylde ansøgningen her på siden og så trykke send. Hele ansøgningsprocessen foregår elektronisk, og den er ikke bindende.
Hvis du ønsker et lån hos Santander, må du ikke være i restance eller have udlæg i bil eller ejendom, der er tilknyttet husstanden.
Hvilken rente kan jeg få?
Hos Santander tilbyder vi en variabel rente og med en månedlig tilskrivning. Derudover vil den altid blive reguleret efter referencerenten - CIBOR.
Hvis du ønsker at læse mere om vores rente, kan du læse om den her via vores låneberegner.
Hos Santander har vi forskellige slags privatlån. Fælles for dem alle er, at de har et såkaldt rentespænd, der angiver den laveste og højeste mulige rente på dit lån. Den rente, vi kan tilbyde dig på lånet, afhænger af vores kreditværdighedsvurdering af din samlede økonomi. Kreditværdighedsvurderingen bliver typisk bedre, hvis I er to i husstanden, der ansøger sammen.
Få det fulde overblik over din privatøkonomi
Inden du beslutter dig for at ansøge om et samlelån, bør du have det fulde overblik over din økonomi. Det vil både styrke din ansøgning, men du vil dermed også gøre dig nogle overvejelser om, hvordan du bedst kan nedbringe din eventuelle gæld.
For det første bør du tjekke dit budget og se, om der er nogle måder, hvorpå du kan forbedre det på – det kan være ved at skære nogle udgifter ned, reducere dit forbrug generelt eller potentielt øge din indkomst.
Hvis du ikke allerede har lagt et budget, så er det en god idé at lave. Det er nemlig vigtigt at vide præcis, hvad du bruger dine penge på hver måned, hvilket også forhindrer dig i at have et overforbrug. En sund privatøkonomi består af en indkomst og et forbrug, der ikke overstiger din indkomst - alt andet er ikke holdbart i det lange løb.
Når du har oprettet dit budget, skal du tage et kig på det og se, om der er visse forbrugsmønstre eller enkelte udgiftsposter, som du kan ændre. Bruger du for eksempel for mange penge på at bestille mad udefra? Eller har du et fitnessmedlemskab, som du aldrig bruger?
Når du har gennemgået dit budget, bør du så se på dine gældsposter. Har du kreditkortgæld, et billån, et realkreditlån eller et forbrugslån, som du med fordel kan samle til ét lån? Har du flere lån - eller har du blot et lån, som du synes, du betaler for mange renter på, så kan det være en god idé at ansøge om et samlelån.
Med et samlelån får du et bedre overblik over din gæld, da du nu kun skal betale af på ét stort lån af i stedet for flere mindre lån.
Priseksempel med et samlet lånebeløb på 80.000 kr.
Løbetid 5 år. Variabel debitorrente 5,95% - 16,95% ÅOP 7,9% – 19,14%. Månedlig ydelse 1.611 kr. - 2.019 kr. Samlede kreditomkostninger 16.827 kr. - 41.332 kr. Samlede tilbagebetaling 96.827 kr. – 121.332 kr. Oprettelsesgebyr og administrationsgebyr er inkluderet i beregningen. Forudsætter betaling via Betalingsservice. Fortrydelsesret 14 dage.