Spørgsmål og svar

Privatlån

15 spørgsmål i Privatlån
  • Ansøgning (9)
    • Hvad kan jeg låne til?

      Vi blander os i princippet ikke i, hvad du skal bruge pengene til, men det kan være en fordel at lade os vide, hvis du skal bruge alle eller nogle af pengene til at indfri eksisterende gæld, da det kan have indflydelse på vores kre​​ditvurdering af din ansøgning. Endvidere kan Privatlånet desværre ikke bruges til finansiering af udbetalingen på en bil, hvor finansiering af bilen ligeledes sker gennem Santander Consumer Bank. Baggrunden er, at vi finansierer biler med købekontrakt og ejendomsforbehold. Anvendelsen af denne finansieringsform er juridisk betinget af, at vi ikke finansierer mere end 80% af bilen.

    • Hvilke dokumenter kræves der?

      Ved alle lån skal vi bruge din/jeres seneste lønseddel samt seneste årsopgørelse, som vi modtager via SKAT, når du har logget ind med dit NemID og givet samtykke til, at SKAT giver os oplysningerne. Har du hemmelig adresse, skal vi have en kopi af dit sygesikringsbevis. Ved lån over 100.000 kr. skal vi også bede om en kopi af dit/jeres gyldige danske kørekort, pas eller opholdstilladelse.

    • Skal jeg stille sikkerhed for lånet?

      Nej. Du skal ikke stille sikkerhed, når du søger Privatlån hos os.

    • Jeg får en fejl, når jeg sender min ansøgning​

      Følgende kan være skyld i fejl i forbindelse med indsendelse af ansøgningen: - Kig ansøgningen igennem, inden du sender den, for at se om der er røde ”markeringer”, hvor der fremkommer bemærkninger om indtastninger i skemaet. - Har du/I ”hakket af” i samtykket? Hvis ikke du/I giver samtykke til dataanvendelse mv., kan vi ikke modtage ansøgningen. Har du stadigvæk problemer med at få sendt din ansøgning, så prøv at finde et tidspunkt, hvor du kan udfylde ansøgningen indenfor vores telefoniske åbningstid, dvs. mandag til fredag mellem kl 10 og kl 16. Start med at udfylde ansøgningen, og ring så til os, på 70 21 31 31 når/hvis der opstår problemer.

      Sørg altid for at din computer er opdateret med de seneste sikkerheds opdateringer, og som alternativt kan du prøve med en anden browser.

    • Er renten på Santander Privatlån fast eller variabel?

      Vi tilbyder udelukkende variabel rente på Santander Privatlån. Læs mere, om hvad variabel rente vil sige i vores almindelige forretningsbetingelser.​

    • Hvor meget kan jeg låne og over hvor lang tid?

      Hos Santander Consumer Bank kan du låne fra 10.000 kr. op til 350.000 kr. Du bestemmer selv, om du vil betale pengene tilbage over 12 eller op til 180 måneder. Låner du op til (og med) 50.000 kr. er tilbagebetalingstiden maksimum 120 måneder, låner du mellem 50.000 og 150.000 kr. er tilbagebetalingstid​en maksimum 144 måneder. Jo længere løbetid, desto lavere er den månedlige ydelse.​​

    • Kan man søge pr. tlf eller brev​?

      Nej, vi modtager kun ansøgninger via vores hjemmeside. Husk at have dit NemID parat.

    • Hvem kan låne?

      Alle med et CPR-nummer og dansk folkeregisteradresse kan ansøge. Du skal dog være opmærksom på, ​at hvis du er registreret i RKI, kan vi ikke tilbyde dig et lån.

    • Hvorfor har jeg modtaget et tilbud på et andet beløb eller andre øvrige vilkår, end det jeg har søgt om?

      ​I vores kreditvurdering af den enkelte ansøgning kigger vi i første omgang på, om vi kan tilbyde det lån, der er ansøgt. Hvis det ikke er muligt for os, at tilbyde det lån, der er ansøgt, ser vi på muligheder for, hvad vi er i stand til at tilbyde. ​

  • Betaling og indfrielse (6)
    • Kan jeg undgå at betale via Betalingsservice?

      Nej, det er en betingelse for at få lånet, at ydelserne betales via Betalingsservice. Såfremt Betalingsserviceaftalen af en eller anden årsag ikke gennemføres en måned, fremsendes et indbetalingskort. Det koster et gebyr på 25 kr. per måned at få fremsendt indbetalingskort (dette gebyr opkræves ud over det månedlige administrationsgebyr).

    • Hvordan tilmelder jeg betalingen til BS (Betalingsservice)?

      Vi tilmelder dit nyoprettede Privatlån til Betalingsservice på den konto, du/I han angivet i ansøgningen. Såfremt Betalingsserviceaftalen skal tilmeldes igen eller trækkes fra en anden konto i lånets løbetid, skal det ske via din bank. Hvis du benytter netbank, er der mulighed for at tilmelde regninger direkte der. Kontakt dit pengeinstitut for flere oplysninger om denne mulighed. Du tilmelder dig Betalingsservice via din netbank med BS nr. og debitorgruppenr., som fremgår i nederste højre hjørne af dit indbetalingskort. Vær opmærksom på, at din aftale først opkræves via Betalingsservice, når beløbet fremgår af Betalingsserviceoversigten.

    • Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan betale?

      Hvis du ikke kan betale den månedlige ydelse, skal du kontakte os med det samme på telefon 70 21 90 11. Jo hurtigere du kontakter os, jo bedre mulighed giver det os for at finde den løsning, der passer din økonomi bedst. Hvis vi skal se på en mulig betalingsaftale, skal du som minimum have haft 12 rettidige indbetalinger.

    • Kan jeg foretage en ekstraordinær indbetaling?

      Ja, du kan til enhver tid lave et ekstraordinært afdrag på dit lån. Det koster ikke noget at indbetale ekstraordinært. Vi kan tilbyde at trække pengene direkte fra dit VISA/Dankort. I så fald ring til Kundeservice på 70 21 90 11. Husk at have kortet parat, hvis vi skal trække på dette.

    • Kan jeg indfri mit lån før tid?

      Du kan til enhver tid indfri aftalen uden varsel. Ved indfrielse af aftalen forfalder restgælden på kontoen omgående til betaling. Indfrielse af aftalen kan ske ved at ringe til vores kundekundeservice på tlf. 70219011, ved at skrive til Santander Consumer Bank, stamholmen 147, 6., 2650 Hvidovre, eller via mail til kundeservice@santanderconsumer.dk. Når du indfrier aftalen, skal du tilbagebetale hele restgælden pr. indfrielsesdagen inklusive renter og gebyrer. Ved førtidig opsigelse og indfrielse er Santander Consumer Bank berettiget til at opkræve renter indtil indfrielsesdatoen. Du kan til enhver tid få en indfrielsesopgørelse ved at kontakte Santander Consumer Banks kundeservice.

    • Hvad koster det at indfri mit lån før tid?

      Det koster ikke noget at indfri dit Privatlån, men for at vi kan oplyse det præcise indfrielsesbeløb, skal du logge ind via hjemmesiden under Min Side, og vælge den dato du ønsker at indfri kontoen ​for den indeværende måned. Hvis du har tilknyttet en SAFE forsikring, skal du kontakte os, da der kan være et gebyr forbundet med at indfri dit lån og derved opsige forsikringen. Hvis du har en SAFE Afdragssikring knyttet til din konto kan det være et gebyr op til 995 kr. i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Årsagen er, at SAFE er tegnet for hele lånets løbetid, og vi skal derfor betale en efterregulering af præmien til forsikringsselskabet for den risiko, som de har haft i perioden, hvis forsikringen opsiges før tid. ​ Det er dog muligt, at opsige denne skriftligt indenfor 30 dage fra modtagelse af policen.

Ring til Privatlån

 

Kontakt kundeservice

Fandt du ikke hvad du søgte, er du velkommen til at kontakte os.Husk også at du på Min Side kan se dit lån, saldo, rente m.m.