Nyheder 23.03.2020
Tekst: Santander Foto: Santander

Når du har din opsparing hos Santander, har du pengene i en solid og ansvarlig bank


Santander Consumer Bank i Danmark er filial af Santander i Norge, som er medlem af Bankenes Sikringsfond, der er det norske svar på Garantiformuen i Danmark. Det betyder, at sikringsfonden dækker indskud hos os på op til 100.000 € svarende til 745.000 kr. pr. kunde inklusiv optjente renter. Din opsparing er tryg hos os.

Bo Jakobsen, adm. direktør i Santander Consumer Bank i Danmark fortæller:

"Vi er ejet af en af verdens største banker og som en stor bank i Norden, er Santander Consumer Bank en meget solid bank. Vi har en sikker drift, og vi har taget de nødvendige skridt for at få arbejdsdagen til at fungere som normalt, selvom de fleste medarbejdere nu arbejder hjemmefra.”

"Vi er optaget af at være til stede og hjælpe både kunder og medarbejdere så godt som muligt igennem denne udfordrende tid, vi er i nu",
siger Bo Jakobsen. 

Santander Consumer Bank A/S er en del af Banco Santander, en af verdens største finansielle koncerner, som blev grundlagt i 1857. Banco Santander leverer solide resultater år efter år og havde i 2019 et overskud på 6 515 millioner euro, 145 millioner kunder og 200.000 ansatte på verdensplan.