Forenkling af produkttilbud – med fokus på kerneforretningen

Santander i Norden annoncerer nye strategiske prioriteter og forenkling af produkttilbud.

  • Vi har indgået en aftale med Avida Finans AB, som køber vores norske og svenske kreditkortaktiviteter. Samtidig afvikler vi vores danske direkte kreditkortaktiviteter. Dette muliggør yderligere investeringer i vores kerneprodukter.
  • Vi vil fortsætte med at udvikle vores øvrige produkttilbud af privatlån i Norden.
  • Som markedsleder inden for bilfinansiering repræsenterer nye mobilitetsløsninger og full-service leasing spændende vækstmuligheder og vil være en nøgleprioritet.

Vi bestræber os altid på at tilbyde vores kunder de bedste og mest relevante produkter, mens vi løbende vurderer vores produkttilbud, så vi kan indfri vores ambitioner om at være en ansvarlig og pålidelig bank," siger Michael Hvidsten, administrerende direktør for Santander i Norden.

Forenkler produkttilbud

For at muliggøre vækst inden for vores kerneforretning prioriterer vi vores ressourcer og foretager derfor ændringer i vores eksisterende produkttilbud. Det betyder, at vi vil ophøre med vores kreditkortaktiviteter.

Salget til Avida Finans AB vil omfatte vores kortbaserede salgsfinansiering samt vores direkte kreditkortaktiviteter i Norge og Sverige, herunder kundeporteføljen og partnerskabet med Elkjøp/Elgiganten.

Transaktionen træder i kraft den 31. december 2024 (med forbehold for myndighedsgodkendelse), og vi vil løbende holde vores kunder fuldt informeret om ændringerne.

Avida Finans AB har en strategisk ambition om at lancere sin egen kreditkortforretning, og salget vil muliggøre både Avida Finans AB's og Santanders ambitioner.

Dette er et nyt spændende skridt på Avidas rejse. Med støtte fra vores ejere har vi i de senere år udviklet en ambitiøs strategi og investeret massivt i teknologisk udvikling og vores tjenester. Vi udvider nu vores kundetilbud til også at omfatte en af markedets førende virksomheder inden for kreditkort og salgsfinansiering. Det betyder, at vi vil øge vores rækkevidde og størrelse betydeligt. Vi glæder os også til at byde velkommen til alle nye kunder og gruppen af dygtige nye kolleger, der slutter sig til Avida-familien, siger Tine Wollebekk, administrerende direktør i Avida.

Derudover vil Santander afvikle sin danske direkte kreditkortforretning i andet halvår af 2024 og kunderne vil i løbet af 2025 få deres kreditter ændret til Privatlån. Samarbejdet mellem Santander og Elgiganten i Danmark fortsætter uændret.

Disse ændringer giver Santander mulighed for at omprioritere medarbejderes ressourcer og investeringer mod strategiske vækstmuligheder, som vi mener, gør Santander i Norden bedre rustet til fremtiden. Det er i den forbindelse vigtigt at præcisere, at den udlånsportefølje, vi afvikler, udgør 3,5 % af bankens samlede udlån.

Fokus på kerneforretningen

Santander er markedsleder inden for bilfinansiering i Norden. Dette marked udgør cirka 85 pct. af bankens samlede udlån, og vi ser flere vækstmuligheder på området i fremtiden.

Santander Consumer Finance har ambition om at blive totalleverandør af billeasingprodukter på alle platforme og er i gang med at etablere en full-service leasingvirksomhed – også i Norden. For yderligere at udvide sin førende tilstedeværelse på de nordiske markeder købte Santander Consumer Finance for eksempel tidligere på året virksomheden Athlon Sweden (nu Santander Leasing Sweden) med en portefølje på 5.200 personbiler og varevogne.

Synergimulighederne ved at udnytte Santanders købekraft og forhandler- og OEM-netværk giver et godt grundlag for selektiv vækst for Santander Consumer Finance. Med et udvidet produkttilbud vil Santander Consumer Finance kunne tilbyde en bredere vifte af mobilitetstjenester til kunder og partnere.

Vi vil fortsætte med at udvikle vores øvrige produktportefølje af privatlån i Norden.

Om Santander i Norden

Santander i Norden er en del af Banco Santander, en af verdens største finansielle institutioner. I Norden har vi 1.200 medarbejdere og 1,6 millioner kunder. Vi er markedsledende inden for bilfinansiering og tilbyder en række låneprodukter, opsparing og forsikring.

Yderligere bemærkninger:

Eskil Pedersen, nordisk kommunikationsdirektør

eskil.pedersen@gruposantander.com