Ferie og Fritid 06.06.2018
Tekst: Niels Friis Foto: Colourbox

Video: Dette skal du undersøge hos banken for at få det bedste ferielån


Inden du skriver under på et lån til en ferie, er der især 5 ting, som kan være gode at undersøge hos banken – i denne video får du svaret på hvilke.


»Når du vil finde det bedste lån til en ferie, er der overordnet 5 spørgsmål, som du bør undersøge og forholde dig til hos din bank.«

Sådan siger Jesper Schou-Nielsen, der er privatlånsansvarlig hos Santander Consumer Bank.

Læs også: Skal du låne til ferien? Sådan finder du den bedste rente

Ifølge ham kan de 5 spørgsmål hjælpe dig godt på vej til det bedste lån til din ferie. I videoen herunder kan du høre ham fortælle, hvilke 5 spørgsmål der er tale om, og hvorfor de er vigtige.

Vil du have Danmarks bedste lån til din ferie: Det skal du spørge din bank om
Vil du have Danmarks bedste lån til din ferie: Det skal du spørge din bank om

 De fem spørgsmål er:

  • Hvilken pris kan jeg få?

  • Hvilke vilkår kan I tilbyde mig?

  • Hvornår kan jeg få pengene udbetalt?

  • Hvordan bliver jeg kreditvurderet?

  • Hvilken rente og løbetid kan jeg få?

»Du skal spørge banken om, hvor meget du skal betale for at have lånet. Gå efter den laveste ÅOP, når du sammenligner lån med samme løbetid og samme lånebeløb,« fortæller Jesper Schou-Nielsen om det første spørgsmål.

Andet spørgsmål handler om selve vilkårene på lånet.

»Det er vigtigt at undersøge de vilkår, du kan få. Du skal selvfølgelig forholde dig til renten og til gebyrerne, men du skal også undersøge de muligheder, som banken har for at ændre på vilkårene i aftalen i løbet af lånets løbetid,« fortæller Jesper Schou-Nielsen.

Det bedste ferielån afhænger også af, hvordan og hvor hurtigt banken udbetaler dine penge.

»Når du får et lån, får du alle pengene udbetalt på én gang, så det er vigtigt, at du holder styr på pengene. Du skal også kigge på bankens proces – hvor hurtigt kan du dine penge udbetalt? Så er du klar til at reagere, når du finder drømmerejsen til den helt rigtige pris,« fortæller Jesper Schou-Nielsen.

Desuden er det vigtigt at spørge ind til kreditvurderingen hos banken.

»Når banken laver en kreditvurdering af dig, ser de på din økonomi og på din livssituation. På den baggrund vurderer de, om du kan overholde dit lån og dine forpligtelser,« siger Jesper Schou-Nielsen.

»Hvis du støder på en meget simpel kreditvurderingsproces – f.eks. hvor du kan skal opgive dit cpr-nummer – så bør du være lidt på vagt, for der tager banken en meget stor risiko. Det vil typisk være afspejlet i en meget høj pris,« siger han.

Sidst, men ikke mindst, skal du spørge ind til den rente og løbetid, du kan få.

»Renten betyder meget, for den driver mange af omkostningerne i lånet. Derfor er det rigtig vigtigt, at du undersøger, hvad banken kan tilbyde dig. Du bør også se på, hvilke muligheder du har for at vælge den løbetid, du gerne vil have, samt hvor fleksibel tilbagebetalingen er,« siger Jesper Schou-Nielsen.

»Foruden de fem spørgsmål skal du overveje, om det er en bank, du stoler på. Hvis ikke skal du ikke skrive under på et lån,« siger han.