Bådkøbsguide: Sådan køber du båd privat

Santanders Bådkøbsguide guider dig til et godt bådkøb gennem en serie af artikler, som indeholder al den information, du har brug for. I de andre artikler kan du læse om:

• Hvad skal du vide, før du køber båd?
• Sådan vælger du den rigtige båd
• Sådan køber du båd hos en forhandler

Det kritiske blik. Det er noget af det vigtigste at have med, når du kigger på en brugt båd. Hvis du først har fundet en båd, som passer til dine ønsker og behov, kan det være svært at bevare det kritiske blik, men det er vigtigt at holde fast i helt frem til den sidste underskrift.

Det fortæller medlem af teknisk udvalg hos Dansk Sejlunion, bådekspert og medindehaver af Danish Marine Design / Baadtjek.dk, Kasper Wedersøe.

»Du skal gå ned til båden og kigge kritisk på den. Grunden til, vi køber en bestemt båd, er, at vi forelsker os, og det er jo en meget fed ting, men det betyder også, at der kan gå lang tid, før vi opdager fejlene,« siger han.

Derfor anbefaler han også, at man tager rundt og kigger på andre både af samme type, og helst også samme årgang. Det giver nemlig vigtig indsigt at se samme båd flere gange og hente erfaringer fra ejerne.

»Det giver en forståelse af, hvad der er normalt slid, og hvad der måske kan stikke ud som enten værre eller bedre end normen. Også i forhold til at gennemskue om der er sat den rigtige pris,« siger Kasper Wedersøe.

• Før du køber en båd privat, bør du:
• Have set båden i virkeligheden, og gerne andre lignende både.
• Få andre med til at besigtige båden og måske en professionel.
• Se båden efter under vandlinjen.
• Indhente ejerdokumentation, CE-certificering og momskvitteringer.
• Udarbejde en solid kontrakt.

Tag et ekstra sæt øjne med

Det kan godt være svært at lægge mærke til alle dele af båden, hvis man besigtiger den alene. Derfor opfordrer bådeksperten til, at man som minimum tager et “sandhedsvidne” med. Én som ikke selv er forelsket i båden, og som er en erfaren sejler.

Vil du gå skridtet videre, kan du få en professionel med ud og besigtige båden. Det er selvfølgelig ikke gratis, men det giver en ekstra sikkerhed for, at der ikke gemmer sig fejl, skader eller slitage, som du ikke selv får øje på.

»Min holdning er selvfølgelig farvet, fordi jeg selv er sagkyndig og laver bådtjek, men jeg synes, man skal tage en sagkyndig med, når man kigger på en båd. Vi ser rigtig mange forskellige både, og det betyder, at vores sammenligningsgrundlag og vores viden er på et andet niveau,« siger Kasper Wedersøe.

Få lavet et “kvikløft”

Ser du kun båden, mens den ligger i vandet, er det som at købe katten i sækken. Du ved reelt ikke, hvad du køber uden at få båden op af vandet. Det forklarer Kasper Wedersøe.

»Køb den ikke kun på baggrund af flydende besigtigelse. Båden skal trækkes op af vandet i et kvikløft, så du kan se skroget, propellen og den slags ordentligt efter,« siger han.

Skroget kan være lavet af træ, glasfiber eller stål, og du ved reelt ikke, om der er skader på skroget, hvis du ikke løfterbåden op. Der kan opstå råd i træet, stålet kan ruste og der kan opstå osmose i glasfiber, som viser sig ved små bobler i materialet.

Det kan alt sammen være gemt under vandet.

»Du kan heller ikke se, om der er skader efter en kollision med en anden båd eller noget lignende under vandlinjen, mens båden ligger i vandet,« påpeger bådeksperten.

Dokumentation og certificering

På mange måder kan det at købe båd privat minde om at købe bil privat, men når det gælder dokumentationen for ejerskabet, så er du langt bedre stillet, når du køber bil.

Ejerdokumentation

»Biler er oplistet i et nationalt register, hvor bilens mærke, model og ejer er bundet op på registreringsnummeret. Sådan et system findes ikke for både,« forklarer Kasper Wedersøe.

Det er derfor op til dig som køber at sikre, så godt du kan, at du køber båden af dens retmæssige ejer. Og det er ikke altid helt nemt.

»Mit råd er at få alle de gamle papirer med. Ejerdokumentation for så mange tidligere ejere, som muligt, så du på den måde kan dokumentere rækkefølgen af ejere af båden,« siger bådeksperten.

Hvis du kan se på dokumenterne, hvem der har ejet båden før dig, så har du gjort dit, men det er ikke nok med ejerdokumentation.

Momskvitteringer

»Flere steder i Europa skal man kunne fremvise momskvitteringer,« fortæller Kasper Wedersøe.

Der sker en del bådkøb i udlandet, og når man kommer hjem, skal man huske at betale moms, men det sker ikke altid.

»Derfor går nogle lande højt op i, om man kan dokumentere, man har betalt moms i EU,« forklarer han.

Det er ikke helt tydeligt, hvor denne regel gælder, men bådeksperten har kendskab til, at sejlere i Frankrig, Spanien og Tyskland er stødt på et krav om at fremvise momskvitteringer.

CE-certificering

Endelig skal du være opmærksom på, om båden er CE-certificeret og på hvilket niveau.

Certificeringen er et krav for både, der er bygget eller importeret til Europa efter juni 1998.

»Der er ingen vej udenom det. Sådan er reglerne. Båden skal være CE-godkendt, medmindre du bygger en båd til dig selv,« forklarer Kasper Wedersøe.

Bygger du din egen båd og sejler i den selv, er det på eget ansvar, men du må ikke sælge din båd videre uden, den bliver CE-godkendt.

CE-mærkningen garanterer, at båden lever op til gældende standarder i EU. Certifikatet stiller krav til bådens konstruktion, materialer og udstyr samt bådens stabilitet og evne til at “overleve” på vandet.

Du finder mærket på bådens overensstemmelseserklæring.

CE-certifikatet er inddelt i fire kategorier, der fortæller noget om de forhold, båden er bygget til at fungere under:

• A-mærket viser, at båden er designet til lange rejser på de store have med kraftige vinde og høje bølger, som når man krydser Atlanten eller Stillehavet.
• B-mærket gælder for både, der er designet til at gå ud på dybt vand med kraftige vinde og høje bølger, som på Nordsøen og Østersøen.
• C-mærket omfatter både, der holder sig tættere på kysten, og som sejler på søer eller fjorde i knap så kraftig vind og bølger under to meter.
• D-mærket findes på både, som er designet til små søer og floder med jævn vind og kun små bølger.
  
  

Som du kan se, er det altså ikke nok, din båd er CE-godkendt, den skal også helst have det rigtige mærke i forhold til, hvad du gerne vil bruge båden til.

»Man kan godt komme ud for, at en sælger siger: “Min båd er CE-godkendt” - ja tak, men det er kun en D’er, og det kommer man jo ikke langt med, men typisk kan man se på båden, hvilken godkendelse, den har,« siger Kasper Wedersøe med henvisning til, at en lille jolle ikke egner sig til at sejle over Atlanten.

»Overfor en havgående båd er det som at sammenligne en sæbekassebil med en kampvogn,« siger han.

Købskontrakt ved handel mellem private

Som ved enhver anden handel mellem private, der involverer større beløb, er det vigtigt med en solid, skriftlig købskontrakt.

Kontrakten skal dokumentere overdragelsen af ejerskabet af båden, og det skal være muligt at identificere sælger og køber ud fra kontrakten. Efter indførelsen af de nye persondataregler er dette blevet lidt sværere, fortæller Kasper Wedersøe.

»Vi må ikke længere skrive det fulde personnummer på kontrakten, og det gør det sværere at identificere folk, men hvis man i det mindste har fødselsdato og adresse med, er det nemmere at finde vedkommende,« siger han.

Det er også vigtigt, at båden bliver identificeret i kontrakten, og her er det en god idé både at skrive skrognummeret og motornummeret, mener bådeksperten.

»Der er mange, som nøjes med motornummeret, men det er en dårlig idé, for motoren kan jo blive skiftet ud. De fleste både har dog et skrognummer, også de gamle, så skriv gerne begge dele på kontrakten,« forklarer Kasper Wedersøe.

Det er også vigtigt med en beskrivelse af båden, som indeholder alt fra bådens fabrikant, model, materiale, farve og andet, som kan være med til at identificere båden.

»Nogle identificerer båden på storsejlet, men det følger ikke båden og kan ændres med en opringning, så det kan du ikke bruge til at identificere båden,« fortæller bådeksperten.

Det er en god idé at finde en skabelon til din købekontrakt, og der er mange på internettet at vælge imellem, men de er ikke alle lige gode.

»Dansk Sejlunion har en standardkontrakt,og den er et udmærket udgangspunkt,« siger Kasper Wedersøe.

Du kan hente købskontrakten her.

Før du krydser mållinjen

Hvis du har styr på dokumenterne, har tjekket og dobbelttjekket båden, sikret du har økonomien på plads og føler dig klar til at skrive under på kontrakten, så er der en sidste ting, du bør være opmærksom på:

Der skal være overensstemmelse mellem sælgeren, der er angivet på kontrakten, og ejeren på ejerbeviset. Hvis der står flere ejere på beviset, skal de også stå på kontrakten som sælgere.

»Vi ser desværre tilfælde, hvor manden sælger konens båd efter en skilsmisse. Brødre eller venner, som ejer båden sammen, hvor én pludselig sælger båden i vrede,« fortæller Kasper Wedersøe.

Den slags kan du sikre dig mod ved at tjekke, at de samme ejere står som sælgere på kontrakten.

»Og der skal vitterlighedsvidner på underskrifterne,« påpeger han.

Der er mange ting at forholde sig til og overskue, når du køber båd privat, men forhåbentlig har denne guide givet dig indsigt nok til at vide, hvordan du kan gå til opgaven, og hvor du kan hente hjælp.