Hvad du bør vide om førstehjælp til søs

Du kan tage lige så mange forholdsregler, du vil, men alligevel kan du aldrig helt beskytte dig mod ulykker på havet. Men med det rigtige udstyr, og viden om førstehjælp og hvad du bør gøre i forskellige situationer, så kan du være med til at redde liv.

Her kan du lære mere om:

• Mand overbord
• Forbrændinger
• Snit- og sårskader

Husk redningsvest

For de fleste mennesker er det at falde i havet en frygt. Kroppen køler hurtigt ned – ikke mindst her i Danmark, hvor vandet er koldt en stor del af året. Vi bliver ude af stand til at redde os selv, allerede når kroppens kernetemperatur falder med 3-4 grader, og falder den yderligere tre grader, kan det være livsfarligt.

Når du bruger redningsvest, kan det redde liv. Selv om sommeren, bliver man hurtigt så kold, at man mister evnen til at svømme.

Mand overbord

Det første, du skal gøre, er at få personen op af vandet. Det kan være lettere sagt end gjort – for bølger og vind kan gøre det svært at få øje på den, der er faldet over bord, og din retningssans kan hurtigt spille dig et puds. Når du har lokaliseret personen i vandet, skal du få ham eller hende op uden selv at falde i. Redningsbøje, kasteline og en badestige er gode redskaber, du altid bør have til rådighed.

Når personen er oppe af vandet, skal du kontrollere, at han eller hun er vågen og trækker vejret normalt. Den bevidstløse skal placeres i en stabil sideleje. Ring 112 for øjeblikkelig hjælp, eller brug VHF kanal 16 til at tilkalde hjælp.

Basal viden om navigation og kommunikation til søs, som man får, når man tager fritidssejlerbeviser og SRC-certifikat, kan være afgørende, når tiden flyver og hvert sekund tæller.

Læs mere om, hvordan du bedst uddanner dig til sikker sejlads her.

Står du i en situation, hvor nogen er faldet over bord, er det vigtigt at forsøge at holde hovedet koldt.

Husk, at dem, der ryster og ryster, ofte er dem, der er mindst alvorligt ramt. Værre er det med dem, der virker sløve og rolige, så kan der ofte være risiko for bevidsthedstab og vejrtrækningsproblemer.

Hvis nogen falder over bord, skal du gøre følgende:

• Få personen tilbage i båden eller på land
• Fjern vådt og koldt tøj, og udskift det med tørt tøj, varme tæpper eller lignende.
• Sørg for, at personen ikke ligger direkte på et koldt underlag.
• Hvis personen mister bevidstheden og får vejrtrækningsproblemer, begynd hjerte-lunge-redning.

Når afkøling er det vigtigste

I modsætning til dem, der har været en tur i havet og er blevet kølet ned, er det netop afkølingen, der er vigtigst, når vi skal afhjælpe forbrændinger – uanset om de skyldes brand om bord, grillulykker eller kontakt med varme komponenter i bådens motor.

Det første, du skal gøre, er at slukke branden. Hvis det ikke er muligt, skal du få alle personer væk, så hverken de eller du selv får røgskader. Derefter skal der være fuld opmærksomhed på at køle brandsåret.

Læg en gennemblødt klud rundt om skadestedet, eller hæld vand direkte over det. Du kan også lægge skadestedet i vand, men brug ikke koldt vand. Det vil kunne forårsage mere skade. Ideel vandtemperatur er omkring 15-20 grader.

Forbrændinger er delt op i tre grader; første-, anden- og tredjegradsforbrændinger.

Den umiddelbare førstehjælp til alle tre er den samme, nemlig at nedkøle i mindst 20 minutter. Hvis skaden er alvorlig, især ved tredjegradsforbrændinger, der har høj risiko for infektion, bør den tilskadekomne hurtigst muligt have lægehjælp.

Blodig alvor

I sejlsport vil du også kunne få snitsår. De fleste små sår og skrammer behøver ikke behandling, men hvis nogen har fået en skade, så blodet fosser, er det godt at vide, hvad man skal gøre for at stoppe dette.

Der er mange, der ikke tåler synet af blod – især deres eget. Derfor er det vigtigt at holde dialogen med den tilskadekomne i gang. Få personen til at fortælle dig, hvad der er sket, og fortæl dem, hvad du gør for at hjælpe. Tryk på skadestedet for at stoppe blødningen – med dine egne hænder, hvis det er det eneste, du har til rådighed.

Bind et par omgange med en ren bandage rundt om såret. Sæt en hård genstand på og bind nogle nye runder. Sådan holder du presset på såret, så blødningen stopper. Hold skadestedet højt, så der pumpes mindre blod til sårstedet. Husk hele tiden at holde kontakten og tale til den tilskadekomne ­og kontakt lægevagten.

Hjerte-lunge-redning

Hjerte-lunge-redning består af en kombination af hjertemassage med brystkompressioner og kunstigt åndedræt med mund-til-mund-metoden.

Sådan gør du:

Tjek, at personen er vågen. Prøv at få kontakt.

Hvis personen ikke reagerer, tjek vejrtrækningen og se, om brystet bevæger sig. Hvis personen trækker vejret, skal du kontrollere åndedrættet i et minut, før du lægger ham eller hende på siden.

Skaf hjælp! Ring 112. Hvis patienten ikke trækker vejret, så få en anden til at ringe, mens du indleder hjerte-lunge-redning.

Med håndryggen i midten mellem brystvorterne starter du med 30 kompressioner i hurtigt tempo. Tryk 5-6 cm ned. Det er bedre, at du eventuelt kommer til at brække et ribben, end at kompressionerne er for blide.

Åbn luftvejene ved at lægge personens hoved godt tilbage. Knib om næsen og begynd at blæse gennem munden. Slip luften ud, før du blæser ind igen.

Vend tilbage til brystkompressioner efter to vejrtrækninger. Giv 30 nye kompressioner, derefter to vejrtrækninger. Det bliver hurtigt hårdt, så det er en god idé at skiftes, hvis der er flere til stede.

Fortsæt indtil hjælpen kommer!

Læs hvordan du bruger en hjertestarter her.