Guide: Sådan holder du en klimavenlig jul

Det kræver ikke store omvæltninger at holde en mere klimavenlig jul. Det handler faktisk blot om at købe mindre og købe med større omtanke. Det er nemlig først og fremmest vores overforbrug, der er skadeligt for klimaet. Men overforbruget er forholdsvist nemt at skære væk uden, det går ud over en traditionel jul.

»Det her med klima skal ikke hele tiden lægges ud som en historie af afsavn forstået som, at du skal undvære noget af hensyn til klimaet, men du skal selvfølgelig tænke dig om,« sådan siger Mikael Bellers Madsen, der er projektleder i den grønne tænketank Concito.

Vil du sikre dig at udgifterne til julen ikke stikker helt af?
Her er de tricks der gør din jul billig.

Han mener, at man godt kan holde en traditionel juleaften med andesteg, levende lys og gaver under træet, hvis du normalt holder igen med den slags.

»Der er typisk fokus på, hvad vi gør juleaften, og så kan vi sidde med stearinlys tændt og have dårlig samvittighed, men det er bedre at nyde juleaften, og så lytte til sin dårlige samvittighed resten af året,« siger Mikael Bellers Madsen, som også er forfatter af bogen "Klimatosserne - Fortællinger om klima, forbrug og det personlige ansvar".

En klimavenlig jul bør ifølge Concito altså mere handle om din generelle adfærd og forbrug i hele juletiden end om selve juleaften.

Hvordan holder du en mere klimavenlig jul?

Nu hvor vi har de overordnede principper for en klimavenlig jul på plads, vil vi i de næste afsnit se nærmere på de enkelte dele, der typisk indgår i juletiden.

Julelys

Levende lys er fantastisk hyggelige, men stearin og paraffin er produceret af fossile brændstoffer og er samtidig en kilde til partikelforurening i hjemmet.

Fyrfadslys har yderligere en udfordring i kraft af, at de typisk laves i en skål af metal, og det er klimaet ikke glad for. Det er muligt at få fyrfadslys lavet i plastikskåle, og de er faktisk lidt bedre for miljøet, men uanset hvilken skål lyset er lavet i, skal du sørge for de tomme skåle bliver genbrugt. Der findes desuden LED-fyrfadslys, som i sagens natur ikke bidrager til et dårligt indeklima, da der ikke sker en afbrænding og derfor ikke frigives giftige partikler. Så længe du afleverer brugte batterier til genanvendelse, kan du roligt skifte stearin ud med LED.

»LED er helt klart at foretrække, men egentlig synes jeg, du skal tænde alle de levende lys, du har lyst til juleaften. Til gengæld bør du så lade være resten af året,« siger Mikael Bellers Madsen.

Køber du stearin eller paraffinlys, så sørg for at kigge efter Svanemærket. Det sikrer, at lysene trods alt er mere miljøvenlige og mindre skadelige for indeklimaet end andre lys.

Lyskæder

Elektrisk lys er også en stor del af julestemningen, men det enkle råd her lyder på færre lyskæder! Der skal selvfølgelig ekstra lys til her i den mørke tid, men overvej om det er nødvendigt at dække hele huset med lyskæder a la familien Griswold i filmklassikeren “Fars fede juleferie”. 

Derudover bør du sørge for, at de lys, du sætter op, er med LED-pærer. De er nemlig mest energieffektive og holder ti til 25 gange længere end glødepærer. LED udleder typisk kun en femtedel af den CO2, som normale lyskæder udleder.

Dermed ikke sagt at du skal skynde dig ud og købe nye lyskæder. Brug den kæde du har, til den er udtjent, og køb så en ny LED-kæde. Som nævnt er det overforbruget, der koster på CO2-kontoen, og derfor bør du ikke skifte noget ud, der virker.

Pynt

Det vigtigste i forhold til pynten er, at du sørger for at bruge pynten år efter år, så ressourcerne, der er brugt til at producere pynten, ikke går til spilde.

»Undgå en “modejul” med bestemte farver, som du skal skifte ud næste år,« siger Mikael Bellers Madsen.

Hvis du derudover gerne vil gøre noget ekstra, kan du undgå pynt i aluminium. Nyproduceret aluminium slår både papir, plastik, stål og glas i forhold til, hvor meget CO2, der udledes under produktionen. Finder du pynt af genbrugt aluminium, er det ikke så “slemt”.

I det hele taget er det godt at genbruge materialer til julepynten, og både avispapir og gammelt gavepapir kan blive til fin julepynt.

Papir til pynt og pakker

Her kan du ifølge Videnskab.dk tage den forholdsvist roligt. På europæisk plan stammer omkring halvdelen af al papirproduktion fra genbrugspapir. Det nyproducerede papir, du kan købe i danske butikker, kommer typisk fra producenter i Skandinavien, og heroppe nordpå er store dele af energien til papirproduktionen vedvarende. Dertil kommer, at producenterne benytter de dele af træet, som ikke kan blive til papir som biobrændsel til at drive papirproduktionen.

Det er fantastisk, når ens nærmeste åbner en julegave og lyser op af glæde, men julegaver koster dyrt på CO2-regnskabet.
Læs her, hvordan du finder klimavenlige julegaver.

Produktionen af papir er dermed meget effektiv og firmaerne sørger desuden for at genplante træerne. Du behøver derfor ikke være så bange for at pakke gaver ind eller lave julepynt af papir, hvis du blot er opmærksom på, hvor det er produceret henne, og du sørger for at genbruge, hvad du kan næste år.

I øvrigt er farvet papir ikke værre end hvidt papir, så din jul behøver ikke være farveløs for at være miljøvenlig. Den typiske måde at gøre papir blankt på er ved at valse det med eksempelvis kalk, og det er heller ikke et problem for klimaet. Hvis papiret imidlertid er betrukket med blank plastik eller lignende, bør du vælge noget andet.

Juletræ

Juletræet trækker jævnligt overskrifter i medierne, og grantræet er ofte noget, som skaber stor debat. Det kan virke som ødsel, at vi fælder et træ for at danse rundt om det juleaften, men ifølge projektlederen fra Concito, er juletræet ikke så vigtigt.

»Jeg tror, at grunden til man går så meget op i det med juletræet er, at træet bliver forbundet med noget naturligt, og at vi “stjæler fra skoven”, men træet repræsenterer kun en lille del af CO2-udledningen juleaften,« siger Mikael Bellers Madsen, som opfordrer til, du anskaffer et hyggeligt juletræ, som du plejer, og så fokuserer på færre gaver og mere klimavenlig julemad i december.

Ifølge Concito udleder et juletræ omkring 10 kg CO2 i forbindelse med produktionen og transporten. Derfor er det vigtigt, du overvejer, hvad du gør med træet efter jul. De ressourcer, træet har kostet, skal helst ikke gå til spilde.

Hvis du ikke lige selv kan lave juletræet om til et skærebræt eller lignende, så kan du aflevere det på en genbrugsplads, hvor det bliver til træflis og brugt til biobrændsel. 

Alternativt kan du købe et plastiktræ, som du kan bruge år efter år. Der udledes godt nok 50 kg CO2 under produktionen, men ifølge CONCITO har plastiktræet tjent sig selv hjem rent CO2-mæssigt efter fem år, hvis man sammenligner med at fælde et nyt træ hvert år.

Julemiddagen

Vi ved jo godt, at det bedste for miljøet er at undgå kød, og det er da også blevet nemmere de senere år med udbredelsen af kendskabet til velsmagende, plantebaserede alternativer som Morsbrødet.

Concito har regnet på julemiddagen og fundet, at en klassisk julemenu for fire personer med flæskesteg, julemedister, rullepølse, leverpostej, frikadeller og marinerede sild udleder 130 kg CO2. En julemiddag med gås, fisk og flere grøntsager udleder kun 65 kg.

Hvis du vil gå en mere klimavenlig vej uden at give helt afkald på kød juleaften, så er det altså bedre at servere fjerkræ i stedet for flæskesteg. En flæskesteg på 1,5 kg udleder 34 kg CO2, og det er 10 kg mere end en gåsesteg på 1,5 kg.

Sørg desuden for at skrue op for tilbehøret og ned for kødet. Serverer du nogle lækre salater til gåsen, kan du ofte nøjes med én fugl.

Julen varer længe og lægger pres på din daglige økonomi.
Læs vores guide til hvad du skal huske i dit julebudget, så du bedre kan nyde juletiden med familien.

Er der rester fra julebordet, så er det vigtigt, de ikke ender i skraldespanden. Det er spild af de ressourcer, der er brugt under produktionen og tilberedningen. Landbrug og Fødevarer har regnet sig frem til, at vi smider julemad ud for 1,4 milliarder kroner, og at madspildet i december tegner sig for 10% af vores årlige madspild.

»Lad være med bare at gå fra julebordet. Otte timer senere ender man med at smide det meste ud, fordi man ikke orker at se på det. Hjælp i stedet hinanden med at samle det sammen, så er der også god julemad dagen efter,« siger Mikael Bellers Madsen.

Det bedste, du kan gøre i forhold til klimaet, er at pakke maden væk, og vente med at stille de varme ting i køleskab, til de er kølet af. Jo varmere maden er, når du putter den i køleskabet, jo mere energi skal der bruges på at køle den ned. Det er derfor godt for miljøet og for bakteriefloraen i køleskabet, hvis afkølingen går hurtigt. Husk dog at maden skal i køleskabet, senest fire timer efter du har spist, af hensyn til fødevarehygiejnen.