
Vil du låne til boligforbedringer? Disse 4 krav skal du opfylde
Skal du låne til forbedringer af boligen? Her får du svaret på, hvilke krav du skal opfylde for at blive godkendt.
Trænger boligen til en forbedring, eller har du en knaldgod idé, som du bare må føre ud i livet? Så kan du vælge at ansøge om et privatlån som en finansiering til omkostningerne.
Det billigste lån er ikke altid det bedste, når det kommer til boligforbedringer.
Vores ekspert kommer myterne til livs i: Det billigste lån er ikke altid det bedste
I denne artikel stiller vi skarpt på de 4 vigtigste krav, som du skal kende, hvis du vil ansøge om et privatlån til boligforbedringer.
1. Du skal kreditvurderes
Første krav, som måske også er det vigtigste er, at der skal foretages en kreditværdighedsvurdering af dig, hvis du vil optage et privatlån til at give boligen en overhaling.
En kreditværdighedsvurdering er en ganske automatiseret proces, hvor du indtaster oplysninger om dig selv, dine familieforhold og din økonomi. Ud fra de oplysninger og oplysninger fra blandt andre Skattestyrelsen, som du i låneprocessen giver systemet adgang til, udregner systemet helt automatisk, om du har mulighed for at optage et lån.
Står du over for en række boligforbedringer?
Følg disse tips – og tjen flere hundrede tusinde kroner
2. Du skal have en minimumsindtægt
Hos nogle banker er det et krav, at du har en minimumsindtægt. Det drejer sig oftest om, at banken har sat en grænse på et årligt indtjeningsbeløb og tjener du mindre end det, vil du typisk ikke kunne få et lån.
Minimumsindtægt bruger banken altså kort fortalt som et pejlemærke til at fortælle, om det er realistisk, at du vil kunne betale lånet tilbage.
Hvordan får du det bedste lån til boligforbedringer?
Vi har samlet vores bedste råd til et fornuftigt lån her
3. Du skal være en god betaler
Er du registreret som dårlig betaler i eksempelvis RKI, vil du hos mange banker være afskåret fra at optage et privatlån.
Årsagen til det er, at du dermed tidligere har vist, at du ikke har kunnet leve op til de formelle krav i en tilbagebetaling, hvorfor det vil være en risiko at udlåne penge til dig igen.
4. Du skal være dansk statsborger
Et krav hos de fleste banker er, at du har dansk statsborgerskab eller som minimum permanent opholdstilladelse.
Typisk skal du være 18 år, være i job og i besiddelse af et dansk statsborgerskab eller en permanent opholdstilladelse for at blive godkendt til et lån.
Lån til boligforbedringer
Du skal være klar over, at selv om du indtaster et bestemt beløb, en bestemt månedlig ydelse og en bestemt løbetid, når du ansøger om lånet, kan du ikke være sikker på, at det også er præcis det, du får tilbudt, når banken vender tilbage med et konkret låneforslag. Det skyldes, at kreditværdighedsvurderingen afgør, om du kan få det konkrete lån.
I første omgang kigger banken på, om den kan tilbyde det lån, der er ansøgt om. Er det ikke muligt at tilbyde det ansøgte lån, vil banken kigge på, hvilke andre muligheder der kan tilbydes til dig.
- Fradrag og tilskud til boligforbedringer
- Sådan sikre du gevinst ved boligforbedringerne
- Hvilke boligforbedringer må du selv foretage?
- Skal du forbedre bolig? Skab mest mulig værdi i boligen

