»Jeg vidste ikke en elmåler kunne løbe baglæns« - Derfor investerede Helle og Michael i solceller
Overvejer du at investere i solceller? Helle og Michael sparer tusindvis af kroner på el hvert år efter, de investerede i solceller. Se deres historie i videoen og hør om deres erfaringer med solceller.
Rundt og rundt, hurtigere og hurtigere kørte elmåleren hos Helle og Michael i Nordsjælland. I 2012 boede de syv personer under samme tag, og det var derfor en stor udfordring for familien at holde elforbruget nede.
Forælderparret begyndte derfor at kigge på muligheden for at få solceller på taget, og Michael blev hurtigt “hooked” på idéen.
»Vi kunne se, at vi kunne spare nogle penge ved at investere i solceller, og så var det tiltalende at blive uafhængig af andre energikilder,« siger Michael.
Hvad er dine muligheder for at installere solceller?
Få svar i artiklen: Solceller - hvad har jeg af muligheder?
Artiklen fortsætter under videoen...
Parret endte med at kaste deres opsparing i et solcelleanlæg, og effekten var ikke til at tage fejl af. De havde nemlig stadig deres gamle elmåler hængende, og den begyndte at opføre sig meget anderledes, end de var vant til.
»Efter vi fik solceller, begyndte elmåleren at køre baglæns, og forbruget talte ned. Det vidste jeg ikke, elmåleren kunne,« siger en begejstret Michael.
I dag er familien stort set selvforsynende med elektricitet og samtidig, er familien blevet mere klimabevidste.
»Der er ingen tvivl om, at solcellerne har gjort os mere bevidste om vores klimapåvirkning. Det er blevet lidt en sport at spotte andre områder, hvor vi kan spare på energien,« fortæller Helle.
Bedre indeklima og mindre varmeforbrug – energirenovering af vinduer har stor effekt.
Er det noget for dig? Læs vores store guide til energirenovering af vinduer
Siden solcellerne blev installeret, har familien skiftet deres lyskilder ud med LED, og der står også en elbil i garagen.
Da Helle og Michael investerede i solcellerne i 2012, kostede anlægget omkring 100.000 kr. Der er imidlertid sket så meget med den teknologiske udvikling på området, at et anlæg med den samme effekt i dag, kun vil koste omkring 60.000 kr.