Henrik lånte til en flytning: »At indkalde venner og familie holder ikke mere«

Skal du flytte? Henrik hyrede et flyttefirma til sin seneste flytning, og samtidig lånte han penge til at bygge dele af huset om, så familien fik sin drømmebolig. Hør hans historie i denne video.

Der kommer en tid, hvor det føles forkert at shanghaje venner og familie til at flytte for sig. Det har Henrik måttet sande, og derfor har han hyret et flyttefirma de sidste to-tre gange, han har flyttet.

»Man er jo fuldstændig ødelagt efter en flytning, og det med at bede familie og venner om at hjælpe for at få en cola, en øl og en pizza holder nok ikke mere,« siger han.

Derfor er familien gået over til at pakke alting ned selv og så betale et flyttefirma for at flytte alle møblerne og kasserne. Der har været mellem 110 og 115 flyttekasser de sidste par gange, og derfor er Henrik glad for ikke selv at skulle bære dem op og ned ad trapperne.

»Der er nogle omkostninger i forbindelse med en flytning. Om det er til selve flytningen, til renovering, til håndværkere; det bliver altid lidt dyrere, end man troede, for nu er proppen taget af, og så kan man lige så godt få lavet det sidste,« fortæller Henrik.

Er du bekymret for, at udgifterne løber løbsk under flytningen, så læs med her:
Skal du flytte?  Få styr på dit budget til din flytning

Med den seneste flytning stod det hurtigt klart, at der var brug for at få revet en væg ned mellem stuen og køkkenet for at skabe et sammenhængende rum med mere lys og luft. 

Familien ville hellere få ombygget huset med det samme, så de kunne få det, som de gerne ville have det.

»Vi valgte at gå all in, og det kunne vi selvfølgelig, fordi vi solgte et hus, men ud over det havde vi en bank, som godt kunne se, det var fornuftigt at investere,« siger Henrik.


Tilmeld dig nyhedsbrevet her


Se Henrik fortælle om sine erfaringer med flytning og flyttelån i videoen herunder:

Oops! You must accept marketing cookies in order to display this type of content

View video externally