Varmepumpe - sådan skifter du varmekilde

Overvejer du at skifte olie- eller gasfyret ud med en varmepumpe? Så læs med her, hvor vi gennemgår processen og giver dig et overblik over, hvad du bør være opmærksom på.

Tiden er moden til at skifte fossile varmekilder ud med noget mere bæredygtigt og potentielt billigere. Salget af varmepumper er nærmest eksploderet de senere år, og hvis du er én af de mange, som skal i gang med skiftet nu, så vil du sikkert gerne vide noget mere om, hvordan installationen foregår.

Derfor har vi allieret os med Lars Laursen fra Aarhus Køleteknik, som i øjeblikket render rundt og installerer så mange varmepumper, som døgnets timer tillader. Han fortæller i denne artikel om installationen og kommer med nogle råd til, hvad du bør være opmærksom på i forbindelse med et skifte til en varmepumpe.

Vælg den rigtige montør

Det er ikke lige meget, hvilken installatør du vælger til opgaven. Installatøren er typisk også ham, der hjælper dig med at finde den rigtige varmepumpe og som beregner størrelsen på anlægget. Derfor bør det være én, du føler, du kan tale med, forklarer Lars Laursen.

»Egentlig synes jeg, at noget af det vigtigste er, at man finder en montør, som man har tiltro til,« fortæller han.

En varmepumpe er nemlig ikke bare et hyldeprodukt, du køber med hjem. Det er et samarbejde, som fortsætter med de årlige eftersyn.

»Samtidig er det vigtigt, at montøren er én, du føler, du kan ringe til, hvis du har spørgsmål eller du har mistanke om, at der er noget galt med din varmepumpe,« siger han.

Han kan også finde på, at takke nej til en opgave, hvis kemien med kunden ikke er der.

»Jeg ved bare, at det er bedre både for dem og for mig, for det er et langt samarbejde, vi indgår i,« forklarer Lars Laursen.

Installation af varmepumpe – helt kort

Når du har besluttet at skifte varmekilde til en varmepumpe, og har fundet en installatør, du har tiltro til, kan selve installationen gå i gang.

Processen er lidt forskellig afhængig af, hvilken type varmpumpe, der er tale om, men den mest almindelige til helårsboliger er luft til vand-varmepumpe, og så ser den videre proces nogenlunde således ud:

Du vælger varmepumpe sammen med installatøren, som også hjælper dig med at fastsætte størrelsen af anlægget.

Installatøren beregner et samlet tilbud på indkøb af varmepumpe og installationen, som også indeholder vvs- og elektrikerarbejde. Accepterer du tilbuddet, kan installationen gå i gang.

Varmepumpen sættes op uden for boligen, og der bliver ført strøm til pumpen.

Der bliver boret hul gennem ydervæggen og rør bliver trukket mellem varmepumpen udenfor og varmtvandsbeholderen inde i boligen.

Installatøren kan nu justere anlægget og tænde for det. Energi fra luften udenfor bliver nu brugt til at opvarme vandet i varmtvandsbeholderen, som løber ud i radiatorer og overfører varmen til boligen.

Med overblikket på plads, dykker vi ned i processen i de næste par afsnit, så du får et mere detaljeret billede af de overvejelser, der indgår i den.

Vælg den rigtige varmepumpe

Der er tre typer varmepumper at vælge mellem: Luft til luft, luft til vand og jord til vand. For de flestes vedkommende er det imidlertid en luft til vand-varmepumpe, der er det oplagte valg. Især hvis man har olie- eller gasfyr i forvejen.

Årsagen ligger i, at med disse opvarmningsformer er der i forvejen vandbårne radiatorer i hele boligen, hvilket typisk gør skiftet til varmepumpe relativt enkel. Samtidig giver en luft til vand-varmepumpe bedre varmefordeling end en luft til luft-varmepumpe, og den er markant billigere at installere sammenlignet med en jord til vand-varmepumpe.

Når valget af varmepumpen er på plads, gælder det størrelsen af anlægget. Husets størrelse og isoleringen er med til at bestemme, hvor meget varmepumpen skal kunne yde. Det kan være nødvendigt at gå i detaljer med forholdene i huset, for at finde den rette størrelse, men mange gange kan man bruge det eksisterende energiforbrug til at beregne størrelsen af anlægget.

Selvom man i mange tilfælde kan benytte eksisterende rør og radiatorer, kan disse også have betydning for størrelsen af anlægget.

»En varmepumpe giver nemlig ikke helt så høje temperaturer, som eksempelvis et gasfyr, og nogle gange skal kunden derfor have et større anlæg for at kompensere,« fortæller Lars Laursen.

Grundlæggende kan man sige, at når man skifter til varmepumpe er det bedst at have lidt tykkere rør og radiatorer, så der kan løbe mere vand igennem.

»De dér smarte tynde rør, som var populære i 90’erne, kan godt give lidt udfordringer, når man skifter til varmepumpe. Der kan det være nødvendigt med et anlæg, der kan øge varmen med 6-7 grader, det er for at afdække den slags, vi gerne vil se på forholdene,« siger han.

cta---nyhedsbrev-tilmelding4.png

Valg af varmepumpe – Installatørens 4 gode råd

  1. Hold øje med leveringstiden. Afhængig af sæson, leveringsforhold og den slags kan der godt være lang leveringstid på en varmepumpe. Det er værd at holde sig for øje ikke mindst i tilfælde af, at du kan få pumpen installeret inden fyringssæsonen begynder, hvis du vælger en anden model.
  2. Støj fra varmepumpen. Både du og din nabo bliver glade, hvis du vælger en varmepumpe med lav støjudvikling.
  3. Energimærkning på varmepumpen. Den bruger trods alt strøm, så vælger du en pumpe med lavt energiforbrug, kan det mærkes på regningen. Desuden kræver det et vist niveau (A++) for at få tilskud til pumpen.
  4. Varmepumpens COP, som egentlig dækker over varmepumpens effektivitet. COP står for Coefficient Of Performance, som beskriver hvor meget varme, pumpen genererer pr. kWh. En typisk varmepumpe vil ligge på 1:3-4, og leverer altså mellem 3 og 4 kWh varme for hver kWh strøm den bruger. Jo højere COP jo bedre.

Installation af varmepumpe kræver samarbejde

Før en varmepumpe kan installeres, og faktisk før et samlet tilbud på opgaven kan beregnes, skal de forskellige dele af installationen afdækkes. Det er trods alt en installation, som både kræver vvs- og elektrikerarbejde foruden selve monteringen af varmepumpen.

»Typisk tager jeg ud og besigtiger boligen. Jeg ser på de eksisterende elektriske installationer, hvor det vil være smart at placere den udvendige del, og hvordan vi bedst skaber forbindelse mellem den udvendige og den indvendige del af anlægget,« siger Lars Laursen.

Den udvendige del, selve varmepumpen, skal bruge strøm, og så skal der bores huller i ydermuren, så rør med den opvarmede væske kan komme ind i huset til den indvendige del: Varmtvandsbeholderen. Og de to – varmepumpen udenfor og varmtvandsbeholderen inden for – må helst ikke være for langt fra hinanden.

»Jo kortere afstanden er, jo mindre varmetab er der,« forklarer han.

Under besigtigelsen tager Lars Laursen også billeder, som han kan fremlægge for vvs’er og elektriker, og så kan de beregne en samlet pris for opgaven.

Hvor skal varmepumpen stå?

Et af de spørgsmål, som kunderne ofte er meget interesseret i, er, hvor selve varmepumpen kommer til at stå, og det er bestemt også noget, kunden har indflydelse på. Der er dog nogle regler og forhold, som man skal forholde sig til.

For det første er der som nævnt god energi i at vælge en placering, som ligger tæt på varmtvandsbeholderen. Allerhelst skal rørene fra varmepumpen blot føres gennem væggen til en beholder på den anden side, men det kan ikke altid lade sig gøre.

»Og så er der jo støjen, for en varmepumpe er langt fra lydløs, og nogle af dem larmer faktisk ret meget. Det er vigtigt at have med, når man vælger varmepumpe, for der er tydelig forskel på 42 og 50 decibel,« fortæller Lars Laursen.

Det kan være fristende, at stille varmepumpen lige dér, hvor den er længst væk fra sin egen terrasse eller soveværelsesvindue, men man skal også tage hensyn til naboerne. Faktisk må der i henhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse kun være 35 decibel i skellet til naboen.

Derfor anbefaler montøren at gå ind på energistyrelsens hjemmeside, hvor de har en støjberegner. Her kan du indtaste varmepumpens maksimale lydeffektniveau ind, sammen med nogle andre oplysninger om din bolig og se, hvor mange meter fra skellet, varmepumpen skal installeres.