Hvilken type solceller skal du vælge?

Solceller er ikke bare solceller. Vi forbinder måske nok mest solceller med store, mørke, rektangulære paneler på taget af huse, men der findes faktisk andre løsninger. I denne artikel gennemgår vi de forskellige typer solceller og præsenterer deres fordele og ulemper.

Derved får du et overblik over solcellerne, så du bedre kan tage en beslutning om, hvilken slags solceller, der er mest relevante for dig, hvis du er interesseret i at supplere dit elforbrug med din egen produktion af elektricitet.

Se videoen om Helle og Michael:
"Jeg vidste ikke en elmåler kunne løbe baglæns" - Derfor investerede Helle og Michael i Solceller 

Så læs med, når vi i de næste afsnit stiller skarpt på solceller. Til at begynde med, lægger vi de almindeligt kendte paneler under luppen og ser på, hvilke typer solceller, du her kan vælge mellem.

Solcellepaneler

Solceller bliver typisk monteret på rad og række i tynde rammer af glas og aluminium, som man kalder paneler. Det er disse paneler, du ser installeret på tagene af bygninger samt på stativer på større arealer og marker rundt omkring.

Skal du vælge solceller eller solfanger? 
Fordele og ulemper ved solcelleanlæg vs solfanger.

Der findes overordnet to solcelletyper som sælges til private i Danmark. Det er monokrystallinske og polykrystallinske solceller. Solcellerne er lavet af silicium-krystal, og det er strukturen i krystallerne, som adskiller de to typer, og som giver lidt forskellige karakteristika og udseende.

»Polykrystallinske var populære tidligere og bliver også stadig brugt, men nu bruger man mest de monokrystallinske solceller. De er mere ensartede at kigge på og giver også en lidt højere effekt,« fortæller energirådgiver hos Energitjenesten.dk, Niels Hørby Jørgensen.

Monokrystallinske solceller består af én krystalstruktur, som peger i en bestemt retning. Dette giver en meget ensartet, mørk overflade, hvilket mange husejere foretrækker. Samtidig har monokrystallinske solceller den højeste ydelse.

Polykrystallinske solceller adskiller sig ved at bestå af en masse forskelligrettede krystaller. Disse solceller er derfor mere levende at kigge på og fremstår mere blålige. De er en smule billigere end de monokrystallinske og derfor bruges de ofte til større anlæg til erhvervsmæssig brug, hvor udseendet ikke spiller den store rolle.Af de to solcelletyper, er det således typisk de monokrystallinske, du ser på folks hustage. Der er imidlertid mange, som ikke er vilde med tanken om at få sat store paneler op på taget, som markant ændrer husets udtryk.

Æstetikken spiller altså også ind, når folk overvejer en investering i solceller.

Hvad koster det at låne til solceller? 
Se, om det kan betale sig for dig at låne penge til installering af solceller. 

Integrerede solceller

De senere år er der kommet nye muligheder på markedet i form af forskellige typer “tagsten” med indbyggede solceller. Disse kan erstatte hele taget på huset, og giver dermed en meget stor samlet overflade, der producerer strøm, uden det kan ses.

Nogle af disse løsninger ligner flade skiferplader, mens andre søger at efterligne teglsten. Begge løsninger giver et ensartet udtryk og integrerer med huset på en måde, som de store paneler ikke gør.

»At montere solceller på den buede overflade på teglsten giver ikke rigtig nogen mening. Der opstår skygger på solcellerne og man får derfor mindre ud af dem,« siger Niels Hørby Jørgensen.

Det store spørgsmål omkring teknikken i de nye typer tagsten og tegl med solceller er dog samlingerne.

»Alt andet lige er der mange samlinger, når man i stedet for store paneler har en masse mindre, som skal forbindes. Det kan være, det går fint, men fakta er, at teknologien er så ny at vi ikke ved, hvad der sker over 10 eller 20 år,« siger han.

Udgiften til et solcelletag er samtidig markant højere end et almindeligt tag. Et tag på 150 kvm kan nemt løbe op i en halv million kroner. Selvom de er ganske robuste, har solcellerne typisk en levetid på 25 år. Til sammenligning regner man med at et tag med almindelige teglsten har en levetid på mellem 40 og 60 år.

Vinduer er ofte det smarteste sted at starte, når det kommer til energiforbedringer af en bolig.
Kom igang med vores guide til energirenovering af vinduer

Fleksible solceller

Den sidste mulighed er de såkaldte “tyndfilmssolceller”. Det er solceller, der er så tynde at de kan bukkes og bøjes.

»Tyndfilmssolceller er typisk mindre effektive, men samtidig lettere og billigere end de almindelige paneler,« oplyser Niels Hørby Jørgensen.

Fleksibiliteten gør dem særdeles velegnede til montering på buede overflader som dækket på en båd, taget af en campingvogn eller varevogn. Eftersom fleksibiliteten ikke rigtig kommer i spil på taget af et hus, bliver de ikke brugt så tit i private husstande.

Samlet set vil det sige, at hvis man er interesseret i solceller, så vil det for de fleste være mest realistisk at kigge på en løsning med solcelle-paneler til montering på taget.