Bolig 22.09.2019
Tekst: Niels Friis Foto: Istock

Så meget bruger danskerne på at flytte


Danskerne flytter mere end nogensinde før, og bruger flere penge på boliger. Dette til trods for, at vi ikke nødvendigvis har fået flere penge mellem hænderne.


Udgifter til flyttekasser, flyttemænd og en ny sofa?

Lyder det som tre kendte elementer for dig? Så er der ikke noget at sige til det.

Danskerne bruger hvert år adskillige milliarder på at flytte.

Den totale estimerede årlige flytteøkonomi i Danmark er ifølge en undersøgelse foretaget af Dentsu Aegis Network på 33 milliarder. 

Hver flytning koster dig et sted mellem 50.000 og 100.000 kroner foruden købet af selve boligen, anslår Dentsu Aegis Network i deres analyse.

Årsagen til at hver flytning koster helt op mod 100.000 kroner skal blandt andet findes i, at danskerne i forbindelse med en flytning hvert år køber 421.369 lamper, 331.716 gardiner, 44.826 køkkener og 147.840 forsikringer.

Og hvorfor bliver der brugt så mange penge på at flytte?

Det hænger blandt andet sammen med, at danskerne flytter mere end nogensinde før. I 2008 blev der registreret 812.897 flytninger i Danmark. I 2017 var det steget til 896.531, hvilket er det højeste antal nogensinde, viser tal fra Danmarks Statistik.

Den stigende flytteaktivitet gør danskerne til det næstmest flyttende folkefærd i Europa, hvor svenskerne indtager førstepladsen.

Og det at flytte er en bekostelig affære, som danskerne gerne bruger mange penge på.

Foruden udgifterne til den nye bolig, som er en stor post i sig selv, skal der bruges penge på at flytte indbo. Måske er der planer om at renovere den nye bolig eller købe nye møbler, der passer bedre til det nye hjem? 


Dyrere boliger

Flytteomkostningerne er ikke det eneste, som danskerne flittigt bruger penge på. Selve boligen bruger danskerne gerne flere penge på end tidligere.

Danskerne er ganske enkelt blevet mere villige til at skrive under på dyrere købsaftaler end tidligere, når bolighandlen skal lukkes. Over de seneste fem år er der røget over en halv million kroner oven i købesummen i en gennemsnitlig bolighandel, når en bolighandel skal lukkes. Det viser tal fra Boligsiden.dk, der er Danmarks mest besøgte boligportal. 

Fra 1. kvartal 2013 til samme periode i 2018 er det beløb, som danskerne i gennemsnit køber bolig for, steget 28,9 procent.

I konkrete tal betyder det, at skruer man tiden fem år tilbage, blev der gennemsnitligt brugt 1,9 millioner kroner på et nyt hjem. I 2018 er beløbet steget til 2,4 millioner kroner. Tendensen er gældende over hele landet, og er den samme, uanset om du køber villa, rækkehus, villalejlighed eller ejerlejlighed.

»Prisstigningerne bygger især på, at det er den enkelte bolig, der er blevet dyrere. Renteniveauet faldt til et utroligt lavt niveau fra februar 2015, og det har været med til at få boligpriserne til at stige, fordi man kan få lov at låne flere penge for det samme månedlige afdrag. Det har sat skub i priserne, og samtidig går det så godt i den danske økonomi, at der er tilstrækkelig meget efterspørgsel efter boliger,« fortæller Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.


Billigere at være boligejer – og at låne penge

Danskerne bruger altså flere penge pr. bolig end tidligere, men faktisk er det ikke nødvendigvis blevet dyrere at eje en bolig.

Årsagen er, at omkostningerne ved at eje en bolig faldt betydeligt fra 2009 til 2016 ifølge tal fra Danmarks Statistik, som Boligsiden.dk har fundet frem.

For at udregne, hvad det månedligt koster at eje sit hjem, skal du kigge på mere end selve købesummen. Der skal tages højde for renten på boliglånet, skatten af boligens værdi og vedligeholdelse holdt op imod den gevinst, man potentielt kan få ved stigende boligpriser.

»Ser vi på lønnen i Danmark, er den ikke steget proportionalt med boligpriserne, så det er ikke en heftig lønudvikling, der har påvirket det øgede boligforbrug,« fortæller Birgit Daetz.

»Den udvikling, vi har set i købesummen, skal derimod ses i lyset af, at det er blevet billigere at låne penge grundet den lave rente. Det betyder blandt andet, at det ikke nødvendigvis er blevet dyrere at bo i en ejerbolig, selvom beløbet på prisskiltet er blevet større henover årene,« siger hun.


Mere robusthed og større købelyst

Udviklingen har ifølge Birgit Daetz to overordnede konsekvenser.

»For det første kan du købe noget, der er dyrere, fordi du stadigvæk ikke sætter dig dyrere,« siger hun.

»Det andet, der er sket, er, at dels på grund af den lave rente og dels på grund af de mange tiltag fra det offentliges side, om at man kun kan låne penge, hvis man er kreditværdig etc., så er den enkelte boligejer blevet mere robust, hvis der skulle ske noget med økonomien. Hvis renten skulle ændre sig markant, så bliver man ikke helt så let slået ud af kurs nu til dags, som man gjorde tidligere,« fortæller Birgit Daetz.

Ifølge boligøkonomen var der, da renten faldt til det lave niveau i 2015, på forhånd oparbejdet en stor lyst til at skifte bolig, fordi tidligere tiders usikkerhedsmomenter havde holdt mange fra at skifte adresse. Nu er lysten tilbage, og det giver også udslag i antallet af bolighandler.

»Uge 26 er generelt den uge, hvor der bliver handlet mest, og uge 26 i år er den mest sælgende uge i årevis. Vi har registreret det siden 2010, og der er aldrig blevet handlet så mange boliger som i uge 26 her i 2018,« fortæller Birgit Daetz.

»At det er uge 26 hænger sammen med, at folk gerne vil lukke handler, inden de går på sommerferie. At det er i år er, fordi folk generelt har god økonomi og føler sig mere robuste over for forskellige ændringer i samfundet, så de tør godt kaste sig ud i et boligindkøb,« fortæller hun.


Samlede omkostninger ved at flytte

Hvis du gør som gennemsnittet, vil du i løbet af dit liv typisk flytte omkring 6 gange.

Ofte sker en flytning i forbindelse med en stor ændring i ens livssituation.

Når man typisk flytter 6 gange i løbet af sit liv, og hver flytning koster et sted mellem 50.000 og 100.000 kroner, er det en anseelig sum, man kan ende med at bruge på flytninger.

Bruger du 50.000 på hver flytning, skal du i løbet af dit liv bruge 300.000 kroner på at flytte. Bruger du 100.000 kroner pr. flytning, stiger de samlede omkostninger til det dobbelte, og omkostningerne er altså uden selve det at købe boligen og lægge en udbetaling til lånet.

  • Børnefamilier og ejerboligsegmentet køber særligt de større anskaffelser som køkken eller bil i forbindelse med en flytning.
  • De yngre skifter oftest forsikring og bank, mens de ældre er mere tilbøjelige til at skifte TV/bredbåndsleverandør ved en flytning.
  • De yngre indretter et æstetisk hjem, men jo ældre de bliver, jo mere køber de mere praktiske ting i forbindelse med en flytning – fordi der er en anledning til at udskifte nogle større ting.

Kilde: Dentsu Aegis Network