Hvad koster det at låne til boligforbedringer?

Trænger din bolig til en opgradering, får du her svaret på, hvad du bør være opmærksom på, og hvad det koster, hvis du overvejer at låne til boligforbedringer.

Boligforbedringer er en lidt underlig størrelse. På den ene side skaber du typisk en mærkbar, øget værdi i boligen, men på den anden side kan du ikke optage pant i værdiforøgelsen på samme måde, som du kan, hvis du låner til en bil eller til selve boligen.

Et lån til boligforbedringer går derfor under betegnelsen “privatlån”, og vilkårene for disse er som udgangspunkt de samme uanset, hvad du låner til. Det fortæller Jesper Schou-Nielsen, der er privatlånsansvarlig hos Santander.

»Selvom et lån måske hedder noget med “boligforbedringer” eller “byggelån”, er der typisk tale om et almindeligt privatlån, så du skal ikke forvente andre vilkår eller, at det er et billigere lån på grund af navnet«, siger han.

Det billigste lån er – overraskende nok – ikke altid det bedste. Forvirret? Læs med nedenunder.
Lån til boligforbedringer? Det billigste lån er ikke altid det bedste

Selvom boligforbedringer kan skabe en værdiforøgelse, som styrker din økonomi, har det altså ingen indflydelse på, hvad lånet koster.

»Du kan jo ikke spise mursten, så en boligforbedring giver i sig selv ikke større sandsynlighed for, at banken får sine penge tilbage, og det er denne sandsynlighed, der kommer til udtryk i renten,« forklarer Jesper Schou-Nielsen.

Leg med løbetiden på lånet

Hvad det konkret koster at låne til boligforbedringer hænger ud over renten sammen med, hvor meget du låner, og hvor lang tilbagebetalingstiden er. Normalt lyder anbefalingen på at have så kort en tilbagebetalingstid som muligt, men med et lån til boligforbedringer kan det give mening at tænke lidt anderledes.

Se, hvad et lån vil koste: Prøv Santanders låneberegner her

»Låner du til en skiferie, kan det være surt at betale af på den i flere år, men et nyt køkken har du glæde af i lang tid og skaber samtidig en værdiforøgelse. Om det giver mening at betale af over kort eller lang tid, ændrer sig derfor afhængigt af, hvad du får ud af lånet,« fortæller Jesper Schou-Nielsen.

Samlet set bliver lånet dyrere, hvis du betaler tilbage over længere tid, fordi du betaler renter i flere måneder, men det giver andre fordele at forlænge tilbagebetalingen.

Vil du finde den bedste rente? 
Eksperten guider: Så nemt kan du finde den bedste rente

»Det er vigtigt, du sætter en ydelse på lånet, du er komfortabel med i dit budget. Derfor kan en længere løbetid på lånet betyde, at du har mulighed for at optage et større lån, end hvis det har en kort løbetid,« forklarer Jesper Schou-Nielsen.

Hvis du eksempelvis har mulighed for at betale en månedlig ydelse på omkring 1.500 kr., så kan du kun låne i omegnen af 50.000 kr., hvis du betaler tilbage over tre år, men 80.000 kr. hvis lånet betales tilbage over fem år.

Ved at sætte tilbagebetalingstiden op, og betale samme ydelse i længere tid, øger du altså beløbet, du potentielt kan låne.

Det koster et lån til boligforbedringer

Nu hvor vi har kigget på de overordnede overvejelser ved at låne til boligforbedringer, præsenterer vi herunder to eksempler på, hvad det kan koste at låne penge til at shine hjemmet op. Formålet er at give dig nogle realistiske eksempler, der samtidig viser, hvilken effekt løbetiden på lånet har for de samlede omkostninger såvel som den månedlige ydelse.

Det skulle gerne gøre det nemmere for dig at sammensætte dit budget, så du får mest ud af din økonomi.

Udgangspunktet for sammenligningen er et lån på 75.000 kroner til et nyt køkken forud for salget af boligen. Det har vi lagt ind i Santanders låneberegner online, som giver et indtryk af, hvad det givne lån vil koste. I eksemplerne regner vi med den laveste rente, Santander kan tilbyde, men hvad din rente vil være, afhænger af en individuel kreditvurdering.

Et lån på 75.000 kr., der betales tilbage på 3 år:

  • ÅOP 6,73%
  • Kreditomkostninger 7.794 kr.
  • Kontogebyr 25 kr./md.
  • Etableringsomkostninger 2.250 kr.
  • Tilbagebetaling i alt 82.794 kr.
  • Månedligt afdrag 2.300 kr.

Et lån på 75.000 kr., der betales tilbage på 5 år:

  • ÅOP 5,92%
  • Kreditomkostninger 11.504 kr.
  • Kontogebyr 25 kr./md.
  • Etableringsomkostninger 2.250 kr.
  • Tilbagebetaling i alt 86.504 kr.
  • Månedligt afdrag 1.442 kr.


Som vist i eksemplerne stiger den samlede pris for lånet, når tilbagebetalingstiden er længere. Til gengæld ligger den lange løbetid mindre pres på din daglige økonomi.

Afhængigt af din privatøkonomiske situation kan den længere løbetid dermed være med til, at du kan realisere dine boligdrømme

Omlægning af boliglån

Som alternativ til at optage et nyt lån vælger nogle at omlægge deres eksisterende bolig- eller realkreditlån, når de vil bygge om i hjemmet. Det kan lade sig gøre, hvis der er tilstrækkelig friværdi i boligen, men det er ikke nødvendigvis den billigste løsning. Det fortæller Jesper Schou-Nielsen fra Santander.

»Der er en masse omkostninger forbundet med at omlægge sit lån, så det kan ikke altid betale sig,« siger han og understreger, at man altid kommer til at skylde banken flere penge efter omlægningen.

Hold derfor særligt øje med rentesatsen efter en eventuel omlægning, for ligger den på et lavere niveau end under dine eksisterende vilkår, kan rentebesparelsen potentielt gøre omlægningen fordelagtig.

»Man kan vende den om og sige, at hvis du alligevel skal have lagt lånet om, fordi renten er faldet, så er det et godt tidspunkt at få trukket noget af friværdien ud til boligforbedringer,« præciserer Jesper Schou-Nielsen.