Din boligs alder afslører mulighederne for energirenovering
Din boligs alder siger meget om, hvilke materialer der formentlig er brugt, og hvilke energiforbedringer du bør foretage. Læs med her.
Mursten, beton eller måske bindingsværk? Din bolig er “født” med nogle energimæssige udfordringer afhængigt af, hvilke materialer boligen er lavet af. I denne artikel giver vi dig et fingerpeg om, hvilke energiforbedringer du kan drage nytte af baseret på, hvor gammel din bolig er.
Byggeri i Danmark er på mange områder reguleret af national lovgivning og lokale bygge- og anlægsplaner. Sådan har det været i årtier, og det betyder, at vi i Danmark har nogle kraftige tendenser i, hvilke materialer der er blevet brugt igennem tiderne.
Læs også: Derfor skal du overveje at energirenovere boligen
Det fortæller Jeppe Skou-Holtet, der er direktør og byggesagkyndig i administrations- og rådgivningsvirksomheden VOPA.
»I kraft af, at vi bygger forholdsvist konservativt i Danmark, bruger vi i høj grad de samme materialer i en given tidsperiode, og det betyder, at boligerne også får de samme energimæssige udfordringer,« siger han.
Hvad skal du energiforbedre i din bolig for at få mest ud af arbejdet?
Energiforbedring af din bolig? Disse ting kan du optimere
Ifølge direktøren for VOPA er der altså en sammenhæng mellem den tid, boligen er bygget i, og hvilke materialer der typisk er brugt. Derfor ser Jeppe Skou-Holtet også typisk de samme problemer i boliger fra samme periode, og han kommer herunder med en generel inddeling af boliger baseret på, hvornår de er bygget og de tilhørende udfordringer.
Boliger bygget før 1970
De fleste boliger før 1970’erne er bygget i mursten og ofte med hulrum mellem yder- og indervæg. Samtidig kan der være udfordringer med vinduerne, uisolerede vinduesrammer, uisoleret loft og med selve varmekilden.
Hvilken varmekilde er den bedste for dig og din bolig?
Få gode råd i vores artikel: Varmekilde - Hvilken skal jeg vælge?
Er din bolig fra før 1970’erne, er det derfor en god idé at kigge nærmere på følgende energibesparende tiltag:
- Efterisolering af ydervægge, loft og tag. Du kan i nogle tilfælde selv rulle isolering ud oppe på loftet og alene derved spare en masse på energiregningen - alternativt kan isolering af loftet kombineres med en generel renovering af taget. Er der hulrum i ydervæggen, kan det som regel betale sig at hulmursisolere, og det er faktisk en øvelse, som ikke er specielt dyr. Er muren massiv, vil du være nødt til at efterisolere ydervæggen udvendigt, og med mindre huset alligevel trænger til en facaderenovering, kan det blive ret dyrt.
- Isolering af vandrør. Gamle huse mangler ofte isolering på vandrørene, og der er faktisk gode penge at spare ved at afhjælpe dette. Rørene kan desuden være blotlagte og derfor nemme at komme til.
- Udskiftning af vinduer. Der er sket meget med vinduerne, siden huset blev bygget. Du kan derfor få meget ud af at skifte til moderne energivinduer og få isoleret mellem vinduesrammen og muren. Du skal blot være opmærksom på, at det ændrer indeklimaet i boligen, og måske skal du sørge for ekstra udluftning for at undgå ophobning af fugt indendørs.
- Udskiftning af varmekilde. Jo ældre boligen er, jo større er sandsynligheden generelt for at varmekilden trænger til en udskiftning. Måske har du et oliefyr, brændeovn eller elradiatorer, og der findes nogle gode alternativer til disse varmekilder i dag. Både træpillefyr og varmepumper er energimæssigt mere effektive, og installationen er til at have med at gøre rent økonomisk.
Boliger fra 1970 og 1980’erne
Er din bolig bygget i 70’erne eller 80’erne, er der generelt bedre styr på isoleringen af ydervæggene. Der er dog særligt én byggetrend, som har et stort potentiale for energirenovering i bygninger fra denne tidsperiode.
»Der er et stort potentiale i boliger af gasbeton, som var et meget populært materiale dengang. Gasbeton er billigt, men ikke særligt energieffektivt, og dermed giver det god mening at gøre noget ved i dag,« siger Jeppe Skou-Holtet.
Efterisolering udvendigt samt isolering af krybekælder er de typiske muligheder, der kan nedbringe energiforbruget og dermed energiregningen.
Ud over isoleringen er det værd at tjekke boligens tekniske installationer. Varmestyring og ventilationssystemer er meget mere energieffektive i dag, og det kan derfor være fornuftigt at kigge på en opgradering.
Sidst men ikke mindst kan du overveje at skifte vinduerne ud. Hvis de er mere end 15 år gamle, kan det ofte godt betale sig at skifte dem ud, fordi udviklingen af mere energibesparende vinduer går så stærkt.
Er din bolig udstyret med ældre vinduer? Skift dem – og spar penge på varmeregningen.
Energirenovering af vinduer - Bedre indeklima og mindre varmeforbrug
Boliger fra 1990’erne og frem
I 1995 vedtog man et nyt bygningsreglement, som øgede fokusset på isolering og energioptimering. Derfor er der ofte ikke så meget at vinde ved at kigge på isoleringen i nyere boliger.
»Vi laver mange energimærker, og det er sjældent, vi laver et energimærke på en 90’er bolig, som mangler isolering,« siger den byggesagkyndige.
Din boligs "energimærkning" hænger direkte sammen med salgsprisen.
Forstå det på 2 minutter: Hvad er energimærkning?
Mindre ting som udskiftning af termostater kan give lidt, men af større projekter er der primært ét, som er relevant for nyere boliger.
»Der kan stadig være noget at hente ved at udskifte vinduerne, for i en bolig med god isolering er vinduerne det svage led i klimaskærmen. Derfor kan det gøre en mærkbar forskel at skifte dem ud,« fortæller Jeppe Skou-Holtet.
Små forbedringer er bedre end ingenting
Hos VOPA oplever de tit, at folk henvender sig med en idé om at energirenovere, men tager projekterne af bordet, når de kommer til finansieringen.
»Omkring 60-70 procent af dem, som har intentionen om at lave energirenovering, stopper ved økonomien, fordi projektet ikke er rentabelt,« forklarer direktøren for VOPA.
VOPA tænker energirenovering som en proces i tre trin, hvor første trin handler om ønsker og drømme.
»Folk kommer med nogle visioner for deres bolig og er tiltrukket af at tage et ansvar i forhold til klimaet og leve mere bæredygtigt, og det er jo rigtig godt,« siger Jeppe Skou-Holtet.
Andet trin handler om at afdække konkrete energibesparende tiltag og tænke æstetikken ind i projektet såvel som finansieringen.
Få tilskud til energirenovering af staten og øg din boligs værdi.
Få svar i artiklen: Tilskud til energirenovering? Sådan får du en økonomisk håndsrækning
»De fleste ved godt, at det er en god idé at kigge på efterisolering og måske se på en bedre varmekilde, men her kigger vi på en konkret case og finder de faktiske muligheder, og så ser vi på, om det er rentabelt,« fortæller han.
Tredje trin er implementeringen af de energibesparende tiltag, og det er hér, mange stopper, fordi projektet ikke er rentabelt. Investeringen står nogle gange ikke mål med energibesparelsen, og så trækker folk sig.
Ifølge direktør og byggesagkyndig i VOPA, Jeppe Skou-Holtet, er det imidlertid lidt synd, at folk bakker helt ud. I stedet mener han, at folk burde vende tilbage til tegnebrættet og finde andre, mindre løsninger. De er måske ikke prestigeprojekter, men de vil stadig have en effekt, omend en lille effekt, på energiforbruget.
»Nogle gange er der små tiltag, som kan give noget over en årrække, og det er da bedre end ikke at gøre noget,« mener han.
Opfordringen lyder således på at holde fast i ambitionen om at mindske energiforbruget og finde det område i boligen, du har råd til at forbedre. En lille forbedring er stadig en forbedring.