Bolig 11.10.2019
Tekst: Adam Villaume Foto: iStock

Hvad er energirenovering og klimatilpasning?

 

Hvis du er i tvivl om, hvad forskellen er på energirenovering og klimatilpasning, så læs med her, hvor vi gennemgår begge begreber og giver dig et overblik.

 

Der bliver skrevet meget om både energirenovering og klimatilpasning i disse år, og udfordringer med klima, miljø og energi er nærmest allestedsnærværende. Det er derfor let at komme til at blande tingene lidt sammen og miste overblikket.

Vi giver dig derfor indsigt i to centrale begreber, energirenovering og klimatilpasning, så du undgår at blive forvirret i fremtiden.

Læs også: Hvad er energimærkning?

Det er nemlig ret enkelt at skille begreberne ad, når først du kender dem bedre. Til at hjælpe os med det, har vi allieret os med chefkonsulent i partnerskabet CALL Copenhagen, Søren Kasper Heinecke. 

»Energirenovering er ét blandt mange initiativer, der skal reducere vores CO2-belastning, så klimaforandringerne ikke bliver værre end højst nødvendigt,« forklarer han.

CALL står for Climate Adaption Living Lab og faciliterer samarbejder mellem offentlige og private aktører på tværs af brancher og faggrupper med henblik på at finde de bedste klimatilpasningsløsninger.

»Klimatilpasning handler om at håndtere effekten af de klimaforandringer, vi allerede har og ikke kan undgå i fremtiden,« fortæller Søren Kasper Heinecke.

Helt overordnet handler energirenovering altså om at mindske klimaforandringerne i fremtiden, mens klimatilpasning handler om at tilpasse vores samfund og nærmiljø til de klimaforandringer, der allerede er en realitet, og som vi må forholde os til.

Tiltag ved energirenovering 

Når du energirenoverer, søger du at mindske dit energiforbrug. Det kan du gøre ved eksempelvis at udskifte din varmekilde, efterisolere dine ydervægge eller loftet samt ved at udskifte dine vinduer til nye, energibesparende vinduer.

Læs også: Energiforbedring af din bolig? Disse ting kan du optimere

Når du sænker dit energiforbrug, mindsker du dit CO2-aftryk og sparer samtidig penge på energiregningen.

Tiltag ved klimatilpasning

Klimatilpasning handler som nævnt om at imødegå de udfordringer, klimaforandringerne har skabt, og i Danmark handler det primært om at håndtere større vandmængder. Det forklarer Søren Kasper Heinecke.

»Tidligere var nedbøren mere jævnt fordelt, men nu har nedbørsmønstret ændret sig til, at regnen kommer i voldsomme spidsbelastninger,« siger han.

Det betyder, at vores afløb flere steder ikke er dimensioneret til at føre de store, pludselige vandmængder væk, og det skaber problemer for offentlige myndigheder såvel som private husejere.

Regnvand løber ned i kloakken, som er forsyningens ansvar at bygge og vedligeholde, forklarer Søren Kasper Heinecke. 

»Men strengt taget er det enhver grundejers eget ansvar at sikre sin ejendom. Forsyningen er forpligtet til at aftage det normale regnvand, men som udgangspunkt er det ikke forsyningens ansvar, hvis din kloak flyder over, fordi den ikke kan klare intens regn som eksempelvis et skybrud,« siger han.

For de fleste husejere vil eventuelle udfordringer med regnvandet vise sig på to måder:

  1. Den enkelte husejer bliver oversvømmet af sit eget regnvand.
  2. Kloakken flyder over på grund af for meget regnvand fra hele området.

»Hvis du har en have, skal der typisk ikke så meget til for at håndtere dit eget regnvand, for du kan enten forme et regnvandsbed i haven eller bygge en faskine ned i jorden,« fortæller Søren Kasper Heinecke.

Et regnvandsbed er i essensen blot et område i haven, hvor vandet kan ligge uden at være til gene, mens det siver ned eller fordamper. Du kan eksempelvis grave ud og sætte nogle egnede planter i hullet og bruge den overskydende jord til en kreativ indretning af resten af haven. Idéen er altså at tænke regnvandet ind i planlægningen af haven, så tiltaget for at håndtere regnvandet indgår naturligt.

Faskinen kræver lidt mere arbejde, men vil til gengæld være skjult, fordi den er gravet ned og dækket med jord. Her skal du bare være opmærksom på, at en faskine kræver en tilladelse hos kommunen, og den holder kun 20-25 år. Det gør et regnbed ikke.

»Hvis kloakken i området bliver overfyldt, så er det et andet problem. Så risikerer du, at kloakvandet løber baglæns ind i kælderen. Det giver skader på dit hus, og det er desuden en sundhedsrisiko,« siger chefkonsulenten.

For at undgå dette, kan du installere et højvandslukke, som er en lukkemekanisme, der bliver aktiveret, hvis kloakken står til at flyde over. Dermed undgår du at få kloakvand i kælderen.

Læs også: Gør-det-selv - Hvilke forbedringer må du selv foretage i boligen?

De primære udfordringer for private husejere er altså umiddelbart til at overkomme, hvilket er heldigt, for der er ikke meget hjælp at hente. 

Man kan efter aftale med kommunen og forsyningen få en del af sit tilslutningsbidrag tilbage, hvis man afkobler sit regnvand fra fælleskloakken. Det kan for eksempel betale for etablering af et regnbed i haven, men ellers er der ikke nogle egentlige tilskud at hente ved klimatilpasning.

Du kan læse mere om, hvordan du kan klimatilpasse din ejendom på www.klimatilpasning.dk/borger/.

 

Klimaforandringer rammer skævt

I Danmark er det som nævnt primært vandet, der er problemet. Selvom der også er udfordringer med tørkeperioder og luftforurening, fylder vandet væsentligt mere.

Ud over de to typiske udfordringer med regnvand og kloakvand bliver de lavtliggende dele af landet også ramt af, at havene stiger. Det skaber øget risiko for stormflod, og samtidig stiger grundvandsspejlet. Lavtliggende og kystnære områder kan altså blive ramt af vand både fra oven, fra neden og fra siden. I nogle tilfælde bliver de ramt periodisk, men i forbindelse med stigende grundvandsspejl kan det være mere konsekvent og ligefrem permanent.

Når vi taler om varme og nedbør på lang sigt, er vores problemer imidlertid noget mindre i omfang sammenlignet med andre steder i Europa.

»I Skandinavien har vi udsigt til lidt varmere vejr, og det kan jo for nogen være meget rart. Samtidig bliver vejret lidt vildere, men overordnet set vil vi få temperaturer, som vi i dag oplever i Paris,« fortæller Søren Kasper Heinecke.

Det betragter mange almindelige mennesker som en lille “fordel” ved klimaforandringerne her i Danmark.

Læs også: 5 grunde til det giver mening at tage et lån til energirenovering

Omvendt vil steder som netop Paris og faktisk hele den iberiske halvø ikke opleve nogle fordele ved klimaforandringerne. Det bliver simpelthen alt for varmt i Sydeuropa. En varme som byerne ikke er bygget til at håndtere, og som vil få store konsekvenser for fødevareproduktionen.

Hvor vi i Nordeuropa generelt skal forberede os på at håndtere store mængder regn, og hvor udfordringen typisk handler om at komme af med vandet, vil man i andre dele af verden og Europa skulle finde måder at holde på regnvandet, fordi man kommer til at mangle vand.

»Når vi taler om konsekvensen af havvandsstigninger, stormflod og kysterosion, er det til gengæld en anden snak. Her har vi endnu ikke det fulde overblik over de langsigtede konsekvenser og løsningsmuligheder,« afslutter Søren Kasper Heinecke.