Kan du løfte eller blot rykke dit spisebord? Hvis svaret er nej, er det nok en god idé at hyre flyttefolk, hvis du skal flytte bolig. Sådan lyder tommelfingerreglen, når du skal vurdere, om der er noget i din bolig, du ikke selv bør flytte.
Det er nemlig primært vægten, der afgør, om du bør hyre professionel hjælp til enkelte genstande under flytningen. Det fortæller Martin Johansen, der er salgschef hos flytteforretningen Holger Danske.
»Tunge ting på flere hundrede kilo skal man ikke tage og flytte med en kammerat. Det gør forfærdeligt ondt at få et klaver eller et pengeskab ned over sig, og man kan komme slemt til skade, så der bør man betale sig fra det,« siger han.
De rigtig tunge ting kan man typisk ikke rykke på, og på den måde giver det måske lidt sig selv, at man har brug for hjælp.
»Nogle folk bakker, når de ser prisen på, hvad det koster at få os til det, men det ér altså en dårlig idé at prøve selv, når det gælder de helt tunge løft,« forklarer Martin Johansen.
Står du overfor en flytning? Her er den ultimative huskeliste!
Få gode råd i artiklen: Hvad skal du huske når du flytter
Den præcise grænse for, hvornår du har brug for professionel hjælp, er svær at låse helt fast, da det afhænger af din egen styrke. For ældre og svagelige vil grænsen ligge relativt lavt sammenlignet med fuldt funktionsdygtige, voksne mennesker.
De fleste vil dog have brug for hjælp til at flytte ting som:
Et godt løft og en god flytning kræver dog mere end ren råstyrke, så overvej nøje hvilken situation, du sætter dig selv i, hvis du vælger at forsøge en tung flytning selv.
Et flyttefirma har kendskab til den rette teknik og adgang til det rette udstyr som bæreseler, der fordeler vægten bedre. Og så har flyttemændene én ting til: Erfaring.
»Erfaringen betyder rigtig meget. Specielt hvis der er smalle trapper eller et sted, hvor døren kræver, at man lige får vinklet klaveret helt rigtigt for, at det kan komme ind, og hvad der sker med vægtfordelingen i processen,« siger Martin Johansen.
Hvor mange penge skal du regne med at bruge på at flytte?
Skab et overblik i artiklen: Hvad koster det at flytte?
Helt grundlæggende gælder det, at jo flere gange man har prøvet sådan en flytning, jo større er chancen for, at man kan løse opgaven.
»Vi flytter mange ting i løbet af en dag, og der kan være mange sjove ting, der bliver flyttet, men folk bor i virkeligheden meget ens, så vi har typisk prøvet det hele før. Mange gange,« fortæller Martin Johansen.
På samme måde som der er ting, du ikke selv bør flytte, er der også ting, som det typisk bedre kan betale sig, du faktisk selv tager ansvaret for. Det fortæller salgschefen fra Holger Danske.
»Hvis du har nogle skrøbelige og værdifulde ting, er det faktisk bedre at flytte dem selv, hvis du kan. Det anbefaler vi over for vores kunder,« siger han.
Din egen forsikring dækker nemlig typisk disse ting bedre end flyttemandens standardforsikring. Et flyttefirma, som er medlem af Dansk Møbeltransport Forening, har som udgangspunkt en forsikring, der dækker op til 50.000 kr. på hver del, de flytter, hvilket er fint til de fleste ting.
»Hvis du har plads til det dyre maleri i din egen bil, så gør det, for det er surt at stå med en flænge i maleriet og kun kunne få 50.000 kr. i erstatning på et maleri, der er meget mere værd,« forklarer Martin Johansen.
Har du ikke mulighed for selv at flytte en værdifuld genstand, kan du købe en ekstra forsikring gennem flyttefirmaet, så dit tab er dækket, hvis der skulle ske noget undervejs.
Hvorfor flytter vi danskere?
Læs de typiske årsager til, at danskerne flytter i denne artikel.