Video: Disse 5 fejl må du ikke begå, når du låner til boligforbedringer

Kigger du kun efter en lav rente, når du skal finde et lån, så begår du formentlig en fejl. Her stiller vi skarpt på de fejl, du skal undgå at begå.

Nyt tag? Funklende badeværelse? Et moderne køkken? Der kan være mange grunde til, at du er på jagt efter et privatlån til boligforbedringer.

Her guider vi dig til, hvordan du undgår at begå 5 af de mest typiske fejl, når du skal låne til forbedringer på din bolig.

Et lån til boligforbedringer kan være en god investering, men hvordan får du det bedste lån?
Stor guide: Sådan får du det bedste lån

Jesper Schou-Nielsen er privatlånsansvarlig hos Santander Consumer Bank. Ifølge ham er der især fem fejl, du skal undgå, hvis du vil have et godt privatlån.

Hvilke 5 fejl det drejer sig om får du svar på i videoen herunder. 

 
5 fejl, du skal undgå at begå, når du låner til boligforbedringer
 
 Først og fremmest skal du altid kigge på lånets ÅOP.

»ÅOP er Årlige Omkostninger i Procent, og ÅOP fortæller dig, hvor dyrt det er at have dit lån. Det er et værktøj, du kan bruge til at sammenligne lån med samme løbetid og samme lånebeløb. Når du kigger på ÅOP, skal du gå efter den laveste ÅOP,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Anden fejl er at sige ja til et lån, som i virkeligheden er alt for dyrt, og som presser dit budget for meget.

»Der kan ske meget i løbet af lånets løbetid, og du er nødt til at have plads i budgettet til uforudsete udgifter,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Tredje fejl handler faktisk lige præcis om de uforudsete udgifter.

»Den tredje fejl er ikke at låne nok til uforudsete udgifter. Der kan sagtens opstå uforudsete udgifter i forbindelse med et byggeprojekt, og det er vigtigt, at man har taget højde for dem i lånebeløbet,« fortæller Jesper Schou-Nielsen.

Fjerde fejl handler om ikke at kigge på renten.

»Du skal som udgangspunkt gå efter en lav rente, men du skal være opmærksom på, at nogle gange kan du få et produkt med en lav rente, men med høje gebyrer, så det samlet set er dyrt for dig. Du skal ydermere være opmærksom på, at renter kan du få fradrag for i din skat - det kan du ikke med gebyrer,« siger Jesper Schou-Nielsen.

»Den femte fejl er at vælge en urealistisk betalingsplan. Hvis du vælger en betalingsplan, der er alt for lang, bliver det meget dyrt at afdrage på dit lån. Hvis du vælger en betalingsplan, der er alt for kort, så får du meget høje månedlige ydelser, som kan presse dit budget,« siger han.

»Hvis du undgår disse 5 fejl, er du rigtig godt på vej til at få et godt lån til boligforbedringer,« lyder det fra Jesper Schou-Nielsen.