Stærekasser: Hvor er de, og hvordan fungerer de?

En kasse med en bred, firkantet åbning i fronten monteret på en stander ved siden af vejen. Det er, hvad vi ser, når vi kører forbi én af Vejdirektoratets såkaldte stærekasser.

Kasserne har fået deres folkelige navn på grund af den firkantede åbning, som får kassen til at minde om stærens redekasser, men inde i disse stærekasser gemmer sig ingen æg eller dunede unger.

I stedet huser stærekasserne automatiske fartkameraer, der måler bilernes hastighed og tager et billede, hvis nogen kører for stærkt.

Hvordan fungerer stærekasser?

Stærekasserne hører ind under den Automatiske Trafikkontrol, forkortet til ATK, som også tæller de mobile fotovogne. Netop mobiliteten er forskellen på løsningerne i ATK. Fotovogne er mobile og kan opstilles midlertidigt, hvor politiet mener, der er brug for det, mens stærekasser er permanent opstillet.

Får du mange parkeringsbøder?
Parkeringsguide: Se de hyppigste fejl

Stærekasser opstilles ved særligt farlige vejstrækninger rundt om i landet med det formål at hjælpe med at sænke hastigheden på disse strækninger. Det er Vejdirektoratet, der har opstillet stærekasserne som led i en forsøgsordning, og placeringerne er valgt ud fra statistikkerne for færdselsuheld på landets veje.

Stærekasserne står i begge sider af vejen, så de kan måle hastigheden på biler i begge retninger.

Selvom kasserne er sat op af Vejdirektoratet, indgår de som et led i politiets arbejde. De fungerer ved at måle hastigheden på forbipasserende biler og tage et billede, hvis en bil kører for stærkt. Billedet sendes til politiet med oplysninger om, hvor stærkt bilen blev målt til at køre.

Politiet skal herefter gennemgå oplysningerne for at vurdere, om der skal udskrives en bøde til bilens ejer. Selvom farten måles automatisk, og der bliver taget et billede automatisk, er det altså stadig et menneske, som i sidste ende vurderer, om der skal sendes en bøde.

Det betyder også, du ikke nødvendigvis får tilsendt en bøde, selvom du ser en stærekasse blitze, når du kører forbi. Det kommer an på betjentens vurdering ud fra de tilgængelige oplysninger.

Stærekasserne er i realiteten en forsøgsordning, som skal afdække, hvorvidt automatisk fartkontrol kan være med til at nedbringe antallet af uheld på de udvalgte vejstrækninger. De første evalueringer af ordningen tyder på, at stærekasserne virker. Det kan du læse mere om hos FDM lige her.

Hvor står stærekasserne?

Stærekasserne står langs vejen på udvalgte, farlige strækninger, og for øjeblikket har Vejdirektoratet udpeget 11 strækninger til forsøgsordningen. Det er alle strækninger, hvor der har været mindst fire ulykker med personskade mellem 2011 og 2015, og samtidig er det strækninger, hvor der er observeret høje hastigheder.

Formålet med stærekasserne er at få bilister til at køre langsommere på strækningerne, og derfor er det ingen hemmelighed, hvor stærekasserne er sat op.

De 11 strækninger tæller to i Nordjylland, fire i Midtjylland, én på Fyn og tre på Sjælland samt én ved Nykøbing Falster.

Du kan finde et interaktivt Danmarkskort, der viser placeringerne, her.

Der er også tydelig skiltning de steder, stærekasserne er placeret, og du vil derfor se et skilt, der informerer om stærekassen omkring 150-250 meter før målestedet. Dette skilt er desuden ofte suppleret af et skilt, der angiver, hvor langt væk selve stærekassen står, så du kan nå at reagere i tide og sætte hastigheden ned.

Hvornår modtager jeg en bøde?

Hvis du kører for stærkt, tager stærekassen et billede af din bil, og ligesom med politiets fotovogne udløses altid en blitz. Den udløses fra øverste del af stærekassen, men selvfølgelig kun hvis du kører for stærkt.

Såfremt politiet vurderer, at du skal have en bøde, modtager du denne i din e-boks inden for 24 timer, efter politiet har gennemset materialet fra stærekassen. I 2018 indførte politiet en bøde-app, der gør det muligt for betjente at udskrive bøder med det samme, og det har forkortet behandlingstiden.