Spar penge på benzin: Sådan giver du brændstofregningen baghjul
Følg fem simple råd, og spar mange penge om året på benzin og diesel.
Du kender sikkert følelsen af ærgrelse, når du står på tankstationen og fylder benzin eller diesel på bilen.
Prisen for tankningen stiger hurtigere, end øjet kan holde styr på, men du må alligevel modvilligt gribe kreditkortet i pungen. Er det ikke blot nogle dage siden, du tankede sidst?
Overvejer du om din næste bil skal være en dieselbil?
Læs her vore artikel om dieselbilernes fremtid.
Det er en dyr fornøjelse at tanke benzin og diesel i Danmark, og det ser ikke ud til at brændstofpriserne falder lige foreløbigt.
Faktisk skal en gennemsnitlig lønmodtager i Danmark arbejde i knap fire minutter for at kunne købe en liter benzin, viser den seneste undersøgelse fra brancheorganisationen Energi- og Olieforum.
Det kan derfor betale sig at spare, hvor du kan. Her får du nogle gode råd til, hvordan du sparer penge på benzin og diesel og får en mindre brændstofregning.
Timingen er afgørende
De fleste af os venter med at fylde tanken på bilen op, indtil advarselslampen fra tankmåleren har lyst tilstrækkeligt længe. Men det er ikke nødvendigvis en god idé, for priserne på benzin og diesel varierer fra uge til uge og er billigere på bestemte tidspunkter af dagen.
Ifølge FDM kan du spare en god sum penge ved at at tanke, når priserne er lave. Følg disse fem råd, så er du altid sikker på at tanke til den bedste pris.
Skal du låne til din næste bil?
Se vores attraktive priser på billån her.
Fem gode råd til billig benzin og diesel
1. Hold øje med uret og måleren
Priserne på brændstof er typisk billigst i begyndelsen af ugen i tidsrummet mellem klokken 17.00 og klokken 10.00 den næste formiddag. Prøv derfor at undgå at tanke op til weekenden. Det er i mange tilfælde en mere bekostelig affære.
Prøv at planlægge din tankning, så du ikke er tvunget til at tanke benzin, når tanken er tom, men priserne på toppen.
2. Find et område med mange tankstationer
Du finder som regel den billigste benzin i områder med stor konkurrence for eksempel ved indfaldsveje eller hovedveje i lokalområder. Her vil tankstationerne konkurrere mod hinanden på prisen, og det betyder lavere priser for dig.
3. Fyld op inden motorvejen
Langs motorvejen er priserne på benzin og diesel sjældent særlig attraktive. Tank derfor op, inden du kører på motorvejen, for at få den laveste pris.
4. Ubemandede tankstationer er billigst
Der kan være penge at spare, hvis du tanker på de ubemandede tankstationer frem for de bemandede. Vælger du de ubemandede, undgår du også at blive fristet af snacks og anden proviant.
5. Husk benzinkortet
Du kan få rabat og andre belønninger ved at være trofast kunde hos en af tankstationerne, og det kan betale sig på bundlinjen.
Har du fundet en bil du gerne vil købe?
Klik her for at beregne dit billån.
Hvor er benzinen billigst?
Der findes desværre ikke nogen oversigt over benzinpriserne. FDM har tidligere haft en tjeneste, der viste alle aktuelle benzinpriser, men den side er lukket. I dag bliver du derfor nødt til selv at tjekke priserne hos de forskellige selskaber, hvis du vil finde den billigste aktuelle pris.
Du finder de aktuelle benzinpriser på tankstationernes hjemmesider og i deres respektive apps.
God jagt!