Samler bilen støv i garagen? Så er en delebil måske for dig

Især i storbyerne vinder delebiler og samkørsel frem. Nogle vælger helt at afskaffe bilen i garagen og i stedet bruge en delebil, mens andre arrangerer samkørsel med personer, som alligevel skal den samme vej. Find ud af om delebil eller samkørsel er noget for dig her. 

Fra Airbnb til Uber og GoMore. Deleøkonomi er et af tidens helt store buzzwords, og danskerne har i den grad taget det økonomiske princip til sig.

Flere og flere vælger at benytte sig af diverse tjenester ifølge en undersøgelse fra Erhvervsministeriet, og det er noget, som i den grad også påvirker bilmarkedet.

I storbyerne fylder delebilerne mere og mere, og de kan være et godt alternativ til dem, der ikke har behov for bil i hverdagen. Andre får dækket bilbehovet ved at aftale samkørsel med andre, som skal samme vej.

Vil du gerne have mest for dine penge når du handler brugtbil? 
Så læs med her hvor vi gennemgår de bedste brugtbiler til pengene.

Kristian Ambrosius er en af de danskere, som virkelig har taget den nye trend til sig.

Hver morgen deler han sæderne i sin bil med andre passagerer, der skal samme vej som ham.

Alle vinder på den måde, lyder det fra deleentusiasten. Men er en delebil eller samkørsel også noget for dig?

Det kommer i høj grad an på, hvor meget du bruger bilen i det daglige.

Overvejer du at købe din næste bil privat?
Så læs vores guide og få helt styr på fremgangsmåden.

Ikke alle har behov for bil i hverdagen

Det er nemlig værd at overveje, om du overhovedet har brug for en bil i hverdagen.

Måske kan det bedre betale sig for dig at låne en delebil i de perioder, hvor du har behov for en bil, og hvis du har faste ture til for eksempel arbejdet, kan du måske her arrangere samkørsel med andre.

På den måde sparer du penge, og du vil også skåne miljøet ved at dele bil med andre.

Men er det virkelig så let at finde nogen, du kan køre sammen med til og fra arbejdspladsen? Det kommer an på, hvilken strækning du skal køre.

»Jeg har passagerer med hver dag fra Aalborg til Aarhus, hvor jeg arbejder. Det er en populær rute, så jeg får hurtigt booket turene op. Det er ikke alle ruter, som er lige populære, men bor du i en større by, er der god chance for, at du kan køre med andre,« fortæller Kristian Ambrosius.

Han bruger tjenesten GoMore til at finde passagerer til sine ture.

Han fortæller, at han begyndte med at tilbyde samkørsel, fordi han syntes, at det var en smule træls at se, at der kun var en person i de fleste biler i morgentrafikken.

Hvorfor ikke tage nogen med, hvis man alligevel skal samme vej?

Hos GoMore kan du også leje bilen ud til privatpersoner, men det er ikke noget, som Kristian Ambrosius selv gør.

»Der er mange forskellige brugere hos GoMore. Nogle vil gerne lease eller leje deres bil ud, mens andre gerne vil tilbyde en plads i bilen. Jeg har det bedst med selv at køre i min egen bil, så jeg bruger det kun til sidstnævnte,« siger han.

En del af Kristian Ambrosius’ passagerer er studerende, men det er meget forskelligt, hvem der træder ind i bilen om morgenen.

»Det er nok den billigste måde at rejse mellem Aarhus og Aalborg, så mine passagerer sparer en del penge ved at køre sammen med mig frem for at tage det offentlige. Andre nyder bare, at de kan slappe af om morgenen og ikke selv skal sidde bag rattet. Der er selvfølgelig også et socialt aspekt i det, fordi du hele tiden møder nye mennesker, og det tror jeg kommer både mig og passagererne til gode,« fortæller Kristian Ambrosius.

Der er altså tydeligvis penge at spare ved at skrotte bilen og vælge samkørsel i stedet, men er det en løsning, som kan komme alle til gode?

Hvem kan få gavn af en delebil?

Delebiler og samkørsel er ikke just noget for alle. Det kommer i høj grad an på, hvor du bor og dine individuelle behov.

Arbejder og bor du i en større by, har du ikke nødvendigvis brug for en bil i hverdagen, og her kan du leje en delebil eller arrangere samkørsel, når det er nødvendigt.

Omvendt er du ofte afhængig af en bil til dagens gøremål, hvis du bor i landområderne.

»Jeg tror, at der er forskellige årsager til, at folk vælger samkørsel. For nogle drejer det sig om at tænke på miljøet og begrænse unødvendig overforbrug, mens andre udelukkende ser det i et kroner og ører perspektiv,« lyder det fra Kristian Ambrosius.

En anden åbenlys fordel ved samkørsel er, at du som passager ikke selv har ansvaret for bilen og de udgifter, som følger med.

Jeg tror, at vi danskere går mere og mere ind i deleøkonomi. Folk finder langsomt ud af, at de kan få nogle oplevelser og spare penge – alt sammen på en skånsom måde i forhold til miljøet. Er det ikke det, som vi alle sammen vil.

Kristian Ambrosius, bruger af GoMore

Du skal med andre ord ikke bekymre dig om benzin, reparationer og servicetjek, og så er du i øvrigt stadig berettiget til kørselsfradrag, selv om du blot er passager.

Fordi fænomenet er forholdsvis nyt, er der også mange fordomme om samkørsel, og det kan være grænseoverskridende for nogle at køre sammen med en person, de ikke kender.

»Jeg har haft passagerer med, som ikke turde fortælle det til deres forældre i begyndelsen, fordi man jo principielt kører med fremmede. Jeg tror lidt, at der er en generation, som sammenligner det med af blaffe, og det er de jo frie til at mene. Der er dog et ratingsystem, som gør, at man kan få en indsigt i chaufføren, inden man vælger vedkommende og mig bekendt, har der ikke været nogle ubehagelige sager,« fortæller Kristian Ambrosius.

Interessen for delebiler og samkørsel vokser

Udviklingen inden for delebiler og samkørsel er gået stærkt, og Kristian Ambrosius tror, at det vil blive endnu mere populært de kommende år.

»Jeg tror, at vi danskere går mere og mere ind i deleøkonomi. Folk finder langsomt ud af, at de kan få nogle oplevelser og spare penge – alt sammen på en skånsom måde i forhold til miljøet. Er det ikke det, som vi alle sammen vil,« spørger han.

Som chauffør har han selv mærket den stigende interesse, siden han begyndte at dele sin bil med andre for nogle år siden.

»Da jeg begyndte tilbage i 2014 var der allerede en interesse, men jeg kan helt klart mærke, at jeg får flere bookinger nu, end jeg gjorde tidligere. Det kan jeg jo også se hos GoMore, som har fået mange flere brugere nu, end de havde for få år siden,« fortæller Kristian Ambrosius.

Find dit billån her