
Hvem ejer bilen? Sådan finder du ud af det
Et afgørende punkt, når du skal handle brugt bil, er, hvem der i virkeligheden er bilens retmæssige ejer. Her guider vi dig til, hvordan du kan blive klogere på, hvem der ejer bilen.
Hvem ejer i virkeligheden bilen? Er den sat til salg af den retmæssige ejer – altså personen, som reelt ejer bilen og ikke en tyv? Det skal du gerne være helt sikker på, når du kigger på en brugt bil.
For langt de fleste er det en god og positiv oplevelse at købe brugt bil privat, men desværre sker det også, at enkelte bliver snydt af svindlere.
Det er en oplevelse, man gerne vil være foruden, og i denne guide fortæller vi dig, hvordan du kan forsøge at komme nærmere, hvem der ejer bilen, du er interesseret i at købe, samt hvordan du tjekker den officielle nummerplade ejer. Det kan minimere risikoen for at blive snydt af en svindler.
Hvem ejer bilen? Tjek det inden du køber
Det er faktisk ikke helt så ligetil at fastslå, hvem der ejer bilen. I Motorregisteret kan man undersøge, hvem der ejer bilen, men det er kun politiet og visse synshaller, som har fuld adgang til de nøjagtige oplysninger om bilens retsmæssige ejer. Som privatperson er det bedste, du kan gøre, at forsøge at komme så tæt som muligt på at fastslå, hvem ejeren af bilen reelt er.
Heldigvis kan du få rigtig mange oplysninger om bilens nuværende ejer på en række sider online, og det kan hjælpe dig til at forstå, om bilsalget er legitimt eller ej.
Og husk på: Et privat bilkøb er i høj grad en tillidssag, så hvis du er i tvivl om, hvorvidt en person er til at stole på, når vedkommende fortæller, at han eller hun ejer bilen, så bak ud af handlen.
Kender du reglerne for købt som beset?
»Købt som beset«: Her er de regler du skal kende, når du laver en privat bilhandel
Sådan finder du den rigtige ejer af en bil
Når du skal undersøge, hvem der ejer en bil, skal du først og fremmest bruge bilens originale registreringsattest, som er det dokument, der viser, hvem der er den registrerede ejer af den brugte bil, som du har kig på. Når du har fundet bilens registreringsattest, skal du følge nedenstående 3 trin for at finde bilens ejer.
Husk dog, at en bil, som bliver stjålet inklusive registreringsattest, i princippet kan omregistreres, og det er set i flere tilfælde. Derfor skal du se på, hvor længe bilen har tilhørt sælger i registreringsattesten – hvis det kun er ganske få dage eller uger, så bør du være på vagt. Især hvis sælger har oplyst dig om andet.
Trin 1: Find oplysningerne om bilens nummerplade frem
Bilens originale registreringsattest er den sikreste måde at undersøge, hvem der ejer bilen. Men det er ikke altid, at du som køber har adgang til den originale registreringsattest på en bil, du har kigget på. Har du ikke adgang til bilens registreringsattest, kan du i stedet bruge bilens registreringsnummer, altså nummerpladen, eller stelnummeret til at finde bilens ejer. Registreringsnummeret er som bekendt nummerpladen, mens stelnummeret er et 17-ciffer langt nummer, som alle biler er udstyret med. Normalt står det på et klistermærke på døren i førersiden eller på instrumentbrættet, så det kan ses udefra gennem forruden. Det kan også sidde på motorhjelmen eller på selve motoren. Alternativt kan du finde det på registreringsattesten.
Med enten registreringsnummeret eller stelnummeret kan du få adgang til en lang række oplysninger om den pågældende bil, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem der ejer bilen, og om vedkommende nu også er den reelle ejer.
Trin 2: Tjek nummerplade for at finde bilens ejer
Hvad er din garanti ved privat bilhandel? Kend din rettigheder.
Når du har bilens registreringsnummer, kan du også tjekke nummerplade-ejeren online, og det kan give en god indikation af, hvem der ejer bilen. Husk at se på, hvor længe bilen har tilhørt sælgeren jf. reg. attesten – hvis det kun er ganske få dage eller uger, så bør du være på vagt.
Slå bilen op via dens nummerplade eller stelnummer her.
Når du har tjekket bilens nummerplade online, skal du starte med at undersøge, om der er restgæld eller pant i den pågældende bil. Er der det, vil du kunne se navnet på den person, som hæfter for gælden på lige præcis den bil. Kan du ikke genkende navnet på personen, der hæfter for restgælden, så bør du spørge sælger, hvem personen er. Måske er der en naturligt forklaring, men hvis der ikke er det, så er der grund til at tro, at sælger måske ikke er bilens retsmæssige ejer.
Restgæld, hvad er det? Og hvordan tjekker jeg om der er restgæld i bilen?
Læs med her hvor vi gennemgår restgæld, og viser hvordan du tjekker, om der er restgæld i bilen.
Hvis der er gæld på lånet til bilen, og der optræder et navn i Bilbogen, kan du forsøge at slå navnet op på De Gule Sider eller på Krak.
Udfordringen kan dog være, at navnet er for almindeligt til, at det giver mening at slå op, så du ikke kan finde vedkommende på De Gule Sider eller Krak. Desuden er der også en udfordring i, at du ikke kan være sikker på, at den person, som hæfter for gælden, også er den, der ejer bilen. Omend det som oftest dog vil være det.
Hvordan fastslår du bilens ejer, hvis der ikke er gæld i bilen?
Hvis der ikke er gæld i bilen, så kan det være svært at fastslå, hvem der ejer bilen.
Du kan prøve at spørge sælgeren, om du må se registreringsattesten, eller om vedkommende kan sende en kopi til dig, hvor vedkommende slører de allermest personlige oplysninger som f.eks. CPR-nummer.
På den måde vil du kunne se, om vedkommende nu også reelt er ejeren.
Hvis ikke det er en mulighed at få en kopi af registreringsattesten, er der desværre ikke så meget, du selv kan gøre for at sikre, hvem ejeren af den brugte bil reelt er.


