»Kan I aflive myten om, at hvis man kun supercharger en elbil, så skader det ikke batteriet?«
Sådan lød spørgsmålet i Facebook-tråden til en af Santanders artikler “Alt det, du troede, du vidste om elbiler”.
Her hos Santander er vi ikke blege for at forsøge at finde svar på vores læseres spørgsmål. Vi har derfor talt med Mikkel Thomsager, chefredaktør på Bil Magasinet, om, hvordan – hvis overhovedet – man kan skade sin elbils batteri, og hvordan man får batteriet til at leve længst.
Læs med herunder, når vi forsøger at finde svarene.
»De erfaringer, vi har indtil nu, er, at batteriet i en elbil ikke degenererer i en urimelig grad – i hvert fald ikke inden for de første otte år. Hvis man taler med Tesla, så er deres udgangspunkt, at batteriet holder hele elbilens levetid. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad Tesla mener, er elbilens levetid,« siger Mikkel Thomsager.
Nysgerrig på elbiler? Vi har samlet alt, du skal vide om elbiler i én artikel. Læs med her:
Alt, du skal vide, før du køber elbil
»Det eneste, man kan gøre, som slider på batteriet, er, hvis du oplader til 100 procent for hurtigt. De fleste ladestandere vil lade hurtigt til 80 procent, og så vil ladningen fra 80 procent og opefter tage længere tid. Men hvis du tvinger laderen til at lade hurtigt op til 100 procent, så slider det på batteriet,« siger Mikkel Thomsager.
Elbiler trækker nemt fra benzin- og dieselbilerne når der bliver grønt. Læs om de hurtigste elbiler her:
De 10 hurtigste "hverdags"-elbiler – og én helt vanvittig
Ifølge amerikanske EnergySage er der fire ting, man skal være opmærksom på, hvis man vil gøre alt for at sikre elbilens batteri den længst mulige levetid.