De 10 værste bilkøb i historien
Hvis man skulle foretage et virkeligt dårligt bilkøb, hvad ville så egentlig være det værste? Vi har forsøgt at give et bud på de 10 værste bilkøb i historien.
Det er ikke altid, at bildesign bliver lige så poleret og strømlinet, som designeren bag måske havde ønsket sig. Faktisk findes der gennem verdenshistorien rigtig mange eksempler på rigtig ringe bildesign.
Overvejer du at købe brugt? Her få du en guide til den bedste brugtbil:
Hvilken brugtbil skal jeg købe? Her er de 5 bedste brugte biler i 2020
Det amerikanske magasin Time har samlet en liste med 50 af de allermest håbløse eksempler. Vi har udvalgt 10 for at finde nogle af de absolut værste bilkøb i verdenshistorien.
Gør klar til en kavalkade af kørende katastrofer!
1920 Briggs and Stratton Flyer
I 1920 var automobilen ikke længere et primitivt eksperiment. Virksomheder som Rolls-Royce, Cadillac, Hispano-Suiza og Voisin byggede potente og luksuriøse biler, som var datidens teknologiske højdepunkter. Og så var der denne her: The Flyer. Den var ikke meget mere end en motoriseret havebænk på cykelhjul.
Der var ingen affjedring, intet karosseri, ingen sidespejle. Den havde dog fem hjul, men blev drevet af en 2 hk Briggs and Stratton-motor, der mest af alt mindede om en p
åhængsmotor til en båd. The Flyer repræsenterer en type bil, som man har set utallige gange gennem historien: Forsøget på at lave den billigste og mest minimalistiske bil overhovedet.
1949 Crosley Hotshot
Den første sportsvogn, der blev produceret i efterkrigstidens USA, var en stor bunke skrammel. Med en vægt på 500 kg er det faktisk ikke engang fair at sige "stor". Crosley Hotshot var en lille bunke skrammel, men i det mindste var den langsom og farlig.
Heller ikke i dag er alle biler lige sikrer. Læs her hvad du skal kigge efter:
Sådan vælger du en sikker bil
Crosley Hotshot var udtænkt af Powel Crosley Jr. fra Cincinnati. Han drømte virkelig om at bygge biler, hvilket han gjorde med stærkt begrænset succes, indtil virksomheden lukkede i 1952. Hotshots undergang blev dens motor, som ikke var støbt i jern, men var loddet sammen af stykker af tin. Når disse lodninger gav op, hvilket de ofte gjorde, blev situationen hurtig larmende og varm.
1958 Ford Edsel
Ford Edsel var egentlig ikke så dårlig en bil. Det er sandt, at den var sådan lidt hjemlig, alt for benzintørstig og alt for dyr – især i slutningen af 1950’erne. Men hvad ellers?
Problemet var, at den var offer for alt for meget hype. Fords marketinggenier havde fået offentligheden til at forvente en plutoniumsdreven vidunderbil. Nogle kritikere mente, at bilen floppede, fordi frontgrillen lignede en kvindes underliv. Måske er det sandt. Men hvordan blev Edsel synonym med fiasko? Det var nok en kombination af det hele, der bidrog til en irrationel massehysteri tilsat lettere skadefro medier
1961 Amphicar
Her er der tale om et køretøj, som på forbilledlige vis eksemplificerer at ville sidde på to stole, men i stedet falde ned mellem dem. Standardudgaven af Amphicar var nemlig både en dårlig bil og en dårlig båd, men der er alligevel ting at fremhæve.
Den var forholdsvis hurtig på land og nogenlunde manøvredygtig på vand, selvom den var frygteligt langsom med en tophastighed på 11 km/t.
MEN – og der er et kæmpestort men – det værste var, at den ikke var specielt vandtæt. Bilens evne til at holde sig flydende afhang udelukkende af, at lænsepumpen var i stand til at følge med lækagen. Alligevel er et stort antal af de næsten 4.000 biler, der blev bygget mellem 1961 og 1968, stadig kørende (og sejlende).
1971 Ford Pinto
Ford Pinto er selvfølgelig også at finde på denne liste, men ikke fordi den var en særligt dårlig bil – ikke særligt dårlig. Nej, den er på listen, fordi den havde en temmelig temperamentsfuld natur. Bilen havde en tendens til at bryde ud i flammer, hvis den blev påkørt bagfra. Pinto befinder sig for enden af et af de mest notoriske papirspor i bilindustrien: Ford Pinto-memoet. Her udregnede man kynisk udgifter ved at forstærke bilens bagende (121 millioner dollar) mod de potentielle erstatninger til ofrene (50 millioner dollar). Konklusion? Ja, gæt selv.
1975 Trabant
Dette er bilen, som gav kommunismen et dårligt rygte (eller den er i hvert fald én af årsagerne). Drevet af en totakts-forureningsgenerator, der gav alt, hvad den havde, ved øresønderrivende 18 hk, var Trabanten en hul skal af en bil.
Bilen var en kørende antikvitet, da den blev designet i 1950’erne. Trabanten var Østtysklands version af Folkevognsboblen.
Læs her om de fejl, folk typisk begår, når de vælger bil:
5 fejl du (måske) begår, når du vælger bil - Og hvordan du undgår at begå dem
Trabanten røg som en brand i et oliefelt og manglede ofte helt almindeligt standardbiludstyr som bremselys og blinklys. Historien har dog været god ved “der Trabi”. Da Muren faldt, kørte flere tusinde østtyskere deres Trabanter over grænsen, hvilket gjorde bilen til en form for motoriseret frihedskæmper.
1985 Yugo GV
Malcolm Bricklin introducerede amerikanerne for sovjetisk "kvalitet". I 1985 begyndte han at importere Yugo GV, som viste sig at være de dårlige bilers Mona Lisa. Med Yugo GV, der var bygget i sovjetiske Jugoslavien, fik man fornemmelsen af, at bilen var samlet med en pistol for panden.
Interessant var det, at der i en bil som Yugo, hvor tæpper var listet som standardudstyr, var varme i bagruden – angiveligt for at holde hænderne varme, når man skubbede bilen. I det hele taget var Yugo noget rod. Motoren sprang i luften, det elektriske system brændte sammen, og dele faldt af.
1998 Fiat Multipla
Multipla er et kendt navn hos Fiat. Bilfabrikanten lavede en yndig mikro-van med det navn i 1950’erne og 60’erne. Den Multipla, der blev lanceret i 1998, var dog alt andet end yndig.
På grund af placeringen af et ekstra sæt lygter lige under forruden så det ud som om, at bilen havde flere øjne og en stor delle. Samtidig var den store glaskabine placeret underligt, og bilen havde underdimensionerede hjul. Bilen fungerede upåklageligt, men den var ikke køn at kigge på. Det minder os om, at biler ikke kun skal fungere – de skal også være pæne at se på.
2001 Pontiac Aztek
Denne bil blev nærmest øjeblikkeligt et hadeobjekt. I senere interviews har GM’s designere fortalt, at Aztekens design var blevet nusset, lavet om, skaleret ned og på alle mulige andre måder ødelagt, indtil den fede konceptbil var reduceret til et firkantet plastikrod.
Bilens udseende bryder en fundamental regel inden for autodesign. Vi kan lide biler, der ligner os, og med sine mange øjne og utallige næsebor så Pontiac Aztek deform og skræmmende ud. Det tragiske er, at der under det grumme ydre faktisk var en kompetent crossover.
2002 BMW 7-series
München-fabrikkens flagskib var intet mindre end alt, som BMW vidste om at bygge biler, og det var ikke så lidt. Selvom BMW 7-serien var perfekt konstrueret, hurtig og overdænget med teknologi, havde den en stor fejl.
Det var noget, man kaldte for iDrive. Det var et form for joystick placeret i midterkonsollen, hvorfra man kunne justere bilens indstillinger fra temperatur og navigation til lyden af advarselstonen til den åbne bildør. Problemet var, at iDrive var svær at bruge. Faktisk umulig. Bilister brugte mange hårudrivende minutter på at finde radioindstillinger eller air condition.
Da BMW’s ingeniører blev foreholdt kritikken, var svaret noget i retning af: Systemet virker perfekt. Der er ikke noget problem. Siden 2002 har BMW gradvist forbedret iDrive.
Læs også:
