Alt det, du troede, du vidste om elbiler

Vi har trawlet internettet igennem og præsenterer her alle de myter og fordomme om elbiler, som vi har kunnet finde.

Skal en elbil ikke lades hele tiden, og er service ikke dyrere? I denne artikel be- eller afkræfter vi nogle af de myter, der omgærder elbiler – og måske bliver du overrasket.

  1. »Elbiler kan kun bruges som bybil«: Falskt
    Den har klare fordele i byen, men de har opnået en rækkevidde, som gør dem velegnede på landet også.

  2. »Batteriet bliver hurtigt slidt«: Falskt
    Ifølge producenterne holder batterierne en tilfredsstillende kapacitet i op til 10 år. En undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen IDA konkluderer, at batteriet vil holde længere end bilens "levetid". Efter fem år havde batterierne i undersøgelsen kun mistet omkring 11% kapacitet. Samtidig kunne de konstatere, batteriet mister mest i starten, og vurderer derfor, batteriet vil miste mindre kapacitet efter de første fem år.

    Frygter du at løbe tør? 
    Dette afgør en elbils rækkevidde

  3. »Service er dyrere på en elbil«: Usikker
    Der er flere bevægelige dele i en bil med forbrændingsmotor, som skal skiftes løbende, end i en elbil, men der kan også være ting, som kun gælder for elbilen. Ifølge FDM viser en undersøgelse fra 2015 at flere elbiler koster mere i service end en referencemodel, der kører på benzin. Til gengæld går der typisk længere tid mellem elbilen har brug for service. Samlet set er det derfor svært at vurdere om denne myte er sand eller falsk.

  4. »Elbiler er meget dyrere at købe«: Sandt, men...
    Jo, elbilen koster mere end en benzinbil i samme klasse, men hvis man indregner afgifterne, som er lavere for elbilen, er der ikke den store forskel. Samtidig kan du se frem til lavere udgifter til drift og forbrug.

  5. »Elbiler er langsommere«: Falskt
    Moderne elbiler kan køre lige så stærkt som benzinbiler, og de accelererer ofte hurtigere, men høj fart aflader batteriet hurtigere, og derfor kan hastigheden være begrænset elektronisk for at sikre god rækkevidde.

    Myteknuser: Hvad ved du om elbiler?
  6. »Du skal lade op mindst én gang på 300 km«: Tidligere sandt, nu falskt
    Det kommer an på, hvilken elbil og hvilken model vi taler om. De nye modeller kører over 400 km på én opladning, så du behøver formentlig ikke lade op undervejs for at køre 300 km.

    Læs også: Elbiler du skal holde øje med i 2021

  7. »Elbilen koster mere på CO2-regnskabet at producere«: Sandt
    Elbilen er værre for miljøet at producere, men bedre i daglig kørsel. Efter nogle år begynder CO2-regnskabet at hælde til elbilens fordel, og i sidste ende ér elbilen bedre for miljøet. Hvornår det "tipper" afhænger af, hvor du lader bilen op. I Danmark får vi meget af vores strøm fra vedvarende energikilder, og det får regnskabet til hurtigere at tippe til elbilens fordel. I Tyskland går der længere tid, da kulkraftværker fylder mere i energiforsyningen syd for grænsen.

  8. »Det tager tre kvarter at lade batteriet op til at køre 70 km«: Falskt
    De fleste modeller kan i dag benytte en hurtiglader og køre omkring 100 km på kun 30 minutters opladning. præcis hvor lang tid, der går, kommer dog an på modellen, effekten og ikke mindst ladestanderen.

  9. »Ejere af elbiler betaler ikke grøn afgift«: Falskt
    Ejeren betaler dog den mindste sats, fordi elbilen ligger i den “grønneste” kategori.

    Læs også: Brugt elbil – Sådan gør du et godt køb

  10. »Elbiler er kedelige at køre«: Falskt
    Det kommer selvfølgelig an på, hvad du synes er sjovt, men accelerationen fejler ikke noget i elbiler, heller ikke i de billigere modeller.

  11. »Der er ikke nok ladestandere«: Sandt, men…
    Det kommer an på, hvor du kører. I byerne herhjemme og i EU er der generelt nok, men en tur i sommerhuset kræver noget planlægning og ofte en mormorlader i bagagen.

  12. »Elbiler er usikre«: Falskt
    Der er ingen forskel, for elbiler skal igennem præcis de samme test som andre biltyper, og eksempelvis har Nissan LEAF opnået at få maksimale fem stjerner i Euro NACP-sikkerhedstesten.
Kilder: FDMDanmarks NaturfredningsforeningDanmarks RadioTV2Autohuset Vestergaard.