Video: Sådan lægger du et budget

Et budget består af dine indkomster og dine udgifter, og den vigtigste regel for at lægge et budget er, at du skal bruge færre penge end du tjener. Se mere i denne video om, hvordan du lægger et budget.

Et budget består af din indkomst og dine udgifter. Og den vigtigste regel for at lægge et budget er, at du skal bruge færre penge, end du tjener. Dine udgifter skal altså samlet set være mindre end din indkomst.

Når du skal lægge et budget, skal du vide, hvor stor din indkomst er.

Din indkomst er din løn, hvad du får udbetalt fra din a-kasse eller offentlige ydelser. Med i din indkomst tæller også andre regelmæssige bidrag til din økonomi, f.eks. udbetalinger fra pensionsordninger eller eventuelle børnebidrag. Du kan finde din indkomst i din netbank, på din lønseddel eller andre dokumenter, som du ofte kan finde i din e-Boks.

Hvordan finder du den bedste opsparingskonto?
Eksperten guider til en god opsparingskonto her.

Du skal have styr på udgifterne

Når du kender din indkomst, skal du have styr på dine udgifter. Dine udgifter kan overordnet opdeles i to kategorier: faste udgifter og variable udgifter.

I de faste udgifter skal du notere de ting, du betaler regelmæssigt. Typisk er det sådan noget som husleje, el, vand, varme og mad.

Mange glemmer at tage udgifter med, som ikke nødvendigvis er månedlige - for eksempel forsikringer. For at undgå, at du ikke glemmer nogle faste udgifter, er det en god ide at bruge et budgetskema, som hjælper dig til et overblik. Sådan et finder du blandt andre hos Råd til Penge, Finanstilsynets portal om privatøkonomi.

Du kan også gå din kontooversigt igennem i din netbank for at finde ud af, hvad du plejer at betale i faste udgifter. Gå gerne et år tilbage for at få alle faste udgifter med.

Nu har du fundet forholdet mellem din indkomst og dine faste udgifter. Det resterende beløb er dit rådighedsbeløb.

Det er dyrt at få et barn – men hvor dyrt er det egentlig?
Læs med og se, hvad en baby koster i denne artikel.

 

Resten af dine udgifter betragtes som variable udgifter, og dit rådighedsbeløb skal bruges til at betale dem.

Variable udgifter er de udgifter, som kan svinge hver måned i størrelse – det er typisk fornøjelser, husholdning, tøj eller gaver.

Her kan du bruge din netbank til at se, hvor mange penge du har brugt på forskellige ting over det seneste eksempelvis halve år for at få en fornemmelse af dit forbrug.

Et godt budget består altså af din indkomst og dine udgifter, hvor indkomsten er større end de samlede udgifter.

Video: Sådan lægger du et budget

Oops! You must accept marketing cookies in order to display this type of content

View video externally