Se hele processen her: Sådan tager du et privatlån

At ansøge om et privatlån er en hurtig og smidig proces – og du kan skrive under med det samme.

Hvis du har besluttet dig for at tage et lån, vil du formentlig gerne vide, hvordan du reelt optager det.

Det får du svar på her i artiklen.

Umiddelbart findes der ikke noget direkte svar på, hvordan man tager et lån, for der er nogenlunde lige så mange forskellige ansøgningsprocesser, som der er låneudbydere, da hver låneudbyder har oprettet deres eget flow for, hvordan ansøgningen foregår.

Med det sagt, så er der dog fællestræk at spore, når man bladrer igennem de forskellige låneudbyderes ansøgningsprocesser.

»Ofte er den proces, som du skal følge på låneudbydernes hjemmeside ganske simpel. Sådan er den lavet, for at gøre det så let og hurtigt for brugerne som muligt,« fortæller Jesper Schou-Nielsen, privatlånsansvarlig hos Santander Consumer Bank.

Forstå begrebet på 2 min: Kreditværdighedsvurdering.
Kreditværdighedsvurdering er en vigtig faktor i en låneansøgning. Læs om begrebet her.

Prøv en låneberegner

Et godt sted at begynde er med en låneberegner, som den du eksempelvis finder her på Santanders side for låneberegner.

I en låneberegner kan du indtaste, hvor meget du har planer om at låne, og over hvor lang tid du vil betale tilbage på lånet– altså løbetiden.

Beregneren fortæller dig, hvor meget det i alt vil koste at have lånet over perioden, den månedlige ydelse og ÅOP’en på lånet.

Når du tager et lån, vil du møde en række begreber – og de er vigtige at forstå.
Lær at læse det med småt i: Hvilke begreber skal jeg kende ved et privatlån?

 

Hvis du synes, at det ser fornuftigt ud, kan du trykke videre til en reel låneansøgning, og så er du i gang.

Lad os tage et eksempel.

7 trin i låneansøgningen hos Santander

Du vil gerne låne 200.000 kroner til et nyt køkken og vil betale pengene tilbage over 7 år.

  1. Du går til låneberegneren på Santanders hjemmeside og angiver de to parametre. Beregneren fortæller dig så, at du skal betale 2.825 kroner pr. måned i syv år for at have lånet.
  2. Hvis det lyder som et godt privatlån for dig, kan du vælge at trykke videre til selve låneansøgningen, og så husker systemet det lånebeløb og den løbetid, som du indtastede i låneberegneren.
  3. Når du kommer ind på selve låneansøgningssiden, skal du først afkrydse forskellige oplysninger om dig selv og dine personlige forhold.
  4. Du skal svare på, om du er registreret i RKI eller Debitorregistret, og om du tjener over 240.000 om året.
  5. Når du har svaret på de to ting, kommer du videre til en side, hvor du skal verificere din identitet via MitID og efterfølgende indtaste dit CPR-nummer. Det skal Santander bruge for at vide sig sikker på, at du nu også er den, du giver dig ud for at være.
  6. Når du har indtastet de oplysninger, bliver du bedt om at tage stilling til, om du vil give samtykke til at give adgang til e-SKAT, og hvis ikke du gør det, kan ansøgningen ikke gennemføres. Herfra kan systemet trække din årsopgørelse og dine lønoplysninger, når du har givet samtykke via MitID. Oplysningerne bruges kun til den konkrete ansøgning.
  7. Hvis du bliver godkendt, skal du underskrive låneansøgningen med dit MitID.

Måske vil du også gerne læse: