Bedre økonomi 03.09.2019
Tekst: Adam Villaume Foto: iStock

Sådan spotter du misbrug af kortoplysninger

 

Hvad skal du holde øje med, hvis du frygter, at dine betalingsoplysninger bliver misbrugt? Få svaret i denne artikel.


Hold øje med dine konti. Så frustrerende enkelt er det i princippet at spotte, hvis nogen har misbrugt oplysningerne fra dit betalingskort. Det er imidlertid ikke nødvendigvis så simpelt i virkeligheden, for der kan være mange transaktioner på en konto, og det er ikke altid, at det er tydeligt, hvor pengene er betalt og til hvem.

Du gør derfor klogt i at kende dit eget forbrug og dine købsvaner, så du nemmere kan spotte transaktioner, du ikke selv har gennemført.

»Du skal undersøge det nærmere, hvis der er transaktioner, du ikke kan genkende – også selvom det måske drejer sig om meget små beløb. Selvom det kun er 10 kr. skal du reagere på det,« fortæller Michael Møller, der er Product Manager i Santander Consumer Bank.

Læs også: Sådan betaler du sikkert med mobilen

Nogle gange benytter svindlere sig nemlig af små beløb til at tjekke, om kortet stadig er aktivt, før de for alvor sætter gang i misbruget. 

»Reagerer du hurtigt, kontakter banken og får spærret kortet med det samme, kan du undgå større tab,« siger Michael Møller.

 

Brug bankernes notifikationer

Mange banker har i dag systemer, der kan sende dig en notifikation, hver gang kortet bliver brugt, og det er faktisk smart, mener Michael Møller.

»Det virker måske lidt irriterende at få en notifikation, hver gang du bruger kortet, men det ér altså smart, for det betyder samtidig, at du får at vide, når der sker noget på dit kort, uden du selv er i gang med et køb,« siger han.

Det giver dig mulighed for at reagere hurtigt, og det er vigtigt for at begrænse tabet.

»Svindlerne ved godt, de har et kort vindue til at udnytte kortoplysningerne, så når først de går i gang, går det stærkt.«

 

Lidt mistro er godt online

Svindlerne får typisk fat i kortoplysningerne, fordi vi desværre ikke er gode nok til at passe på dem. Når vi er online og finder et godt tilbud eller en service, som vi synes, vi har brug for, er vi ofte lidt for hurtige til at gennemføre en transaktion.

Dér er det vigtigt, at vi stopper op og kigger med kritiske øjne på hjemmesiden: 

  • Vurdér først tilbuddet. Lyder det for godt til at være sandt, er det ofte, fordi det ér for godt til at være sandt. Måske får du ingen vare tilsendt, eller måske snupper de dine kortoplysninger. Der er mange variationer af svindel i dag.
  • Kig efter et ikon med en hængelås i adresselinjen, som er en indikation af, at siden er krypteret og dermed er mere sikker. 
  • Læg også mærke til, om betalingen gennemføres med 3D-secure eller anden type tofaktorgodkendelse.

Noget af det bedste og mest sikre, som du kan gøre, er, ifølge Michael Møller, imidlertid at høre i din omgangskreds og på sider som Trustpilot, hvad folk har af erfaringer med firmaet. Hvis folk er blevet svindlet eller føler sig dårligt behandlet, er de ofte ikke bange for at gøre opmærksom på det.

 

Ingen nemme hjælpemidler

Da der ofte er en grad af menneskelige fejl involveret i, at svindlerne får fat i folks kortoplysninger, findes der ikke et program eller en app, der kan sikre dig.

Der findes til gengæld programmer, der kan hjælpe med at sikre dine enheder, computere og mobiler mod angreb fra hackere. Antivirus og firewalls bør være installeret, opdaterede og aktive til hver en tid på din computer, og der begynder også at findes apps til din telefon, som kan noget af det samme.

Læs også: Sådan undgår du identitetstyveri på nettet

Hvis du gerne vil være så sikker, som det nu engang er muligt, kan du bruge en VPN-forbindelse. VPN betyder “Virtual Private Network”, og det er en service, du kan abonnere på, som kort fortalt skjuler din IP-adresse og krypterer al trafikken. Det vil sige, at al data, der udveksles mellem din computer og den side, du besøger, bliver umulig at læse og udnytte af svindlere.

»En VPN er dog ikke gratis, og det tager også lidt teknisk snilde at sætte op, så det er ikke en løsning for den menige person, den ældre borger eller folkeskoleeleven,« siger Michael Møller, som samtidig peger på, at det netop er disse mere udsatte grupper af borgere, der typisk bliver målet for svindleres aktiviteter.