Sådan undgår du kviklån
Er du bekymret for at komme til at stå med et kviklån og alt for høje udgifter til det, kan du i denne video blive klogere på, hvordan du undgår dette scenarie.
Kviklån har fået mange hug i dagspressen og på Christiansborg. Og det med god grund, for kviklån havde ofte usandsynligt høje årlige omkostninger i procent - nogle gange på flere hundrede procent.
Myndighederne har derfor blandet sig i markedet for at dæmme op for kviklånene, og dermed sikre kunderne mod at stå i en situation, hvor ÅOP er alt for høj.
Hvad præcis det betyder, og hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på lån, gennemgår vi i videoen herunder, hvor vi anvender en fjernstyret bil til forklaringen.
Med Økonomiskolen fra Santander søger vi at besvare dine spørgsmål om økonomiske begreber og give dig indsigt i bankernes terminologi på en let tilgængelig og underholdende facon. På den måde bliver du bedre til at navigere i og tage fornuftige beslutninger om din privatøkonomi.