Hvordan kan jeg styre min gæld?
Er din økonomi tung at danse med? Se med i denne video, hvor vi forklarer, hvordan du kan styre din gæld bedre, og få flere penge mellem hænderne.
Hvis du kunne tænke dig at få et bedre overblik over din økonomi, kan det være en god idé at lave et budget. Det kan nemlig vise sig, at der gemmer sig nogle udgifter til gæld, du ikke har været bevidst om.
Gæld handler nemlig ikke kun om et større lån, som til et hus eller en bil. Det kan også handle om en vare, du har købt på afbetaling, eller måske er du begyndt at trække på din kassekredit.
Det er alt sammen noget, som trækker renter, og det kan tynge din økonomi, hvis du har flere af den slags udgifter.
I videoen herunder viser vi, hvordan gæld påvirker din økonomi, men vi forklarer også, hvad du kan gøre for at lette byrden, så du ikke behøver være en bodybuilder i Arnold-klassen for at bære din gæld.
Med Økonomiskolen fra Santander søger vi at besvare dine spørgsmål om økonomiske begreber og give dig indsigt i bankernes terminologi på en let tilgængelig og underholdende facon. På den måde bliver du bedre til at navigere i og tage fornuftige beslutninger om din privatøkonomi.