Hvorfor skal jeg bruge Prosper?

Bliver du nogle gange en smule nervøs, når du skal tjekke dine konti? Så læs med her, hvor vi forklarer, hvordan du kan skabe et overblik over din økonomi, der giver ro i maven.

Har du ikke styr på din økonomi, kan det give anledning til stor uro og nervøsitet. En digital tjeneste, som Santanders Prosper, kan hjælpe dig med at skabe overblik over dine konti, dit forbrug, ja hele din økonomi, så du kan logge på din netbank med ro i maven.

De daglige udgifter kan nemt få det til at føles, som om der er hul i badebassinet, og pengene løber ud på jorden i en tyk stråle og forsvinder. Når måneden er slut, hælder vi bare mere på, og selv om bassinet derfor ikke løber tør, ville det nok være rart med et bedre overblik over, hvor pengene ryger hen.

Det er nogenlunde det billede, der tegner sig i en undersøgelse foretaget af YouGov for Santander Consumer Bank.

79 procent svarer i undersøgelsen, at de tjekker deres konti én eller flere gange om ugen, og samtidig siger en fjerdedel af de adspurgte, at de ikke ved, hvor deres penge forsvinder hen.

Du kan med andre ord godt have styr på, om der er penge på kontoen uden nødvendigvis at vide, hvad der sker med dine penge.

Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at 34 procent af deltagerne i undersøgelsen ønsker et bedre overblik over deres økonomi.

»Når vi ser på de følelser, folk sidder med, når de ikke har styr på økonomien, så fortæller undersøgelsen, at mange bliver ængstelige eller kede af det,« fortæller Sune Mejding, Head of Sales & Marketing i Santander Consumer Bank.

Faktisk svarer 39 procent, at de bliver ængstelige, og 27 procent bliver direkte kede af det, når de ikke har styr på økonomien.

»Omvendt er det forbundet med øget livsglæde og mindre stress at have styr på økonomien. Det giver simpelthen ro i maven,« siger Sune Mejding.

Hvis det kræver lidt overtalelse for dig at åbne din bank-app, kan det derfor være en god idé at få lidt hjælp til at få bedre overblik over din økonomi, så du kan slippe af med en eventuel nervøsitet.

Få hjælp til det grove arbejde

Der er forskellige måder at få styr på din økonomi, og hvis du godt kan lide at sidde med en regnskabsbog og indføre alle dine kvitteringer for dine daglige indkøb, så bliv ved med det.

Det kan også være, at du foretrækker et regneark på computeren, hvor du kan plotte alle udgifter og indkøb ind sammen med dine indtægter.

Begge muligheder kan virke ganske udmærket, men det kan godt være en kompliceret opgave at komme i gang med, og det kan også være en udfordring at finde alle de nødvendige oplysninger.

»Det kan især være svært, hvis man har en delt økonomi, altså hvis man er flere i husstanden og har flere konti, eller fordi man har en bankkonto ét sted, billån et andet og måske investeringer eller opsparing et tredje sted,« siger Sune Mejding.

Hvis man samtidig har flere betalingskort i omløb, hvorfra man betaler de daglige udgifter og abonnementer, så kan det være noget af en detektivopgave at finde alle beløb og få dem ført ind i et regnskab.

Heldigvis findes der værktøjer online, som kan hjælpe dig.

»Med Open Banking er der åbnet op for, at man nu kan se sine konti fra forskellige virksomheder i samme billede. Flere banker har åbnet for muligheden, og der kommer flere og flere tjenester til, som kan hjælpe med at samle oplysningerne,« forklarer Sune Mejding.

Hvordan kan Prosper hjælpe mig?

Santander har udviklet en digital tjeneste, som hedder Prosper. Den kan samle kontooplysninger fra forskellige virksomheder, men Prosper går desuden et par skridt videre, for Santander vil gerne give dig et fuldt overblik over økonomien.

Prosper samler derfor også oplysninger fra dine kortbetalinger, så du får indsigt i dit forbrug, og præsenterer det inddelt i kategorier for at gøre det hele mere overskueligt.

»Det, en digital tjeneste som Prosper kan, er at skabe større klarhed over økonomien uden, at man behøver en bogholdereksamen for at forstå, hvad der sker,« siger Sune Mejding.

Prosper kategoriserer nemlig ens forbrug, så alt, der relaterer sig til ét område, puttes ned i den samme virtuelle kasse.

»Hvis du for eksempel har en bil, så samler Prosper udgifter til billånet, benzinen, forsikringspræmien og værkstedsregningen, så du ved præcis, hvor meget det koster dig om måneden at have en bil,« fortæller Sune Mejding.

Du behøver derfor ikke selv holde styr på kvitteringerne og hvilke beløb, der hører til hvad. Det klarer tjenesten for dig. Det betyder, at du kan bruge dine kræfter på at optimere dit forbrug og omfordele dine penge, så du får råd til det, du gerne vil.

»Det overblik, jeg får med en tjeneste som Prosper, ville normalt kræve et større benarbejde, men her får jeg det på et øjeblik, og så kan jeg optimere på det og lægge planer for at skrue lidt ned for benzinforbruget, eller hvad der nu giver mening,« siger Sune Mejding.

Derfor er det en god idé at bruge Prosper:

  • Prosper giver dig et fuldt overblik over din økonomi, uanset hvilken bank du har.
  • Prosper afdækker dine udgifter, så du kan tage stilling til, hvilke du vil beholde, og om nogle kan skrottes.
  • Prosper giver dig større økonomisk bevidsthed til at omfordele dine penge, så du kan indfri dine mål.

Prøv Prosper allerede i dag

Få adgang til Prosper. Alt, du skal bruge, er dit NemID: