Hvordan holder du styr på din økonomi?
Det er en god begyndelse at kende sine faste indtægter og udgifter, men kender du også dit daglige forbrug, giver det dig flere muligheder. Vi ser nærmere på, hvordan du kan holde styr på din økonomi.
Privatøkonomien optager nok os alle, men det er forskelligt, hvad vi hver især gør for at styre vores økonomi. Nogle lægger detaljerede budgetter, mens andre måske blot konstaterer, at kontoen heller ikke “gik i rødt” denne måned.
Med et mere nuanceret billede af din økonomi kan du imidlertid bedre fordele dine penge og for eksempel spare op til et mål, du ønsker at realisere.
Derfor ser vi nærmere på, hvad der kan stå i vejen for, at du bedre kan styre din økonomi, og hvad du kan gøre ved det.
Konto-kig er ikke nok
De fleste af os kigger på vores konti mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for Santander Consumer Bank.
»I runde tal tjekker otte ud af 10 deres konti én eller flere gange om ugen, og det viser, at vi har et højt bevidsthedsniveau om, at vi bør holde styr på økonomien,« fortæller Sune Mejding, Head of Sales & Marketing i Santander Consumer Bank.
Et hurtigt tjek af balancen på de forskellige konti siger noget om udviklingen i ens økonomi, men spørgsmålet er, om det er nok til at få ordentligt styr på den.
»For mange går det fint fra måned til måned, og de tjekker lige, hvordan det går på deres konti, men samtidig siger mere end en tredjedel, at de ville ønske, de havde et bedre overblik, så det er lidt et paradoks,« siger Sune Mejding.
Der skal altså mere til end et hurtigt kig på kontoen for at danne sig et overblik og få styr på økonomien.
Sådan holder du styr på din økonomi
Hvis du gerne vil have bedre styr på din økonomi, så er det en god idé at lave et godt gammeldags budget, så du sikrer, at de faste udgifter ikke overstiger indtægterne. Samtidig får du klarhed over, hvad du har tilbage, når alt er betalt.
Det kan imidlertid blive en lettere kompliceret og tidskrævende affære, hvis du har konti flere steder, opsparing et andet sted, billån et tredje og måske en investering et fjerde. Det er mange elementer at holde styr på selv.
Heldigvis findes der værktøjer, som kan hjælpe.
»Med indførelsen af Open Banking er der i dag åbnet op for, at man kan se sine konti fra forskellige virksomheder i samme billede, ét sted, og det kan være en stor hjælp,« siger Sune Mejding.
Flere banker og fintech-virksomheder, som f.eks. Spiir, har åbnet for muligheden, og nu lancerer Santander Consumer Bank en digital tjeneste, som giver dig mulighed for at danne et overblik over din økonomi, uanset hvilken bank du har.
»Vores digitale tjeneste hedder Prosper og ud over at give dig et samlet billede af konti i forskellige banker, samler det også dit forbrug for at give dig det fulde overblik,« siger Sune Mejding.
Du kan komme i gang med Prosper allerede i dag, og du behøver ikke være kunde hos Santander.
Klik dig ind på HejProsper.dk og log ind med dit NemID, så er du i gang.
Prosper kategoriserer dit forbrug, så du nemt kan se, hvordan dine udgifter fordeler sig på husholdning, bil, bolig og andre relevante områder.
Større overblik giver større frihed
For mange er det måske ikke det mest ophidsende i verden at bruge tid på sin økonomi, og derfor kan digitale værktøjer som Prosper være en stor hjælp.
»Hvis du gerne vil mere end bare klare dagligdagen, så er det svært, hvis du ikke har et overblik over din økonomi. Det ser vi også i undersøgelsen fra YouGov,« siger Sune Mejding med henvisning til, at næsten halvdelen af de adspurgte oplever, at det eksempelvis er svært at spare op.
Det sker typisk, fordi man ikke kender sit forbrug ordentligt, og det er noget, en tjeneste som Prosper kan lave om på.
I en undersøgelse blandt Santanders kunder svarede næsten en fjerdedel, at deres faktiske forbrug kom bag på dem, og 15 procent havde flere abonnementer, end de troede.
Hvis man således abonnerer på noget, man ikke bruger, er det som at kaste penge ud ad vinduet hver måned. Det kan for eksempel være en avis, man ikke læser, et fitnessabonnement, man ikke bruger, eller en streamingtjeneste, man ikke ser for tiden.
»Får man overblikket, kan man omfordele sin økonomi og bruge pengene til noget andet, som man faktisk gerne vil have,« forklarer Sune Mejding.
Et godt overblik giver dig altså mulighed for i højere grad at vælge dine udgifter og dermed få mere ud af dine penge, og det overblik kan digitale tjenester som Prosper hjælpe dig med at få.
Klik på billedet herunder og prøv Prosper i dag: