
Hvad koster det at låne 100.000?
Der er flere forskellige måder at låne 100.000 kroner på, men hvad koster det egentlig? Det ser vi nærmere på lige her.
Et nyt køkken, en ny carport eller måske lidt hjælp til en brugt campingvogn. 100.000 kroner kan gøre en stor forskel, men det er bestemt ikke lige meget, hvad det koster at låne pengene. Derfor ser vi nærmere på, hvad det koster at låne 100.000 kroner.
Helt overordnet er det vigtigt at slå fast, at når vi taler om et lån, så vil de præcise omkostninger være afhængig af din individuelle økonomiske situation. Vi kan altså ikke her komme med ét entydigt svar på, hvad det koster at låne 100.000 kroner, men vi kan gøre dig lidt klogere på de forskellige låntyper.
Hvordan kan man låne 100.000 kroner?
Generelt set er der forskellige låntyper, som du skal forholde dig til, hvis du vil låne 100.000 kroner. såsom et realkreditlån og et privatlån. Realkreditlånet giver typisk den bedste rente, men har høje etableringsomkostninger, mens privatlånet har lidt højere renter, men lavere etableringsomkostninger.
Overordnet set er realkreditlånet velegnet til at låne store beløb med lang tilbagebetalingstid, mens privatlånet egner sig til lidt lavere beløb, som betales tilbage over en kort periode.
Hvad koster et privatlån på 100.000 kroner?
Du kan søge om et privatlån i traditionelle banker såvel som hos andre låneudbydere. Noget af det vigtigste at vide om privatlånet er, at der ikke bliver optaget pant i din bolig i forbindelse med lånet.
Det betyder, at låneudbyderen ikke får stillet en sikkerhed for lånebeløbet, hvilket forringer renten på lånet. Samtidig gør den manglende pant dog lånet billigere at etablere for banken, hvilket kommer dig til gode. Omkostningerne ved privatlånet er derfor forholdsvis lave.
Et privatlån har ingen “afdragsfrihed”, som du måske kender det fra realkreditlån, så du forpligter dig til at afdrage på privatlånet med det samme. Privatlån har typisk en maksimal løbetid på 15 år, så den månedlige ydelse er ofte væsentligt højere end på et realkreditlån, som kan løbe op til 30 år.
De forhold, som bestemmer prisen på et lån på 100.000 kroner er:
- Renten
- Løbetiden
- Etableringsomkostninger
Renten er typisk variabel på et privatlån, og den kan altså ændre sig i tilbagebetalingsperioden. Hvilken rente du vil kunne få, afhænger af din økonomiske situation.
Løbetiden har man selv indflydelse på, og den har stor indflydelse på den månedlige ydelse såvel som den samlede pris for lånet.
Etableringsomkostningerne vil være de samme uanset rente og løbetid.
Skal du låne mere?
Bliv klogere på, hvad det koster at låne 350.000 kroner.
Hvad koster et realkreditlån på 100.000 kroner?
Hvis du har nok friværdi i din bolig, kan du låne 100.000 kroner gennem et realkreditinstitut. Du kan maksimalt belåne 80 pct. af boligens værdi, og derfor kan det kun lade sig gøre, hvis de 100.000 kr. ikke får det samlede lånebeløb til at overstige de 80 pct.
Da der bliver stillet sikkerhed i boligen, er renterne på et realkreditlån lave, og du har ofte mulighed for afdragsfrihed i en periode. Det er imidlertid ret dyrt at få etableret eller udvidet et realkreditlån, og derfor er det ikke sikkert, det kan betale sig at låne 100.000 som realkreditlån.
Hvis du gerne vil have et indtryk af, hvad et realkreditlån på 100.000 kr. kan koste, er det bedste du kan gøre at benytte de låneberegnere, der findes på nettet.
De store banker og realkreditinstitutter har alle en beregner på deres hjemmeside, og du finder eksempelvis en generel låneberegner til realkreditlån fra Realkredit Danmark her og for et tillægslån til et køkken kan du eventuelt prøve TotalKredits tillægslånsberegner her.

Låneberegner
Lån penge nemt, hurtigt og helt enkelt fra 20.000 kr. til 350.000 kr. med vores Privatlån.


