Bedre økonomi 16.08.2019
Tekst: Johanne Hauch Jensen Foto: Colourbox

Hvad er energimærkning?


De fleste af os tænker nok ikke så meget over, at vores boliger er energimærket - ligesom vi kender det fra køleskabe og lignende produkter. Men energimærkning af boligen er lovpligtigt og noget, vi også bør kigge på, når vi skal i gang med byggeprojekter. For et energimærke kan også hjælpe dig på vej til at få flere energibesparelser - og i sidste ende også økonomiske besparelser.


Energimærkninger til huse er på en måde det samme som energimærkninger af eksempelvis køleskabe. Men et hus er mere komplekst end et køleskabs strømforbrug, og derfor er der mange faktorer, der spiller ind, når en bolig skal energimærkes.


Energimærkning: Hvem, hvad, hvor

Et energimærke er en samlet vurdering af husets tilstand, vurderet på en skala fra A til G, hvor A er delt op i A2020, A2015 og A2010. A2020 er det mest energieffektive mærke, og G er det mindst effektive. Energimærkninger er lovpligtige og skal laves af en beskikket energikonsulent - og dem, der bliver lavet nu, holder i ti år.

Når en bolig skal energimærkes foregår det ud fra alle parametre i boligen; fra tag til ydervægge til opvarmningskilde til vinduer og andre relevante dele af boligen. Energimærker bruges oftest i forbindelse med køb og salg af bolig for at give købere et objektivt billede af boligens energimæssige stand og forbrug. 

»Huse er i sig selv komplekse, fordi de består af så mange dele, der har indvirkning på husets energiforbrug. Her skal både vurderes tag, vægge, vinduer osv.,« fortæller Morten K. Mathiesen, Kvalitetschef for Byggesagkyndig.nu.

I rapporten gennemgår energikonsulenten også, hvad de forskellige dele består af, eksempelvis beskrivelse af tag og loft, hvilke materialer det består af og er isoleret med. Samtidig tages der højde for byggeskik på bygningstidspunktet således, at det vurderes ud fra de standarder, der var på det tidspunkt. På den måde får man et fuldt overblik over boligen.

Han fortæller, at en energimærkning er en standardisering, så man har nemmere ved at sammenligne boligers energiforbrug.

»Der er kæmpe forskel på et hus og en families brugeradfærd. Man regner ikke et energimærke ud fra, hvad de eksisterende beboere bruger. Det er en standardiseret udregning for, hvad huset bruger i gennemsnit. Og ligesom tilstandsrapporter så udstiller det huset på godt og ondt.«

Læs også: Kan det betale sig at gøre sommerhuset grønt?

For et energimærke fortæller ikke noget om, hvem der bor i boligen. Vores adfærd er forskellig, og derfor afhænger boligens faktiske forbrug af beboerne. Og derfor fortæller et energimærke om bygningens kvalitet og ikke måden, den bruges på.

Vejledning om energiforbedringer

Ud over at en energimærkning kan give et objektivt overblik over en ejendoms energiforbrug, og hvad huset koster i varme, el og vand, så bliver den også lavet for at motivere folk til at energirenovere. Derfor er en energimærkning også en mindre rapport, der giver konkrete råd til, hvor det kan betale sig at lave energiforbedringer. Eksempelvis kan der være en anbefaling om at udskifte oliefyr med en mere effektiv energikilde eller udskifte de gamle vinduer.

Rapporten er opdelt i to typer forbedringer:

  • Energiforbedringer der anbefales at lave med det samme, da besparelsen overstiger investeringen.
  • Energiforbedringer der anbefales at lave i forbindelse med andre renoveringer, da investeringen på disse overstiger besparelserne alene.

Læs også: Energiforbedring af din bolig? Disse ting kan du optimere

Under hvert forslag til forbedring står der, hvad det vil koste, hvad besparelsen vil være, og hvordan det har indvirkning på det nuværende energimærke.

»Man deler det lidt op i de lavthængende frugter, som er hurtigt rentable som rørinstallering og den slags. Og så energirenoveringer i forbindelse med forbedringer. Altså hvis man alligevel skal skifte tag eksempelvis,« siger Morten K. Mathiesen.


Gamle huse kører ikke så langt på literen

Når der skal laves en energimærkning, er der rigtig mange forhold, der påvirker den. Det er kort sagt alle de ting, der påvirker bygningens energiforbrug. Derfor handler energimærkning ikke kun om, at man opvarmer boligen med den bedste løsning. For hvis for eksempel vægge, tag, gulve og vinduer ikke er gode til at holde på varmen, vil energiforbruget alligevel være højt.

Derfor påvirkes energimærkningen af alle de ting, og derfor er det også et nuanceret billede, selvom det er standardiseret. Energimærket er derfor også ét af de parametre, som boligkøbere bruger, når de kigger på og sammenligner boliger.

»Der er folk, der sorterer huse fra på grund af det, når de kigger på hus. Vi har jo huse, der godt kan have høje varmeregninger, og det er jo penge, der skal hives ud af budgettet,« siger Morten K. Mathiesen.

Men fordi et energimærke er nuanceret, så bør man også nærlæse rapporten. For et hus kan sagtens hæves i energimærkning, selvom det starter i den lave ende. Typisk kan man hæve boliger med energimærke D eller dårligere en til to klasser, hvis man gennemfører forslagene. Og man kan komme helt fra G til C, hvis man kaster sig ud i en gennemgribende energirenovering på et ældre hus.

Man skal imidlertid ikke nødvendigvis regne med, at boligen rykker et mærke op ved at gennemføre en enkelt forbedring. Boligen er nemlig en kompleks størrelse og energiforbruget påvirkes af flere ting, så det afhænger af boligens samlede stand, hvad du får ud af de enkelte forbedringer.

»Energimærkning er jo en skala, så man rykker ikke nødvendigvis et mærke op på grund af nye vinduer alene. Der er et spænd i de enkelte bogstaver, men man rykker typisk et mærke eller to, når man laver store tiltag som udskiftning af taget,« siger Morten K. Mathiesen.

Derudover gør han opmærksom på, at energimærkning af elopvarmede huse godt kan snyde lidt:

»Når man sidder og regner et energimærke, så omregner man alt til kilowatttimer. Også hvis opvarmningen for eksempel er olie eller gas. Det gør man for altid at have det samme sammenligningsgrundlag,« forklarer kvalitetschefen.

Gas og olie bliver regnet ud i forholdet 1 til 1. Omregningen afspejler altså det faktiske forbrug i kilowatttimer. Ved elopvarmning har man indtil for nyligt ganget det reelle forbrug med 2,5 - og derved blev man altså "straffet" for at have elvarme. Dette har noget at gøre med den gamle måde, man tidligere producerede el på, hvor man i dag producerer el med flere mere bæredygtige tiltag.

»I disse år bliver el mere og mere grønt. Derfor er der i de nyeste energimærkninger kun ganget med 1,8. Med mere og mere grøn el og nedsat elafgift på strømmen ved elvarme, er el ikke så slemt, som man tror. I nogle tilfælde er det ligefrem billigere - især hvis man også supplerer med luft-til-luft varmepumpe,« siger Morten K. Mathiesen.

Læs også: Hvad koster det at låne til Energirenovering?


Energimærkningen er ikke gratis, og prisen kommer an på størrelsen af boligen. Dog er der en øvre honorargrænse. Pr. 1. januar 2019 er det:

  • 6.071 kr. inkl. moms for en bygning på under 100 m2
  • 6.679 kr. inkl. moms for en bygning på 100-199 m2
  • 7.285 kr. inkl. moms for en bygning på 200-299 m2

Du kan tjekke din boligs energimærke på boligejer.dk