Hvad er det klogt at spare op til?

Du bestemmer selvfølgelig selv, hvad du bruger dine penge til, men her får du et par professionelle bud på, hvilke overvejelser du bør gøre, når du sparer op.

Rejser, nye støvler, skiudstyr, kurser, konfirmationer, studenterfester, bolig og biler. Ja, mulighederne er mange, når man sparer op. Derfor er det vigtigt, du gør op med dig selv, hvad der giver mening for dig.

Det fortæller økonomisk mentor Lone Eriksen fra Primaliva.dk, der uddanner private til at tage ansvar for deres økonomi og deres økonomiske adfærd.

10% eller 15% eller 2%? Hvor meget skal du spare op om måneden?
Få svar i: Hvor meget skal jeg sætte ind om måneden på min opsparing?

 

»De fleste af os skal sælge vores tid for at få penge ind på kontoen. Den tid får vi ikke tilbage, og det gør den meget værdifuld. De penge, jeg sparer op, skal bruges på noget, som matcher den tid, jeg har solgt, og derfor skal jeg afklare, hvad der giver mening i mit liv,« fortæller Lone Eriksen.

Hvad der er klogt at spare op til hænger altså nøje sammen med, hvad der giver mening i dit liv. For nogen er det en rejse, for andre en bolig, men vores økonomiske forhold er meget forskellige.

Santander Consumer Bank er bedst i test

Vidste du, at Forbrugerrådet Tænk har kåret Santander Cosumer Banks opsparingskonti som bedst i test? Læs mere her  

 

»Der er familier, som ikke har råd til at gå i Tivoli, fordi det hurtigt løber op, men det kan man også spare op til. Et par hundrede om måneden kan gøre en stor forskel,« siger Lone Eriksen.

Derfor mener den økonomiske mentor, at en opsparing bør starte med en behovsafdækning.

»Sæt dig ned, lav en femårsplan, og gør det hvert år. For vi ved, der kommer nogle livsbegivenheder, og det er vigtigt at finde ud af, hvordan du vil fejre dem og spare op til dem,« siger hun.

Artiklen fortsætter under illustrationen...

Opsparing kan give fordele

Hos Santander ser indlånsansvarlig Casper Grønholdt nogle særlige områder, hvor en opsparing kan give én en fordel. Disse områder er derfor gode at have i baghovedet.

Det drejer sig primært om de to store udgifter i ens liv: Bilen og boligen.

Regeringen har strammet reglerne for boliglån, og det betyder, at man skal have en opsparing svarende til 5 procent af købesummen for at kunne låne penge til en bolig.

Vil du finde den bedste opsparingskonto? Så læs vores guide herunder.
Hvordan finder jeg den bedste opsparingskonto?

 

»Det betyder, at selvom du er den hippe, Roskilde Festival-type, som ikke har planer om villa, Volvo og vovse, så skal du stadig tænke på at spare op, for lige pludselig møder du én, og så kan I ikke starte et liv sammen, før I har sparet noget op,« fortæller Casper Grønholdt.

Derfor lyder anbefalingen, at man som minimum sparer op til udbetalingen på en bolig, hvis man er ung, eller har planer om boligkøb på et tidspunkt.

Overvejer du at købe ny bil, giver det konkrete fordele, hvis du har sparet 20 procent af bilens samlede pris op. Det giver dig nemlig mulighed for at tegne en købekontrakt, hvor man tegner sikkerhed i bilen i form af et såkaldt ejendomsforbehold.

Denne sikkerhed betyder, at du har mulighed for at tegne et lån på det resterende beløb til en lavere rente sammenlignet med et lån uden sikkerhed.

I tvivl om hvad det koster at have børn?
Her kan du se hvad ét barn koster om måneden.

En opsparing er en beslutning

Ifølge økonomisk mentor Lone Eriksen er der altid noget at spare op til. Alt det, du ikke har råd til i det daglige, skal du nemlig spare op til.

»Hvis man har en indtægt, så har man råd til at spare op, hvis man tager beslutningen. Går du budgettet igennem med en tættekam, så vil de fleste kunne finde nogle hundrede kroner,« mener Lone Eriksen og foreslår, du begynder med at kigge på dine abonnementer for at se, om der er nogle, du ikke får glæde af.

Har du ikke et budget endnu? Kom igang med videoen herunder.
Video: Derfor bør alle lægge et budget

 

»Og gå så dit forbrug igennem, for der er meget at spare på det, jeg kalder det nemme forbrug som kaffe to-go og den slags. Det handler om et valg og om at gøre sig sit forbrug bevidst,« slår den økonomiske mentor fast.