Bedre økonomi 26.04.2018
Tekst: Niels Friis Foto: Istock

Trænger boligen til forbedringer? Disse 5 fejl må du bare ikke begå, når du tager et lån


Skal du låne penge til finansiering af ombygninger og forbedringer af din bolig? Så undgå fejl ved at læse guiden her.


Er køkkenskabene ved at se en smule slidte ud? Ligner badeværelset en ond 70’er drøm?

Så kan det være, du vil optage et privatlån til nyt køkken, badeværelse eller andre boligforbedringer.

Vi gennemgår 5 af de fejl, folk typisk begår, når de låner til boligforbedringer.

Læs også: Er det på tide med forbedringer i boligen? Det skal du vide for at få det bedste lån

Vi guider dig til, hvordan du kan undgå at falde i fælderne, og hvad du skal overveje, inden du optager et privatlån til boligforbedringer.


Fejl 1: Kigger ikke på ÅOP

Første fejl, som du kan risikere at begå, når du vil låne til boligforbedringer, er, at du glemmer at kigge på lånets ÅOP.

ÅOP, som står for Årlige Omkostninger i Procent, er et begreb, der dækker over lånets samlede omkostninger udtrykt som en årlig procentandel af det samlede lånebeløb.

Og hvad betyder det så?

Ja, det betyder, at ÅOP grundlæggende fortæller, hvad et lån koster at have, fordi den viser de samlede årlige udgifter inklusive oprettelsesomkostninger, renter og løbende omkostninger ved et lån i forhold til det lånte beløb. Hver gang, du får et lån eller en kredit, skal ÅOP’en oplyses.

»ÅOP er et rigtig godt begreb, når vi taler lån til boligforbedringer, fordi den slags lån ofte vil være et større beløb over en vis løbetid. Som Forbrugerrådet siger, er ÅOP kiloprisen på penge. Hvad koster det dig i procenter om året at låne de her penge? For at undgå at få et dyrt lån skal du sørge for at sammenligne priserne med ÅOP,« fortæller Jesper Schou-Nielsen, privatlånsansvarlig hos Santander Consumer Bank.

Hvis du vil sammenligne forskellige lån, skal du sørge for at vælge samme lånebeløb og låneperiode. Lånet med den laveste ÅOP vil så være det billigste for dig.


Fejl 2: Siger ja til for dyrt lån

Anden fejl er at takke ja til et lån, som i virkeligheden er alt for dyrt.

»Renten i sig selv er fornuftig at kigge på, men du kan prissætte et lån på mange måder, så en lav rente kan dække over høje månedlige gebyrer og en høj etableringsomkostning, som i sidste ende betyder, at det bliver dyrere for dig i ÅOP at have den lavere rente,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Tårnhøje renter, dyre gebyrer eller stiftelsesomkostninger kan nemlig slå bunden ud af dit lånebudget, hvis ikke du har overblik over dem.

Læs også: På jagt efter Danmarks billigste lån til boligforbedringer? Dette begreb skal du kende 

Netop derfor er det bedste råd også at kigge på lånets ÅOP for at se, hvor meget dit lån vil koste dig, fordi ÅOP som nævnt har taget højde for alle udgifterne til lånet.

»Det er vigtigere at holde øje med ÅOP'en, end det er at holde øje med renten,« understreger Jesper Schou-Nielsen.

Et andet godt sted at kigge for at undgå et dyrt lån er på “det samlede tilbagebetalingsbeløb”, som også skal fremgå af de oplysninger, du modtager, før du underskriver låneaftalen.

Beløbet fortæller dig i kroner og øre, hvor meget du skal betale tilbage over hele låneperioden. Låner du eksempelvis 50.000 kroner, og det samlede tilbagebetalingsbeløb er 75.000 kroner, har du betalt 50 procent mere, end du har lånt.


Fejl 3: Låner ikke til uforudsete udgifter

Tredje fejl er ikke at låne nok til uforudsete udgifter.

Særligt når du skal låne til boligforbedringer, er det en god idé at være sikker på, at du låner nok.

Pludselig koster håndværkerne ekstra. Materialerne er dyrere, end du på forhånd regnede med. Du har glemt at tage højde for udgifter til tilladelser hos myndighederne.

Mange ting kan være med til at øge udgifterne, når det drejer sig om byggeprojekter, fordi det kan være vanskeligt at planlægge alt.

Som renteniveauet er lige nu, behøver du ikke være voldsomt bekymret for at have en variabel rente.

Jesper Schou-Nielsen, privatlånsansvarlig

Derfor kan det være fornuftigt, når du er ved at låne, at sikre dig, at der i lånebeløbet er plads til noget uventet eller en ny udgift, som du ikke havde budgetteret med.

»Ved boligforbedringer kan der komme pludselige ekstraudgifter, så i dit budget skal du indregne en eller anden buffer til det, så du får dit projekt færdigt. Inden projektet skal du lægge et budget for det, du ønsker at lave. Hvis du har håndværkere, skal du sørge for at få et tilbud fra dem inden. Det ville være en hovedløs gerning ikke at få et skriftligt tilbud fra håndværkerne, inden du sætter i gang,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Sørg dog for ikke at låne mere, end dit budget tillader, så du ikke sætter dig for dyrt.

Ender du i sidste ende med at have lånt for mange penge, kan du bruge de ekstra penge til afdragene på lånet.

»Du skal være opmærksom på, inden du tegner lånet, om du har mulighed for at tilbagebetale beløbet eller dele af beløbet før tid, uden at det koster ekstra,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Fejl 4: Ikke opmærksom på renten

Fjerde fejl er ikke at holde øje med renten.

Hvis du vælger at tage et privatlån til at finansiere dine forbedringer på boligen, vil lånet som oftest være med variabel rente.

Det betyder i sagens natur, at renten kan ændre sig i lånets løbetid – f.eks. kan renten stige, hvis markedsrenten gør.

Men variabel rente på et privatlån bør ikke give anledning til bekymring.

Læs også: Lån til boligforbedring: Så nemt kan du finde den bedste rente

»Som renteniveauet er lige nu, behøver du ikke være voldsomt bekymret for at have en variabel rente. På et privatlån til boligforbedringer med en overskuelig løbetid vil det absolut give mening at vælge variabel rente, for låner du over 5-7 år med en månedlig ydelse på et par tusinde kroner, er der en grænse for, hvor galt det kan gå,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Renten, som du vil blive tilbudt på dit privatlån, afhænger af den konkrete kreditvurdering af dig og din samlede økonomi, ligesom det også afgør, hvor meget du kan få lov at låne.

Selv om renten i sig selv ikke fortæller, hvorvidt et lån til boligforbedringer er billigt, er det ifølge Jesper Schou-Nielsen en god idé at holde godt øje med den alligevel.

»Du får fradrag i din skat for renteudgifter - det gør du ikke for gebyrer,« siger han og giver et eksempel.

»Forestil dig to lån, som begge har en ÅOP på 15. I det ene er det et resultat af en rente på 15 og ingen gebyrer, mens det i det andet er resultatet af en rente på 5 procent og gebyrer, som svarer til 10 procent om året, så er det bedre for dig at tage lånet med den højere rente, fordi du får fradrag for renterne,« fortæller han.


Fejl 5: Vælger urealistisk tilbagebetalingsplan

Femte fejl er at låne beløbet til boligforbedringerne over så kort en periode, at du kommer til at sætte dig for stramt, så du i længden ikke kan afdrage på dit lån hver måned.

Derfor skal du, når du vælger din tilbagebetalingsperiode, sørge for ikke at presse dit budget til det maksimale. Efterlad rum til uforudsete udgifter, når du udregner, hvor meget du kan lægge hver måned i afdrag til dit privatlån.

Havde du lånt 10.000 for meget til dit køkken, skal du være sikker på, at du kan få lov at betale de penge tilbage, uden at der er en eller anden særlig straf eller et gebyr, som du skal betale.

Jesper Schou-Nielsen, privatlånsansvarlig

Omvendt skal du heller ikke vælge en tilbagebetalingsperiode, som er alt for lang – så skal du i hvert fald være klar over, at du skal betale renter i det ekstra antal år eller måneder, og at det naturligvis vil gøre dit lån dyrere.

Alligevel ligger der ikke en lige så stor bekymring i at vælge for lang løbetid ved netop et privatlån til boligforbedringer, som der gør ved eksempelvis et billån.

»Det er rigtig ærgerligt at betale af på en bil, man ikke længere har, eller som ikke længere har nogen værdi, men lige præcis i forhold til boligforbedringer vil du enten stadig være boende i boligen og have glæde af boligforbedringerne, eller også har du solgt boligen og forhåbentlig fået en eller anden form for værdi ud af den forbedring, du har lavet,« siger Jesper Schou-Nielsen.

Tricket til at vælge en god plan for din tilbagebetaling er at forsøge at gøre den så kort som mulig, samtidig med at der er efterladt rum til uforudsete udgifter i dit øvrige budget.

I forhold til tilbagebetalingen skal du sigte efter en vis form for fleksibilitet, råder Jesper Schou-Nielsen.

»Med banken aftaler du en tilbagebetalingsplan, og i forhold til den er det vigtigt at være opmærksom på, om der er en fleksibilitet i planen – både så du kan få lov at betale nogle ydelser senere, og, mindst lige så vigtigt, om du kan få lov at indfri beløbet før tid,« siger han og giver et eksempel.

»Havde du lånt 10.000 for meget til dit køkken, skal du være sikker på, at du kan få lov at betale de penge tilbage, uden at der er en eller anden særlig straf eller et gebyr, som du skal betale,« lyder det.