Ofte stillede spørgsmål om renteændring for låneaftaler og leasingaftaler
Hvorfor stiger min rente?
Din rente stiger, fordi CIBOR 3M er steget mere end 0,25 procentpoint i gennemsnit i juni, juli og august 2022.
Hvad har udviklingen på rentemarkedet af betydning for mit lån?
Dit lån eller leasingaftale har en variabel rente, hvilket vil sige, at renten følger udviklingen på rentemarkedet, som i den seneste tid har været stigende.
Hvor kan jeg se min nye betalingsplan?
Hvis du har et Privatlån eller Billån, kan du altid finde din betalingsplan i vores netbank, Prosper.
Hvis du er leasingkunde, er det desværre ikke muligt at se din betalingsplan. Du kan som altid se din næste betaling i e-Boks eller Betalingsservice, hvis du har tilmeldt din betaling hertil.
Hvilken effekt har renteændringen for mit Privatlån eller Billån?
Renteændringen betyder, at løbetiden på din låneaftale forlænges, mens din månedlige ydelse forbliver uændret.
Hvilken effekt har renteændringen for min leasingaftale?
Renteændringen betyder, at din månedlige ydelse forhøjes, mens løbetiden forbliver uændret.
Kan jeg ændre min variable rente til fast rente?
Nej, det er desværre ikke muligt at ændre fra variabel rente til fast rente på eksisterende aftaler.