Når du er kunde i et pengeinstitut, vil du med jævne mellemrum blive bedt om at opdatere dine oplysninger. Det skyldes, at hvidvaskloven stiller krav om, at vi som bank har pligt til at sikre, at vi har de nødvendige oplysninger på vores kunder. Det er nu blevet tid til, at vi skal have opdateret oplysningerne om din virksomhed. Det tager kun tre minutter.
Ved at opdatere oplysningerne om din virksomhed hjælper du os med at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terror.
Opdater oplysningerne om din virksomhed her
Hvad skal vi vide om din virksomhed?
Vi skal vide, hvordan din virksomhed vil bruge os som bank. Det betyder, at du kan opleve at vi stiller spørgsmål til de produkter og services din virksomhed forventer at anvende hos os samt virksomhedens forventninger til betalingerne til og fra virksomhedens konti.
Virksomhedens forretningsmodel
Vi skal kunne forstå din virksomheds forretningsmodel. Det betyder, at vi kan stille spørgsmål om hvilken branche din virksomhed opererer i.
Du kan også opleve, at vi stiller spørgsmål til din virksomheds koncernstruktur og organisation, hvilke lande virksomheden driver forretning i samt ejer- og skatteforhold. Dette afhænger dog af virksomhedens branche, størrelse og kompleksitet.
Identitet og legitimation
Vi har pligt til at dokumentere vores kunders identitet. Det betyder, at vi skal kende virksomhedens CVR-nummer og eventuelle udenlandske virksomhedsnumre eller organisationsnumre.
Det betyder også, at vi kan stille spørgsmål om legitimation, statsborgerskab og skatteforhold for virksomhedens ejere, ledelse, tegningsberettigede og eventuelle fuldmagtshavere. Dette afhænger dog af virksomhedens ejer- og ledelsesstruktur samt nationale tilhørsforhold.
Opdater oplysningerne om din virksomhed her