Vilkår for Apple Pay

Vigtig information

Det er vigtigt, at du altid:

  • Holder din enhed opdateret og ikke udlåner det til andre personer
  • Anvender og opbevarer sikkerhedsdetaljer så de kun er kendt af dig

Hvad mener vi med enheden?
Med ”enheden” menes en smartphone, tablet, ur eller en anden enhed, der opbevarer en digital version af dit kort eller kontooplysninger og giver dig mulighed for at foretage betalinger, når enheden anvendes med dine sikkerhedsdetaljer.

Hvad mener vi med sikkerhedsdetaljer?
Her menes personlige oplysninger, du skal bruge for at godkende en betalingsinstruktion, bekræfte din identitet eller for at få adgang til din enhed (for eksempel en adgangskode, PIN eller biometriske data såsom fingeraftryk, stemme- og ansigtsgenkendelse).

Sikkerhedsregistrering
Hvis enheden er tabt, stjålet eller bruges uden dit samtykke, kan du finde en vejledning i hvorledes du skal forholde dig her.

Hvis du tror, ​​dine sikkerhedsdetaljer er blevet afsløret eller opdaget af andre, skal du straks ændre dem. Du kan finde mere detaljeret information om fortrolighedspolitik og sikkerhed i afsnit 5 nedenfor.

Registrering
Læs venligst disse vilkår omhyggeligt. Du accepterer vilkårene når du aktiverer dit kort i Apple Pay. Du kan altid finde den gældende version af betingelserne på www.santanderconsumerbank.dk

Om disse vilkår og betingelser
Dette dokument indeholder de betingelser, der vedrører dit brug af Apple Pay. Betingelserne behandler ikke om dit kreditkort eller din kredit konto, som du benytter via Apple Pay, da disse er omfattet af særskilte aftaler. Dit brug af Apple Pay til at købe varer og tjenesteydelser er stadig omfattet af din gældende Santander Consumer Bank kreditaftale og vilkår.

Disse vilkår gælder for din adgang til, og brug af dit kort via Apple Pay og er kun gældende mellem Santander Consumer Bank og dig.

Apple, teleselskaber, og andre tredjeparts tjenester eller hjemmesider, der tilbyder betaling med Apple Pay kan have deres egne vilkår, betingelser og fortrolighedspolitik. Du er også omfattet af disse tredjepartsaftaler når du oplyser dem dine personlige oplysninger, bruger deres tjenester eller logger ind på deres respektive hjemmesider.

Betydning af ord
Medmindre begreber og ord er specifikt defineret i dette dokument, så gælder de begreber, som er angivet i Santander Consumer Bank generelle kortbestemmelser her.

"Santander Consumer Bank Persondatapolitik" er den fortrolighedspolitik, som Santander Consumer Bank har etableret for at beskytte dine personlige oplysninger, når du bruger dit kort med Apple Pay. Denne politik er adskilt fra og glæder ud over Santander Consumer Banks generelle databeskyttelseserklæring. Og den glæder også samtidigt med eventuelle tredjeparts-aftalers fortroligheds politikker, herunder Apple’s. Du kan finde disse her.

"Tredjepartsaftaler" betyder, at Apple, teleselskaber, og andre tredjeparts tjenester eller hjemmesider indarbejdet i Apple Pay kan have deres egne vilkår og betingelser og fortrolighedspolitik.

”Betalingstransaktion” Et køb eller hævning på kort eller indbetalinger, udbetalingerne eller en overførsels af penge mellem konti.

”Biometri” er et eller flere fysiske kendetegn der bliver brugt til identificering af en person, som ansigtsgenkendelse, irisscanning, fingeraftryk evt. kombineret med blodårer.

”Kontaktløs betaling” er en betalingstransaktion der bliver gennem ført uden at betalingsterminalen eller betalings enheden er i fysisk kontakt med hinanden. Denne betaling gennemføres ved den såkaldte NFC-teknologi.

”NFC” står for Near Field Communication, som er en trådløs teknologi der bl.a. bruges ved kontaktløse betalinger.

"Trådløse operatør" betyder teleselskab/tjenesteyder, der giver enheden mobilt adgang til nettet.

”Kort” Fysiske kort udsted af Santander Consumer Bank, som Santander Red eller AcceptCard Visa.

”Digitaliseret kort” er en digital version af dit kort. Denne digitaliseringsproces kaldes Tokenisering. Når der skabes en digital version af dit kort til en Wallet, erstatter denne Token dit fysiske kort nummer af sikkerhedsmæssige årsager.

”Wallet” er en digital tegnebog, som kan indeholde en digital version af dit kort. Nogle Wallets har betalingsfunktionalitet indbygget, og andre bruges blot til sikker opbevaring af dine kort informationer.

1. Sådan virker Apple Pay

Foretage betalinger
Apple Pay opretter digitale versioner af dine kort på din enhed, således du kan bruge din enhed til at udføre:

  • kontaktløse betalinger på alle betalingsterminaler, som modtager Visa og kontaktløs betaling.
  • betaling direkte i App’s eller på hjemmesider, som modtager Apple Pay.

Når du vælger at benytte et kort med Apple Pay, etableres og gemmes der på sikker vis, en digital version af dit kort på din enhed.

Visning af oplysninger og betalinger
Apple Pay kan også give dig adgang til udvalgte kortoplysninger, betingelser og de seneste 10 betalinger.

Transaktionsoplysninger indeholder ud over tidspunkt og forhandleroplysninger, en øget adgang til information om salgsstedet, herunder kontakt information samt lokationsoplysninger, med nemt opslag gennem Apples standard kort app.

Betingelserne
Du accepterer kun at tilmelde dit kort på en enhed, som overholder alle betingelser og vilkår, der gælder for Apple Pay. Kontakt venligst dit Apple enhed leverandør direkte, hvis du ønsker at vide, om din enhed er berettiget til brug med Apple Pay, eller se mere på Apples egen hjemmeside www.apple.com/dk/apple-pay.

Før du tilmelder dig Apple Pay, skal du sikre dig dine sikkerhedsdetaljer for enheden kun er kendt af dig, da disse oplysninger vil blive brugt som tilladelse til at foretage transaktioner på kortet. Således vil Apple Pay transaktioner foretaget med enheden og sikkerhedsdetaljer antages at være godkendt af dig.

Køb eller andre transaktioner, du foretager ved hjælp Apple Pay er underlagt dine kortkonto vilkår for den gældende kreditaftale.

Du vil også være ansvarlig for alle anvendelser og transaktioner foretaget af tredjeparter som har adgang til din enhed.

2. Berettigelse
Du kan benytte et eller flere kort med Apple Pay så længe, de ikke er annulleret eller blokeret.

Det samme kort kan benyttes med Apple Pay på flere enheder samtidigt.

3. Tredjepartsaftaler og support
Disse vilkår er kun gældende for brugen af ​​dit kort med Apple Pay. Apple, teleselskaber, og andre tredjeparts tjenester eller hjemmesider indarbejdet i Apple Pay, kan have deres egne vilkår og betingelser og fortrolighedspolitik. Vi er ikke ansvarlige for sikkerheden, nøjagtighed, lovlighed, hensigtsmæssighed eller noget andet aspekt af indholdet eller funktionen af ​​tredjemands produkter eller tjenesteydelser.

Det er dit ansvar at læse og forstå de tredjepartsaftaler der måtte forefindes, før du opretter, aktiverer eller betaler gennem Apple Pay.

Vi er ikke ansvarlige for, og giver ikke support eller hjælp til tredjepart hardware, software eller andre produkter og tjenester (herunder Apple Pay og din enhed). Hvis du har spørgsmål eller problemer med en tredjepart produkt eller service, skal du kontakte kundesupport hos den relevante tredjepart.

4. Gebyrer
På nuværende tidspunkt opkræver vi ikke et gebyr for at bruge dit kort gennem Apple Pay. Dog kan Tredjepartsaftaler have gebyrer, begrænsninger og restriktioner, som kan påvirke dit brug af nogle af ​​dine kort på din enhed, såsom data forbrug eller SMS-afgifter pålagt dig af din trådløse mobiloperatør. Du er ansvarlig for betaling af disse gebyrer og accepterer at overholde eventuelle begrænsninger eller restriktioner.

5. Fortrolighedspolitik og sikkerhed

Din personlige information
Når du tilmelder dit kort Apple Pay, vil vi indsamle visse oplysninger fra din enhed med det formål at bekræfte din identitet og for bekæmpelse af bedrageri. Denne information vil blive opbevaret af os så længe, ​​som det kræves for at opfylde dette formål og slettes derefter.

Med hensyn til andre informationer vi indsamler, så giver du os tilladelse til at bruge og dele dine oplysninger i overensstemmelse med Santander Consumer Banks Persondatapolitik. Du kan se en kopi af nærværende vilkår på vores hjemmeside på her.

Bemærk, at vi vil vise udvalgte oplysninger om hvert kort du benytter med Apple Pay på din enhed, herunder dine 10 seneste transaktioner, butik navn / placering, transaktionsbeløbet og en del af dit kreditkort nummer.

Du accepterer, at vi også må indsamle og bruge tekniske data og relaterede oplysninger om din enhed til at hjælpe os med at opdatere og forbedre vores produkter, tjenester og til forebyggelse af bedrageri.

Hvad andre indsamler af information
Alle oplysninger, der er indsamlet af tredjepart, mens du bruger Apple Pay, er underlagt de relevante Tredjepartsaftaler, og er ikke omfattet af vores databeskyttelseserklæring, Santander Consumer Banks persondatapolitik, nærværende vilkår eller dine kontobestemmelser.

Enhedsmeddelelser
Du kan modtage meddelelser fra os på din enhed fra tid til anden som afspejler aktivitet på dit kort. Hvis du ikke ønsker at modtage underretninger, kan du slå dem fra via indstillingerne på din enhed.

Tabt, stjålet eller uautoriseret brug af din enhed
Hvis din enhed er tabt, stjålet eller bruges uden dit samtykke, kan du finde en vejledning i hvorledes du skal forholde dig her.

Hvis du har mistanke om at dine sikkerhedsdetaljer er blevet kompromitteret skal du ændre disse for at undgå enhver uautoriseret brug af dit kort eller personlige oplysninger.

Er din enhed væk, tabt eller stjålet, kan det digitale kort i Apple Pay på denne specifikke enhed slettes. Dette påvirker ikke Apple Pay funktionaliteten, og digitale kort i andre enheder.

Hvis du får en ny enhed, skal du slette alle dine kort og andre personlige oplysninger fra din gamle enhed. Dette kan ske gennem enheden, eller ved brug af iCloud.

Du skal samarbejde med os i enhver undersøgelse og forebyggelse af bedrageri. Du skal gennemføre de instrukser vi udsteder.

Apple Pay og din enhed kan bruge bestemte sikkerhedsfunktioner og procedurer for at beskytte mod uautoriseret brug af dine kort. Disse funktioner og procedurer er Apple udelukkende ansvarlig for. Du accepterer ikke på noget tidspunkt at de-aktivere nogle af ​​disse sikkerhedsfunktioner.

Spærrering kan forsat ske døgnet rundt på Santanders spærreservice på +45 70 25 25 02.

Beskyttelse af dine sikkerhedsdetaljer
Du er ansvarlig for at opbevare dine sikkerhedsdetaljer fortroligt. Du bør beskytte dem og din enhed, mod misbrug på samme måde, som du ville gøre med dine fysiske kredit- og betalingskort.

Det er tilrådeligt, at sikkerhedsdetaljer for dine digitale kort er forskellige fra dem, der anvendes til at betjene det fysiske kort. Du bør ikke opbevare sikkerhedsdetaljer, dine kort eller kortoplysninger sammen med din enhed.

Vi tillader op til to forskellige personers kort, tilknyttet den samme enhed. Du bør ikke tillade andre at kunne åbne din enhed, idet de vil få adgang til dine personlige betalingsoplysninger gennem Apple Pay. De kan også være i stand til at bruge kortet uden din godkendelse, men som du hæfter for. Hvis der anvendes fingeraftrykket af en anden person til at låse op eller foretage transaktioner på din enhed, vil disse blive behandlet som godkendt af dig.

Hvis det kort, du registrerer til brug med Apple Pay er tabt eller stjålet, skal du straks kontakte os og lad os vide, at du er tilmeldt Apple Pay, se vejledning her.

Hvis du modtager en sms, e-mail eller anden kommunikation som omhandler, Apple Pay uden at være tilmeldt, eller hvis der er nogle transaktioner, du ikke genkender på din enhed eller dit kontoudtog, så kontakt os straks, se vejledning her.

6. Suspendering, annullering og ændring af funktionalitet
Ud over eventuelle rettigheder, opsigelse, ophævelse, suspendering og lukning af din kortkonto, jfr. dine kontovilkår, forbeholder vi os retten (med et rimeligt varsel, om muligt) at ophøre med at tilbyde eller supportere kort, som kan benyttes med Apple Pay. 

Vi kan blokere, begrænse, suspendere eller opsige dit brug af ethvert kort gennem Apple Pay hvis du bryder nærværende vilkår, dine kontovilkår, Apple Pay vilkår, tredjepartsprodukter aftaler eller hvis vi har mistanke om bedrageriagtig aktivitet eller misbrug af kortet.

Hertil kommer, at Apple forbeholder sig ret til at blokere, begrænse, suspendere eller opsige dit brug af kortet og / eller ændre funktionaliteten af ​​Apple Pay uden henvisning til os. Under sådanne omstændigheder vil vi ikke være ansvarlig over for dig eller nogle tredjeparter.

Vores systemer til overvågning og opdagelse af muligt bedrageri, vil fremhæve mistænkelig aktivitet, og vi kan vælge at bruge en automatiseret service, så vi kan advare dig så hurtigt som muligt. Den automatiserede tjeneste kan kontakte dig ved at ringe til dig og afgive en besked, sende sms eller e-mail.

Når enhver midlertidig blokering eller suspendering er fjernet fra kortet (for eksempel efter en kontrol om muligt bedrageri) vil du være i stand til at fortsætte med at bruge Apple Pay når vi har ophævet blokeringen.

Du kan fjerne kort fra Apple Pay når som helst, se vejledning her.

7. Driftsforstyrrelser til Apple Pay
Adgang, anvendelse og vedligeholdelse af dit digitale kort er afhængig af Apple Pay og adgang til internettet. Vi driver ikke Apple Pay eller adgang til internettet og har ingen kontrol over deres drift. Vi er under ingen omstændigheder ansvarlig over for dig ved driftsforstyrrelser som, forhindre eller på anden måde påvirker funktionen af ​​ethvert kort, såsom manglende adgang til Apple Pay eller din trådløse tjeneste, kommunikation, netværk forsinkelser, begrænsninger på trådløs dækning, systemnedbrud, eller afbrydelse af en trådløs forbindelse.

Brugen af ​​et kort gennem Apple Pay omfatter elektronisk overførsel af personlige oplysninger via tredjeparts-forbindelser. Fordi vi ikke kontrollere disse forbindelser, kan vi ikke garantere privatlivets fred eller sikkerhed af disse dataoverførsler.

Til personlige eller fortrolige oplysninger sendt til eller fra os på internettet fra din enhed, forbeholder vi os ret til at begrænse sådanne tilslutninger til "sikre sessioner", der er etableret ved hjælp af en række sikkerhedsstandarder, som vi vælger. Vi kan vælge at sende ikke personhenførbare beskeder gennem SMS og mail.

8. Ansvarsbegrænsning
Med forbehold for dine kontovilkår, accepterer du, at Apple Pay funktioner og funktionalitet kan automatisk opdateres eller opgraderes uden varsel. Vi kan på ethvert tidspunkt, beslutte at udvide, reducere eller suspendere typen og / eller mængder af transaktioner som er tilladt at bruge med et kort eller ændre tilmeldingsprocessen. Denne ret til at opdatere og opgradere Apple Pay funktioner og funktionalitet vil ikke omfatte ændringer i din kreditaftale.

9. Ændringer i nærværende betingelser for brug
Vi forbeholder os ret til at revidere nærværende vilkår til enhver tid i overensstemmelse med dine kontovilkår. Vi vil kommunikere ændringer i nærværende vilkår via kommunikation som fastsat i punkt 10 nedenfor. Du vil også være i stand til at se de reviderede vilkår på din enhed. Hvis du ikke kan acceptere eventuelle ændringer foretaget på nærværende vilkår, kan du fjerne kortet fra Apple Pay når som helst, i så tilfælde accepterer du, at vi fortsætter med at behandle eventuelle udestående transaktioner på tidspunktet for dit fjernelse af dit kort fra Apple Pay.

10. Meddelelse
Som en betingelse for at aktivere og bruge dit kort til Apple Pay, accepterer du at modtage visse service-relaterede beskeder fra os på din enhed (Push-beskeder, SMS, MMS). Du accepterer også at modtage meddelelser og anden kommunikation om din service status fra os af:

  • e-mail til den e-mail vi har registreret i vores systemer
  • SMS til det nummer vi har registreret i vores systemer
  • gennem Santander App installeret på dine enheder
  • gennem messaging som Apple Pay stiller til rådighed