Gå til hovedindholdet

Leasing til erhverv

Vi tilbyder leasing til erhvervskunder.

Leasing af biler til erhverv

Vi tilbyder vores leasingprodukter med varierende størrelse af udbetaling, da dette afhænger af den enkelte erhvervskundes bonitet, som bliver vurderet ved hver enkelt ansøger.

Erhvervsleasing er et godt og meget anvendt produkt, idet der her ikke bindes mange penge i bilen - penge som i stedet kan anvendes til andre formål i virksomheden. Hvis du skal have en ny firmabil, så kan Santander hjælpe dig igennem hele processen.

To former for erhvervsleasing

Der findes to former for erhvervsleasing: finansiel leasing og operationel leasing. Operationel leasing er kendetegnet ved, at du har det fulde overblik over dit budget og ikke skal bekymre dig om bilens værditab.

Fordelen ved operationel leasing er, at du:

  • kender den månedlige udgift 
  • slipper for salg af bil

Ulempen ved operationel leasing er, at du:

  • har et begrænset antal kilomenter 
  • betaler for eventuelle skader på bilen

Finansiel leasing er kendetegnet ved, at du selv er ansvarlig for service af bilen og at du selv skal sælge bilen ved leasingkontraktens udløb. 

Fordelen ved finansiel leasing er, at du:

  • ikke skal bekymre dig om brugen af bilen 

Ulempen ved finansiel leasing er, at du: 

  • er ansvarlig for service af bilen 
  • er ansvarlig for at sælge bilen ved leasingkontraktens udløb

Om du skal vælge finansiel eller operationel leasing afhænger meget af dit kørselsbehov og hvor forudsigeligt det er. 

Sådan beregner du den månedlige leasingydelse

Den månedlige leasingydelse er vigtig at undersøge, hvis du gerne vil gøre brug af erhvervsleasing. Den månedlige ydelse afhænger først og fremmest af bilens nyværdi. Det betyder således, at eksempelvis en Porsche er dyrere at lease end en Ford.

Leasingydelsen bliver også påvirket af andre faktorer som udbetaling, kørselsmønster samt restværdien af leasingbilen ved leasingaftalens ophør:

  • Udbetalingen - også kaldt førstegangsydelsen. Det er værd at gøre opmærksom på, at udbetalingen ikke er et depositum, så du får ikke pengene igen.
  • Du aftaler antallet af kilometer i forbindelse med udformningen af leasingaftalen.
  • Ejer- og vægtafgiften bliver fastlagt af staten, og den varierer afhængigt af energivenlighed og vægt.
  • Restværdien er den forventede værdi af det leasede aktiv ved leasingaftalens udløb.

Hvad er fordelene ved erhvervsleasing?

Der er mange fordele ved at lease din næste firmabil, men først og fremmest kan du med en leasingaftale få mere luft i din økonomi. Erhvervsleasing er både for offentlige og private virksomheder, og uanset om virksomheden har brug for en enkelt firmabil eller en hel flåde af firmabiler.

Hvis du vælger at lease, så undgår du at binde likviditet i din virksomheds firmabiler. Det vigtigste er, at du finder den helt rette leasingløsning, der passer dig, så du får mest muligt ud af din aftale.

Hos Santander tilbyder vi også privatleasing til vores kunder.